Det er i mine øjne helt efter bogen, at Danmark lukker sine grænser og er sådan lidt frie hver-for-sig med hinanden agtige.

I Danmark opdrager vi vores børn med fløjlshandsker, laissez-faire og frihed under ansvar mentalitet. Når ungerne så ikke adlyder, hvilket jo sjældent sker, ja så får de en masse advarsler og ingen konsekvenser. Det samme gælder i vores samfund, hvor den danske stat er meget liberale og hvor grænserne godt kan flyder lidt ud. For vi er nok verdens frieste folkefærd og det er derfor vi er så innovative og gode til at tænke ud af boksen, fordi ingen har bedt os om at blive inde i boksen.

Jeg er nu puttet i boksen i Spanien og det er tankevækkende hvordan Spanien opsætter Corona tiltag og sanktioner i forhold til Danmark.

Man mærker godt at landet indtil 1975 var diktatur og de var vant til at få ordre. Den ældre generation er jo opvokset med, at man retter ind og gør hvad der bliver sagt. Det spanske politi er ret konsekvente og mere rundhåndede med slag, bøde og fængsel. Det samme gælder for den sag skyld mange spanske forældre. De giver gerne deres børn en i numsen, om så de står nede i supermarkedet. Hvis et barn ikke opfører som påskrevet, ja så må det græde til det selv holder op. Jeg har derfor ofte set spanske børn hyle højlydt i deres klapvogn til de er trætte nok og lærer at adlyde deres forældre.

Jeg er en soft cookie i måden jeg opdrager på, til gengæld tror jeg deres børn hører bedre efter. Det gør mine ikke altid. Hvis jeg siger de skal blive inde, så er de altid lidt kreative med hvordan de kan omgås de få og lempelige regler der er.

Og derfor går danskerne rundt i parkerne i Danmark og Spanierne er parkeret hjemme.

Vi er pænt blevet sendt på værelset, uden aftensmad og frisk luft. Er der modstand? nej, alle lytter og ved der er konsekvenser. Et ophold i et dansk fængsel er en ren badeferie i forhold til vilkårene her, måske det kan blive et forretnings koncept, når den danske stat kommer til at mangle penge.

I Danmark har mange faggrupper været ude med poten for at få staten til at hjælpe. Vi er  meget priviligerede med at leve i en velfærdsstat, hvor staten holder hånden under os. Danske unge får en stats understøttelse der svarer til en fuldtidsstilling i Spanien og kun 4 dage ind i Corona katastrofen, så klager Danskerne. Mange virksomheder klagede, det samme gjorde mange selvstændige, mange syntes det var uretfærdigt at de offentlige fik løn og de ikke gjorde, og sådan gik bølgerne højt. Jeg siger ikke det er forkert, men Danskerne klager hurtigere og kræver mere end hvad en Spanier ville gøre.

Her forventer man ikke den store hjælp eller støtte, familierne hjælper hinanden. Man kan blive fyret fra måned til måned og hvis der ikke er penge i en virksomhed, ja så lukker den straks. Derfor åbner og lukker mange virksomheder hernede.

Jeg talte med min søn om hvorfor virussen spreder sig så meget i Spanien på trods af at de har været så restriktive med at give os udgangs forbud. For det første var Spanien sent med at reagere, de holdt stadig store familie sammenkomster, sports pladserne var fyldte og 120.000 kvinder gik rundt i Madrids gader på kvindernes kampdag, for efterfølgende at gå hjem til deres mand, børn og forældre der ofte bor under samme tag.

Og netop det med de ældre der bor sammen med de unge, tror jeg er en farlig cocktail i disse tider. Jeg er langt mere bekymret for at mine forældre bliver smittet end jeg er for mine børn og mig selv, da vi får mildere symptomer. Men den yngre generation er ofte smittebærer og slæber kassevis af Corona med hjem til deres bedsteforældre. Istedet burde vi måske istedet gøre som den israelske stat, der istedet for at isolere erhvervslivet og hele samfundet, istedet isolere de ældre og svage

En mere fordansket version af isolering af de ældre og svage kunne være at de alle bliver sendt på luksus REKREATION på de tomme hoteller der står ledigt.

På den måde holdt vi hotellerne igang. De ældre skulle så ikke have noget af det der trælse mad fra hjemmeplejen, men får flere gange dagligt leveret mad fra de ellers lukkede restauranter i byen. Måske nogle kunne sørge for musik og sang udenfor hotellet og familierne kunne sørge for at facetime hver dag, det er måske mere kontakt end hvad ældre i Danmark normalt har med deres børn og børnebørn. Det hele skulle være på samfundets regning og prisen for at lade dem isolere. Til gengæld kunne de yngre generationer så ride stormen af, måske ovenikøbet forsat arbejde og holde samfundet igang. Blot en tanke.

K (ærligst)

Mette