Jeg læser og bliver ofte inspireret af Maise Rygaard og hendes ærlige univers. Hun skrev “er du også en kælling engang imellem?” 90% svarede ærligt ja. Det tror jeg er meget rigtigt – de fleste har en indre kælling, der ind imellem har klørerne fremme.

Jeg har selv haft oplevelser med veninder der gik fra engel til kælling på et split sekund. En veninde er lidt halv afhængig af drama og når jeg rejser med en anden,  da har jeg altid en Snickers i tasken, når hun går sukkerkold. Jeg ved også at vi ikke skal vente evigheder, før den første kop kaffe bliver indtaget. Resten af dagen er hun det dejligste og skønneste rejsepartner.

Min egen datter ligner på mange måder en engel med hendes fine bløde krøller og uskyldige øjne, men hende skal man nu hellere ikke tage fejl af, jeg er ind imellem gået i dækning – specielt hvis hun igennem teenage årene tog den hormonnelle rutchebane og ikke havde fået mad eller nok søvn. Men generelt tror jeg hun har sunde kællinge grænser. Hun er sunshine mixed with a little hurricane.

Da Maise skrev det på sin blog tænkte jeg, Nej, jeg er faktisk yderst sjældent en kælling. Det er ikke fordi jeg er engel og sidder her og pudser min glorie. Men jeg ville faktisk ønske at jeg oftere var en kælling og hvorfor nu det?

Er man en pleaser type, så har man sjældent klørerne fremme, man får tingene til at glide og ønsker harmoni. Jeg var ikke altid sådan, der var engang jeg havde sunde grænser.

Jeg er vokset op med en mor der er pleaser og en far der ind imellem er som en trold der springer ud af en æske. Han har et voldsomt temperament og vi lærte hurtigt at navigere i det og spejlede os i vores mor. Min søster (og bror) er på samme måde, hun er det nemmeste menneske at leve med. Men det er desværre ikke altid nemt at være hende der altid retter ind og glider af. Vi er harmoni junkies begge to.

Så vi arbejder begge på at blive en større kælling og på at sige fra, når nogen går over vores grænser. Vi kunne have godt af at komme på en piget Karl Mar agtig trænings lejr hvor vi lærer at skrige, lærer at have kløerne oppe, spidse neglene, stikke en verbal lussing, sige tydeligt nej og navigere i drama. Vi skulle også lære hvad der er vores drama og andres. Indimellem kan jeg ikke ikke finde grænsen og begynder at blande mig, for at beskytte, få ro og fordi jeg ikke kan lide at andre har det dårligt.

Man er ofte en kælling der hvor man føler sig mest tryg. Som sygeplejerske oplevede jeg ofte rolige og høflige patienter gå amok og få afløb så snart deres mand kom på besøg. Børn reagerer også voldsommere hjemme end ude, da de ved de altid og forhåbentlig er elsket betingelsesløst.

Det er nok også Per der mærker mest til mine korte klør. Det er jo egentlig ret synd at vi ofte lader vores frustration gå ud over dem der elsker os højst. Men det er jo også vigtigt at have grænser når man lever så tæt sammen. Per er også harmoni junkie  (ihvertfald hjemme) og vi skændes næsten aldrig. Indimellem tror jeg faktisk det ville være sundt hvis vi skændtes eller ytrede os højlydt og klart, for herigennem at få afløb og makeup sex. Vi har god sex, men har aldrig makeup sex, det siges at være godt:-))

Indimellem er det ok at være en kælling og siger nej. Mennesket har over 7 millioner nerveceller og nogle mennesker formår at udfordre hver en lille nervecelle. Der er mennesker til, der ingen grænser har og går ind over dine.

Indimellem forbavses jeg over hvad folk tillader sig, hvad de beder om og inddrager en i. Disse mennesker forstår ikke en hentydning og man skal åbenbart være meget direkte, tale meget højt og med store bogstaver før det fiser ind. Hold op hvor kan de lære en meget og hold fast hvor er jeg på overarbejde i forhold til sådanne mennesker. Men hvad jeg oplever er at mit mobil batterie holder længere end deres forhold og de føler dem ofte alene, fordi på den lange bane er der ingen der gider deres drama.

Generelt forsøger jeg at få disse grænse overskridende mennesker ud af mit liv. Men dem jeg er tvunget til at leve med eller omkring, øver jeg mig i at sige fra. Det nemmeste for en harmoni junkie er at stikke en lille hvid løgn, for så behøver du ikke konfrontationen. Men konfrontation er sundt indimellem og det er vigtigt du står op for dig selv og lærer at være en kælling på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt. Jeg stræber efter at løfte mig over vedkommende, være tydelig and kill them with kindness.

Kællingen her, er i København denne weekend. Jeg er sammen med Nicoline, har ikke set hende længe og savnede hende voldsomt. Det er så hyggeligt. Hun var ude med nogle veninder i går og sover længe. Imens vasker jeg surt efterskole tøj, får kaffe og hygger i lejligheden. Senere er det brunch, tur på Bispebjerg kirkegård hvor kirsebær træerne er sprunget ud

Og i aften skal vi i biografen og se Dronningen, den skulle være fantastisk.

Dejlig dejlig weekend i smukke københavn med ( i mine øjne) verdens dejligste pige.

K (ærligst)

Metta