Jeg sidder i lufthavnen. De travle lufthavns gange er fyldt med mennesker der passerer hinanden. Nogle smiler fordi der venter dem et eventyr, mens andre er mere afdæmpede, da de er ved at afslutte deres ferie.

På trods af deres fine gyldne kulør så undrer det mig tit, hvor bombede mange forældre ser ud, efter det der skulle være en afslappende ferie og hvor det er meningen at alle skulle nulstilles. Her tager man på ferie og så kommer man endnu mere bombet hjem end da man tog afsted.

Husker selv hvordan det var at være småbørns familie. Du sad aldrig stille, løb med bikinien langt oppe i rumpetten og svedte som et svin, fordi du skulle sikre dig at alle er smurt ind i solcreme, får væske nok, har det sjovt og et ok stabilt blodsukker.

Efter alle de mange timer børnene har været i institutionen i løbet af året, de alt for tidlige morgener og den stressede hverdag, så forsøger forældrene på bedste vis at råde bod, på alt det der er forsømt af tid, opdragelse og kærtegn.

Så vi forsøger at lære vores børn at kende igen 😉 og dit energi niveau er alt for højt, fordi du så hjertens gerne vil indfrie deres og egen forventninger om den perfekte ferie, hvor alle er glade og mætte.

Også manden skal “mættes”, men du ligger stendød og sover med den yngste kl 21. Lettere solbrændt og beruset efter kun et glas vino samt dehydreret fordi du er den eneste der ikke fik drukket vand nok ved poolen.

I de max 2 minutter du har for dig selv, hvor farmand har taget hele banden med op og købe is, så kigger du rundt på de andre ved poolen. Du ser parret uden børn. De griner og masserer hinanden ind i solcreme og diskuterer politik, filosoferer over livet, læser bøger og filer negle. Det er vildt irriterende at kigge på.

De unge piger ved siden af er pænt berusede, de taler om hvad der alt er sket af sjove ting om natten. Den ene ligner faktisk en der ikke har været i seng endnu og er gået lige fra byen til solsengen og alligevel ser hun mindre bombet ud end dig. Du tænker “de ved ikke hvad der venter dem i fremtiden” og i de næste 30 minutter, hvor du sidder og misunder dem deres liv og flade maveskind, så bliver du afbrudt 8 gange af børnene og en af ungerne er ved at drukne.

Men i virkeligheden misunder du dem ikke deres liv hvor det hele handler om at drikke, stå på bordene, Tinderdates og få en tan line. Men du misunder dem deres frihed og alt den tid, de spilder.

Kender du hende der altid har nødder og skrællede gulerødder med i tasken, hvis børnene skulle blive sultne. De har også altid en tandstik, har styr på deres sommerferie næste år inden denne sommerferie er slut. Det er også deres børn der altid husker svømmetøjet og hun får også lavet en madplan hver uge. Hun sidder også ved poolen og får alle andre mødre i solen til at blegne, for hun stjæler virkelig lyset. Men det er jo klart hun har styr på det hele, hendes børn er jo mega rolige, stille og pæne. Jeg har ikke helt styr på mine, og når de kommer råber de, slås, kaster en badebold i hovedet på en og har is tværet rundt om hele munden og på blusen (sådan var det ihvertfald da børnene var små).

Hende gad jeg indimellem godt være. Jeg har alt det forkerte i min taske, en gammel biograf billet, en lakrids der var heldig at overleve, som sidder fast i stoffet og det skal ikke undre mig du finder en sut og jeg har ikke engang små børn mere. Jeg har aldrig en tandstik, for jeg giver den altid væk og glemmer at komme en tilbage i tasken igen. Så jeg render ofte rundt med et halvt kilo kød hængende imellem tænderne indtil jeg kommer hjem.

Det er nu sommerferie og jeg ved endnu ikke hvad vi skal, jeg ved vi får gæster og dem har jeg styr på. Heldigvis bor jeg selv i et ferie paradis, så hvis ikke vi finder på noget genialt, så må vi hyre en receptionist, tjenestepige og en kok og lege vores hus er et hotel, det er nok også billigere (åhhhh det kunne være dejligt).

Jeg husker da børnene var små, da glædede jeg mig til de blev store. Så ville det hele være meget lettere og jeg skulle ikke bekymre mig om de faldt i poolen. Men det er nu ikke blevet så meget lettere, det har ændret sig. Nu falder jeg ikke i søvn kl 21 men er oppe indtil den sidste kommer hjem sent på natten. Du bekymrer dig ikke om at de falder i poolen, men frygter hvad der alt kan ske, nu du ikke længere kan render rundt efter dem og råbe “pas på”.

Lige nu er planen åbenbart at vi er hjemme, fordi vi har startet nyt firma og stadig renoverer huset og har en million (det føles sådan) håndværkere, der har en million spørgsmål.

Er man hjemme i ferien har man altid 100 ting man burde gøre, male hegnet, luge ukrudt eller rydde skuffer op. Man har jo aldrig fri når man er hjemme, egentlig pænt skræmmende. Det har familien derimod og heldigvis. De store er hjemme, deres værelser ligner et bombet lokum, de slukker aldrig lyset, aircon eller musik, så jeg går derfor rundt med 3 forskellige lyde kørende. Min yngste bander som en tyrker ( Sorry, ved ikke hvor det udtryk kommer fra, har ikke noget mod tyrkere) fordi han er dybt afhængig af Fortnight. Når har indimellem holder pause, så har han abstinenser og den lille lækre fyr kommer op fra sit værelse til et veldækket bord og ligner bogstavelig talt en der har slået 98 mennesker ihjel. “Du sagde maden var klar” siger han lettere aggressivt, selv om jeg kun mangler at tage lasagne ud af ovnen. Jeg har nu indført spille frie dage.

Min datter er træt og lettere deprimeret efter eksamen og endt efterskole ophold. Så jeg går rundt på listefødder og sørger for at blodsukkeret er rimeligt stabilt, at ingen slår hinanden ihjel og at der er rimelig styr på hvem der er hvor, hvem der spiser med, at de kommer hjem som aftalt og nå ja, så kører jeg taxi nat og dag.

Phillip har lidt en svingdør i denne sommer, først tjekker han ind på førsteklasse i 14 dage, herefter er han på Roskilde festival en uge og returnerer halv død, lige til vores første gæster ankommer. Senere får han besøg af 3 venner i en uge, så han bliver en travl og træt mand.

Imens står jeg i køkkenet og pudser vinduet i svingdøren. Så når jeg tænker på denne skønne sommerferie, så føles det som om min opgave bare er at puste badedyret op mens de andre leger i poolen.

Nu er der gået 14 dage af børnenes sommerferie – og der er 70 feriedage igen (her i Spanien)..

Overlever jeg?

Ja selvfølgelig, men indimellem kan jeg godt føle at det er mere udmattende at have ferie end det er at gå på arbejde. Der kan man da i det mindste gå på toilettet alene, der er mad i kantinen og ikke alle hiver i en.

Jeg knus elsker mit kuld, de er det dejligste. Men de vil meget i livet og har en mening om rigtig meget. Så det har sin pris at have stærke, udadvendte, selvstændige og stædige børn der ligner deres mor. Hellere ikke de har styr på hvad de har i deres taske, de glemmer det meste, det har jeg til gengæld, så måske er det derfor jeg ikke kan overskue min egen:-)

Så kære dig…God sommer. Husk at trække vejret og husk at indimellem er det ok at du tager eller er badedyret :-))

Kærligst Mette

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.