Nu tænker jeg bare højt og mærker efter..

Hvis man tror på noget der er større end os selv. Nogen kalder det Gud og andre måske universet, så kan man ikke andet end at tænke at noget ala Corona virussen ville komme, fordi der er så meget vi SKAL lære.

Verden er overbefolket, forurenet, flere steder meget brutal, uretfærdig og drevet af penge og magt.

Hvis vi nu leger der er højere magter. Så er det jo ikke underligt at denne virus er mere mild overfor vore børn og unge og at den kun kan bremses hvis vi samarbejder. 

Det er da et budskab der står bøjet i neon. 

Næste generation og vores børn overtager en verden jeg langt fra er stolt af. Det er et stort uoverskueligt oprydnings arbejde for dem og måske denne virus kan hjælpe det lidt på vej. Helt nøgtern så er vi alt for mange på denne sårbare klode, vi lever længere, forbruger, misbruger og overforbruger mere. 

Når jeg ser tilbage på mine bedstemødre der havde overlevet krigen, så lærte de en del. De var langt mere sparsommelige end jeg, genbrugte og sparede op. Sikkert grundet hamstring, som er en almindelig overlevelses mekanisme, lærte denne generation at rationere og fik uddelt rationerings mærker mm.

Min mormor stolede ikke på banken, Guderne må vide hvorfor, og efter hendes død fandt vi penge både i fryseren og hun havde ovenikøbet syet nogle ind i foret på hendes frakke. En frakke hun havde haft i rigtig mange år og ikke som hendes oldebørn, der hver eller hvert andet år får en ny. Hun sparede op, fordi hun havde oplevet de svære tider. Hun brugte hvad hun havde i køleskabet, lavede ting fra bunden, bagte eget brød, overforbrugte ikke og så havde hun meget svært ved at smide væk. Den køb/smid væk generation der kom efter hende, havde hun svært ved at forstå. 

Ikke mange lytter til de ældre mere, men der er altså meget vi kan lære.

Hvis ikke vi vil lære af dem eller historien, så skal der åbenbart mere drastiske midler i brug som krig eller virusser. Enten kan sådan en katastrofe skille os fra hinanden eller også kan det samle og styrke os. Lige nu ser jeg det styrker de fleste, vi er sammen om dette og jeg mærker allerede en form for teamspirit vokse i det skjulte. Flere hjælper hinanden med at passe børn, købe ind, selv om der er færre mennesker på gaden, så er der smil og forståelse. Det sejeste sundheds personale knokler i døgndrift for at holde folk i live og sammen med en masse andre seje faggrupper kæmper de (på trods af de selv kan blive smittet) for at holde Danmark tryg og igang. Vi kan ikke takke dem nok, der er så mange hverdags helte lige nu. 

Uvisheden skræmmer os og alle har vi så meget på spil – både menneskeligt og økonomisk.

Men at det er endt sådan undrer mig ikke, det er skræmmende og jo, jeg er utryg og bange lige nu. Men der er noget som siger mig at det er vigtigt vi forholder os rolige, passer på os selv og hinanden samt lærer af hvad der sker. 

Lige nu mærker jeg ihvertfald at jeg har brug for at være sammen med mine børn, have dem tæt på mig og passe ekstra godt på dem jeg elsker. Hvis det er intentionen, så virker det på mig.

HUSK ingen dør af kedsomhed (de næste 14 dage) og det er i stilhed og storm kreativitet blomstre samt kærlighed gror. Tiden er inde til at mærke efter.

hvad mærker du?

K (ærligst)

Metta