Vi har alle forskellige kærlighedssprog. Hvis du ikke kender til det, så syntes jeg straks du skal læse om det, da det er et uundværligt redskab til bedre at forstå dig selv og din partner.
“Du laver ikke en skid for mig, jeg gør det hele” råber hun igennem huset. Igennem længere tid eller altid har hun serviceret, gjort og hentet for hele familien. Hun gør det gerne, for det er den måde hun har lært at vise sin kærlighed på. Men hun føler ikke hun får noget igen, er i underskud og føler langsomt hun visner.
Hun får måske hellere ikke meget kærlighed i form af handlinger. Det at gøre og hjælpe, er det hun forbinder med kærlighed og er hendes kærligsheds sprog. Det er nok det mest drænende kærligheds sprog af dem alle, så pas på du ikke dræner sig selv.
Men hun overøses måske med søde ord, kærlige strøg eller blomster istedet, som er den måde hendes mand viser sin kærlighed. Men for hende føles søde ord og kærlige strøg dog ikke på samme måde, som hvis han ville redde sengen eller sætte den hylde op, som hun har bedt ham om i 2 år…dette er kærlighed for hende.
Kærlighed for hende er at han uopfordret kommer med kaffen om morgenen, at han har smurt døren der knirker, ordnet vandhanen der er utæt og toilettet der løber. Det er kærlighed, at han ser hun er træt og så hjælper eller tager over.
For i hendes verden er alle gøremål støj for hende, mængden af gøremål hober sig op og hvis ikke de bliver gjort, så larmer det i hende og hun føler ikke hun slår til..og hun dermed ikke har givet kærlighed nok.
Hjemme hos os er min kære mands kærligheds sprog kærtegn, søde ord og gaver. Faktisk mestre han flere kærlighedssprog på samme tid..lucky me. Men lige det med at være praktisk i hjemmet, er ikke lige ham. Han er typen der godt kan gå forbi et bed og sige, det skal vi da have ordnet (implicit at det er mig) eller sige hvor roder det i hele huset uden at samle noget op. Men han gør så meget andet for mig, det skal jeg også være god til at anerkende.
Den kloge narre dog ofte den mindre kloge og hjemme hos os er jeg den mindre kloge, ihvertfald når det kommer til praktiske gøremål. Jeg er faktisk ualmindelig naiv (or call it love) hvis jeg skal sige det selv. Lige siden Per scorede mig, har jeg rendt rundt og fejet foran ham og ungerne, puttet blomster i vaser, købt alle de 10.890 gaver vi har givet igennem de sidste 23 år vi har været sammen samt udruget tre dejlige børn. Selv hunden ved, at hvis den skal luftes eller have noget at spise, så skal den luske efter mig og det er ikke underligt at ungerne altid råber “mor, hvor ligger min oplader” eller andet, for far ved det ikke og vi ved alle, at hvis først mor ikke kan finde opladeren så er den for alvor væk.
Ofte taler par forskellige sprog. De går begge og syntes de gør deres bedste, men taler i virkeligheden forbi hinanden. Det kan sammenlignes med at du flytter sammen med en russer og ikke aner hvad han fabler om. Du ser han forsøger, men i taler forbi hinanden og du forstå ham ikke. Så med mindre du lærer sproget, så bliver det en ond cirkel, hvor begge er på overarbejde for at forstå og blive forstået.
Men hvis man ikke føler sig forstået eller får noget igen, så stopper man langsomt med at kommunikere og pludselig er “russeren” væk. Selv de minus 40 grader i Sibirien, føltes langt mere attraktivt end at mærke den kulde det er, ikke at føle sig forstået i sin kærlighed.
Generelt tror jeg at alle par dybest set ønsker at forstå hinanden. Men det ofte er manglende overskud, viden eller kommunikations evner der mangler.
Så i aften når i spiser, så læner du dig frem over spisebordet og spørger ham “hvordan og hvornår føler du dig mest elsket”, det bør vi alle spørge vores partner om. Det kan godt være han får bøffen i den gale hals, for ikke alle kender deres eget kærligheds sprog. “Hvad er det for noget pjat” responderer han måske. Men hvis du fortæller at du gerne vil gøre alt det for ham, som gør ham godt… ja, så tænker jeg nok han lytter.
Han vil højst sandsynligt sige at han elsker sex – og berøring. Det er et sprog mange mænd behersker rigtig godt. Men gå et lag dybere. Mange mænd elsker blandt andet også at blive anerkendt (det er vi mange der gør), og kan godt lide du sætter ord på (også i sengen).
Omvendt skal han også kende dit kærligheds sprog – og vide at hvis han ordner hylden, ser dig eller giver massage.. så får du pludselig sprog øre og der går ikke længe før han lægger øre til søde ord og våde kys.
Så husk, hvis du føler dit love life er ved at tage livet af dig, så handler det ofte om dig selv. Du er måske ikke helt klar i dit kærligheds sprog og der er måske envejs kommunikation hjemme hos jer.
Så er der kun en ting at gøre, det er at melde ud eller melde dig ud af selskabet.
K (ærligst)
Metta
Elsker din blog Mette og Instagram du er en yderst inspirerende kvinde så tak for dig ❤️
LikeLike
Tak Luise – for de søde ord ❤️
LikeLike