Skat, min alene tid er for din sikkerhed.

“Skat, vil du ikke godt komme hjem jeg er ved at gå amok” en sætning mange indimellem har lyst til at råbe, men istedet forklædes sætningen indirekte og halv bebrejdende sætninger som..

“kommer du ikke snart hjem?”, “hvad skal du?”, skal du nu afsted igen”? samme sætning kommer i mange forskellige forklædninger. Nogen gange og hos mange med et toneleje, der gør at vedkommende straks vender bilen og kommer hjem med halen imellem benene eller et toneleje som gør at du bliver og sikrer dig du aldrig mere bliver spurgt.

Jeg gik bag et ungt spansk par med små børn i går. Mit spansk er ikke noget at prale af, desværre. Men hvad jeg ikke kunne undgå at overhøre var at hun var træt/vred/såret over at han skulle afsted til et arrangement senere, som sikkert har været noget med VM, hvis jeg kender spanske mænd godt nok. Det lå i luften at han havde brug for luft og luften var ved at gå ud af hende.

Problemet er ofte at det kommer helt forkert til udtryk. Istedet for at hun siger hvad hun føler, så bebrejder hun, bliver vred og lyder bitter. Hun har tydeligt ikke selv fået luft eller blevet luftet i meget lang tid.

“Ja” siger man i kirken uden at vide, at kort tid efter har du både fodlænke på, begrænset udgang og skal stemple ind, men meget sjældent stempler ud. Ud over han fik hendes hånd, så fik han også alle hendes bånd eller omvendt.

Usynlige bånd af dårlig energi og dårlig samvittighed der gør at han pludselig ikke tager på Roskilde festival med sin gamle gymnasie klasse mere, hun dropper den årlige Mallorca tur med pigerne og ingen af dem kommer længere ud af huset med god samvittighed. Hvor kender jeg mange der har glemt at leve “alene” efter de er kommet i et forhold.

Det er ikke kun Ringe statsfængsel der har fanger. I mange hjem sidder der også fanger, der er bundet på hænder og fødder. De føler blot sig som skaffedyr, lolita dukke eller slave.

De kærlige ord hun før viskede, overøser hun nu børnene med. Han ser hun er træt, kæmper og gør hvad hun kan, men selv sidder han han nu som et timeglas, hvor energien bare bliver mindre og mindre, men uden at blive fyldt op.

Jeg ser dem mange steder blandt andet på restauranter, hvor de sidder med deres fangevogter. De går også bag indkøbsvogne i Ikea, du finder dem i hallen eller foran et butiks omklædnings rum weekend efter weekend.

Det er ikke fordi de har en stribet fangedragt på. Men man er ikke i tvivl når man ser dem. Deres kropsholdning er tydelig…foroverbøjet hoved, langsom og de har en ubeslutsom gang. De har ingen glød, ingen gnist i øjnene og er som regel lidt blege, da de jo sjældent kommer ud. Men når de så endelig kommer ud, til den årlige firmafest naboens 70 års – så er de helt ustyrlige. De drikker som var det sidste gang de ser en flaske eller kommer ud igen. De ligner nogle der har udgang for første gang i to år. De æder og drikker, piller på kollegaen og siger alt det forkerte.

De er som dybt kriminelle, de ved godt der er forbudt at begå kriminalitet når de har udgang, men de har været undertrykt så længe og længslen er så stor, at de simplethen ikke kan styre det.

Jeg har mødt dem før og kender mange men jeg må også indrømme at jeg selv både har været lidt fange og en smule fangevogter – bare på forskellige tidspunkter i livet.

Da jeg havde 3 små børn og stod med bleer og lort til halsen, kan det godt være jeg på et tidspunkt hvor gassen gik ud af ballonen, havde et lille snert af fangevogter mentalitet. Mest af alt fordi jeg var misundelig på at min mand havde langt mere udgangs tilladelse end jeg. Jeg idylliserede hans arbejds frihed og sad ind imellem og håbede på at der kom nogen og reddede mig fra de lange nætter med amning, gråd og dage med gylp og mine tre små dejlige fangevogtere.

Selv om jeg har et stort behov for alene tid så har jeg da også indimellem følt at håndjernene ikke kun var på i soveværelset og har følt mig lidt bagbundet og bare ventede på jeg blev smidt om i bagage rummet i stationcaren.

Det var ikke kun ham der holdt mig lidt fanget, men jeg vogtede også over mig selv. Mange kvinder holder sig selv fanget, nænner ikke dem selv at komme ud, at have det sjovt og føler de er uundværlige derhjemme. Det er også hende der ikke kan sige nej, gør alt i hjemmet, fordi hun ikke føler han gør det godt nok (men hvem kan og vil leve op til hende)

Tiderne og udfordringerne skifter i et langt parforhold og det gør rollerne også. Men man må og skal hverken være indsat eller fængselsbetjent for længe af gangen, det er noget af det mest drænende og usexede i et parforhold. Vi ejer jo ikke hinanden.

Kender du en sådan person, så bag dem en kage og kom en stor tyk fil indeni, nogen gang  bliver de holdt fanget mod deres vilje, mens andre andre gange lider de af Stockholmsyndrom og begrænser sig selv. De tillader ikke dem selv frihed, turen til Mallorca, en massage eller alene tid og med tiden bliver de bitre.

Jeg fylder mig selv op når jeg er alene, det er faktisk det eneste selskab hvor der ikke forventes noget af mig og jeg kan være 100% mig. Det er ikke fordi min familie er krævende, men som mor i en familie hvor vi har eget firma, renovering og 3 børn, så har man mange kasketter og mit navn eller ordet mor bliver brugt pænt mange gange i løbet af en dag. Der er så meget praktik, ting der skal tages stilling til og så mange interesser og følelser. Så alene tid er bare lige så vigtigt som ilt.

36563305_10155758865214499_5589358984613068800_n

Vi skal tage vores alene tid, specielt her i ferien. Du skal tage ferien med pigerne til Mallorca og han skal tage på Roskilde eller til VM i Rusland. Du skal værne om dig og din frihed, give ham hans og børnene deres.

Når man tager sin frihed og alene tid, så er det i alle interesse og for alles sikkerhed, for man bliver syg af at være buret inde og holdt tilbage.

K(ærligst)

Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.

36642809_10155758865309499_399684438180495360_n

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s