For 3 måneder siden stod jeg i lufthavnen og ventede på mine forældre der skulle besøge os. I ankomsten kommer et par med mundbind, der vel og mærke ikke er japanere.

Jeg ved hvor giftigt det er med fordomme, så jeg forsøgte ikke at dømme og kæmpede med min hjerne, for at den ikke bitchede til mig om, hvor skøre de så ud og at den bare syntes det skulle leve lidt, for døden skal jo have en årsag. Jeg lod tankerne passere, men tog dog et billede (se nedenfor, de to trendsettere og de to corona idioter).

Det siger bare noget om, hvor hurtigt tiderne og vores tanker kan ændre sig.

Der er en tid før og tid efter Corona. Der er tiden før en skilmisse eller konkurs. Der er Mette Frederiksen og Mette Nør før og så er der dem efter. Der er ingen tvivl om at begge Metter har fået mere hår på brystet og flere rynker.

 

Alle er vi mere eller mindre smittet med Corona. Nogen har været på intensiv, andre sengeliggende, imens størstedelen af befolkningen er inficeret med corona frygt, desperation og længsel.

Vores statsminister, regeringen og EU vil først og fremmest lære en masse, blandt andet at være bedre forberedt en anden gang. Tænker ikke de laver et nød lager af toiletpapir, men af medicin, handsker og mundbind. Det er som at se de ældre fra krigstiden, de havde også altid masser af dåser stående, gær og fryseren fyldt, for de havde mærket hvordan det var at stå uden. De mærkede også hvordan det var at få rationaliseringsmærker, blive begrænset og at skulle rette ind. Det er der ingen af fra vores generation der har prøvet og slet ikke vores børn, så da Coronaen ramte blev vi alle ramt. Pludselig skulle de unge høre efter, blive hjemme og Roskilde blev aflyst. Dette år glemmer de aldrig og når de engang om 50 år fortæller om Corona tiden, så lyder de som nogen fra krigstiden.

Ikke nok med at Mette Frederiksen og co lærer en masse og får lavet en masse SOPèr på hvad man gør en anden gang, også kommunikativt. Så er hun også blevet bange og vil gøre alt for det ikke sker igen. Jeg frygter for hvad konsekvenser det får, vil det frie Danmark herefter tvangs vaccinere, begrænse hvilke lande man må besøge, komme en chip i rumpetten på os alle eller tvinge os til at bruge en app, der kan overvåge hvor man er og hvem man smitter, både med Corona eller klamydia 🙂

Tankevækkende er det ihvertfald at da kun 10.000 på verdensplan blev smittet med Corona, gik vi alle med mundbind. Men de 30 millioner mennesker der har AIDS, er stadig ikke nok til at få folk til at bruge kondom. Sagens kerne er at mediernes bevågenhed og skræmme propaganda hjernevasker os, til at tro at det nærmest er dommedag.

I Spanien har vi haft endnu strengere Corona regler, vi får bøder på langt over 1000 euro for at gå en tur. På egen krop har vi smagt lidt på hvordan det må være at bo i Nord korea. Som om Franco var opstået fra graven, så beordrede de os til at blive inde, indtil andet blev fortalt. Nogle rettede ind, imens andre var ved at gå op i limningen over at nogen skulle bestemme over dem. De blev modstand folk og fik bøder eller fængselsstraf for at køre eller gå en tur, til andet end det ugentlige supermarked.

Jeg læste at en kvinde i Spanien i denne uge sprang ud fra sin altan. Inden havde hun råbt ” jeg kan ikke mere”. Hvad der pressede hende ud over kanten stod der ikke noget om, men det er klart at hvis man var alene, syg og ensom i forvejen, så gjorde Coronaen det kun værre. Hvis du havde det stramt firma mæssigt og havde en stram privat økonomi i forvejen, så sendte Coronanen dig til tælling.

Hvis du før Coronaen var selvretfærdig og ret primitiv, så kammer det over efter Coronaen. For når frygt tilsættes, så bliver det en sprængfarlig cocktail, der får helt almindelige mennesker til både at blive personlige og nederdrægtige. Der er ikke nok Sage i denne verden til at komme det til livs.

Det startet i det små, hvor man verbalt overfaldes på de sociale medier eller gaden, hvis man har en anden mening. Det håber jeg ikke vi tager med efter denne pandemi.

Personligt har jeg lært en masse, som jeg agter at træder ud i friheden med. Men jeg håber ikke at begrænset ytringsfrihed, reguleringer, tvang, mundbind, sprit, økonomisk ruin eller overvågning bliver en del af min nye hverdag.

For hvad jeg først og fremmest har lært, så er det at jeg værdsætter min frihed meget højt. Min frie bevægelighed, mit frie valg og min ret til at ytre mig.

K (ærligst)

Mette