Hver morgen når jeg går tur, går jeg forbi det samme hus. Det ser egentligt ret fredeligt ud, men så snart man går forbi havelågen så springer der 3 små latterlige chihuahua hunde frem og gøer alt hvad lungerne kan bære.

Den ene gøer højere end den anden, de viser tænder og puster dem op for at kompensere for deres manglende størrelse og personlighed. De gøer som skulle man tro de var født til det, og som jeg står og kigger på dem undrer jeg mig over hvor meget vrede, smålighed og bitterhed der er i deres lille corpus.

I ejerens arme, egen baggård eller bag egen havelågen er det så dejligt trygt og ufarligt at gø, så de gøer i vilden sky, forsøger at overgå hinanden og man kan ikke andet end at tænke hvorfor?

Hvorfor alt denne vrede

Da de er så små er de sikkert tit blevet trådt på, så i stedet for at flytte sig lidt har de lært at bide fra dem. Et sted der inde bag havelågen er også deres ejer, der har bildt dem ind at de er verdens navle og det er vigtigt at de bliver hørt. Hun har sikkert taget dem i små søde matchende trøjer, købt små sko for at beskytte dem mod kulde og når de er ude i verden så kommer hun dem ned i en fin lille taske, så de ikke får den mindste fornemmelse af, hvad der foregår i verden eller ser andre i øjenhøjde.

Disse chihuahua`er findes i mange forskellige udgaver. Det er ham der sidder bag sin havelåge (computer skærm) og skriver dødstrusler til en fodbold spiller under VM der brændte et straffespark. Som denne på Nicolai Jørgensens instagram.

Normalt har flok dyr udviklet et system som bidrager til at regulere indbyrdes forhold og respekt. Men efter teknologien er kommet, så er det blevet alt for let at sige hvad man vil, tale grimt og være ubehagelig, fordi vedkommende ikke behøver at se nogen i øjnene. Det er ganske ufarligt og derfor lader de alt deres galde, indædthed og utilfredshed med eget liv komme til udtryk.

Så her kan de både være racistisk, sexistisk, homofobisk, pervers, politiske og ganske enkelt nederdrægtige uden at det får de store konsekvenser for dem.

Chihuahua syndromet har altid fandtes. Det er også hende der sidder i krogene til en fest og taler dårligt om en anden. Hun gøer højt og fortæller ting som hun aldrig nogensinde ville sige højt, hvis vedkommende sad ved bordet. Igen fordi det er så ufarligt, så tør de godt ytre sig. Men i virkeligheden viser de blot verden hvor små og utilstrækkelige de selv er.

Problemet er de ser det ikke selv, fordi deres verden kun er en chihuahua håndtaske. De ser ikke at verden har mange forskellige nuancer og de forstår ikke at vi er forskellige og det er faktisk ok.

Vi kender dem alle, de er imellem linierne på de sociale medier, de er i læserbreve, de sidder i krogene på arbejdspladsen og er utilfredse med alt, men tør ikke sige det højt. Så de letter ben i alle krogene og skaber en “pisse” dårlig stemning overalt. Det er dem som taler grimt om ekskæresten, har en mening om alle i kongehuset, Christiansborg eller offentlige personer. Alle der har en anden mening eller ikke lige passer ind i deres lille indsnævrede verden står for skud.

Det værste er når det er mennesker i egne kredse, der gøer i krogene. Det er ikke lang tid siden min mand stod for skud. En i bekendtskabs kredsen med chihuahua syndrom havde åbenbart brug for at pisse lidt i krogene, og han valgte desværre at løfte ben hos de forkerte. De gik direkte til min mand, som i den situation nok mere er en pit bull end en Chihuahua.

Så han greb straks knoglen, ringede og sagde at han håbede at han engang groede nosser der var store nok, til at han kunne tale med ham face to face.

Jeg tror ikke der er nogen behandling imod Chihuahua syndromet andet end at tage wifi fra dem, gøre det umoderne at gø og give det lille kræ en masse kærlighed, for det virker som om de er i underskud.

K (ærligst)

Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.