Tænk hvis der findes kager der ikke feder og som er uden tomme kalorier.
Jeg forsøger som enhver mor at finde det rigtige balance imellem det sunde og at vi samtidig skal forkæles og hygge. Hvis det bliver for “sundt”, så gider børnene ganske ikke altid at spise det. Men med denne kage lykkedes det mig endelig at snyde dem.
Denne snyde kage er ihvertfald mit svar…både som mor, menneske og ernærings terapeut. På min “proteinholdige-fiberrige-slut med tomme kalorier -du ved nok kage”. Men ikke desto mindre virkelig lækker og luftig kage. Selv om ordet kikærter ikke lyder lovende i mange ører, så lov mig du prøver. Den er tilmed gluten og mælkefri.
- 2 1/2 dl mandler
- 2 dl havregryn
- 15 dadler uden sten
- 240 g kikærter på dåse. drænet og skyllet godt.
- 3 spsk kakao
- 3 spsk Sukrin Gold.
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 3 spsk kakao
- 1 dl mælk (jeg bruger plantemælk)
- 4 æggeblommer
- 4 æggehvider (piskes stive)
- 2 dl kokosmel
Glasur
- 1 dl mandler (eller ristede hasselnødder)
- 12 dadler
- 125 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
- 1 dl varm kaffe
- 1 dl kokosolie
- 2 spsk Sukrin Gold
- 1/4 tsk salt
- 1/2 tsk vaniljepulver
- 3 dl. kokosmel.
Tænd ovnen på 180 grader.
Blend i din foodprocessor eller blender først mandler og havregryn. Tilsæt herefter dadler, kikærter, æggeblommer, salt, bagepulver, vanilje, sukrin, mælk, kakao og blend det godt sammen til en ensartet masse.
Vend herefter forsigtigt massen sammen med de stift piskede æggehvider og kokosmelet.
Kom kageblandingen i en form ( 22 x 22 cm) beklædt med bagepapir og bag i ca. 30 min.
Glasuren laves ved at blende mandlerne. Smelt og varm chokoladen, kokosolie, og kaffe sammen, kom det i blenderen med mandlerne og dadlerne, til det er en ensartet masse. Rør tilsidst Sukrin, vanilje og kokosmel i.
Smør glasuren på kagen efter den er bagt.
Bon appetit.
Kærligst Mette
One Comment Tilføj dine