Vi er så heldige at være på Sri Lanka og Maldiverne de næste 14 dage og allerede efter 2 dage, kommer man lidt mere tilbage til sine rødder.

Først og fremmest så er det bare fødder i sandet, smuk natur og tid ad libitum. Her er så smukt, roligt og så uspoleret, at selv deres træer stolt viser deres stærke rodnet.

Træer og mennesker har det tilfælles, at nogle fører sig frem og viser deres flotte og overdådige krone, de kan da have en stor selvtillid, mens andre på overfladen måske ikke ser sådan ud, men de er udstyret med de stærkeste og dybeste usynlige rødder og dermed et stort selvværd.

Disse træer findes her i Sri Lanka, de kan klare den vildeste varme, tørke og vind fra det indiske ocean. De bliver stående i stormen.

Istedet for rødder har vi mennesker fået fødder. Det er jeg ret godt tilfreds med, fordi jeg knus elsker at rejse og bevæge mig – geografisk og menneskeligt.

Men man får ikke bare stærke rødder eller fødder, det får vi KUN hvis vi har haft de rigtige vækst betingelser og har fået tilpas meget kærlighed, lys og næring.

“Han er noget af en rod” siger vi om nogen der ikke har fået lys og næring nok. Manglende rodnet kan være roden til meget ondt, fordi man så ikke altid vil træffe beslutninger der er sunde og i overensstemmelse med vores sande værdier og sunde værdier der er drevet fra et rent, stærkt og meget elsket hjerte.

Ikke alle eller de færreste af os går igennem livet helt ubekymret, uden udfordringer og nogen gange famler vi os frem i mørket..bange og alene.

Netop til dette tilfælde er det, at vi skal skal have jordforbindelse. Mærke jorden under os, energien, kærlighed og finde tilbage til vores kerne. Det er ikke unden grund at man siger at det gælder om, at have “begge fødder solidt plantet på jorden”.

Zoneterapeuterne vil sikkert klappe hænderne, for det har de råbt højt om i hundrede år. Fodterapeuten smiler og vil sige at det passer som fod i hose. Fordi hun har set hvordan hendes klienter er i balance og ekstase, efter blot en times fodbehandling.

En veninde fortalte mig at hun havde været til psykolog. Da hun helt forpint sidder sig i stolen, gik den skønne psykolog hen og lagde et varm tæppe omkring hende og hendes fødder. Hun begyndte da at hulke, det var som en ventil eller en direkte adgang til alle hendes undertrykte følelser.

Psykologen fortalte at hun opfordrede alle sine klienter til at få fodmassage eller fodbad, for på den måde, blev de bedre i stand til at mærke efter og komme på fode igen.

Det råd har jeg taget til mig. Jeg har en lille bold som jeg ruller under mine fødder, jeg er nærmest blevet afhængig af det. Rul endelig løs, nogle påstår at man også har et g-punkt under fødderne. Jeg har endnu ikke fundet det, men ikke desto mindre så motiverer det mig.

Nogle er så heldige at have en kæreste der slår fødderne væk under dem og nusser deres tæer, eller lad mig lige omformulere… Nogle er så heldige at have en kæreste med rene tæer og som man ved gør noget andet til gengæld.

Det er det mest utrolige hvad, specielt mænd, vil gøre for en T bone steak eller et blowjob. I det tilfælde er det de færreste mænd der får kolde fødder.

Uanset om det er bytte bytte købmand eller om du er single, så er der ingen undskyldning. De fleste kan nå deres fødder, give dem et fodbad og massere dem.

Jeg tror vi er blevet dårligere til at mærke efter. Der er så meget støj, så mange meninger og vi har mistet fodfæste og blevet rodløse, i en verden hvor vi har benene på nakken.

Som en anden Askepots søster, forsøger vi at presse vores fødder ned i alt for små sko, for at passe ind og for at jage lykken. Naturligvis føler vi os klemt, bundet på hænder og fødder og får derfor vabler, ligtorne og  bliver nogen gange en hård blå negl.

For mit vedkommende har jeg pludselig fået en knyst på begge mine fødder, og buler ud alle de forkerte steder. Jeg tør slet ikke spå om hvad Louise Hay (forfatter af helbred dit liv) har at sige om at have knyster, hendes bog ligger heldigvis i bunden af en flyttekasse et sted. Men en ting er sikkert, jeg har ikke altid været jordens mest jordnære pige og levet efter devisen “the higher the heal the closer to God”.

Men den eneste vi snyder er os selv, vi skyder bogstavelig talt os selv i foden og når vi engang er ved at stille træskoene, så er livet ikke levet fuldt ud, for du har aldrig  været tro imod dine egne værdier eller rødder.

Hvad vi altid kan have tillid til er, at uanset hvordan vi har det, så skal vi blot tage et skridt af gangen. Sætte en fod foran den anden. Det er lige meget i hvilket tempo, det vigtigste er, at vi går i den rigtige retning.

Jeg vil så meget i livet, og mine fødder tripper og er meget utålmodige. De har så travlt at jeg nogen gange glemmer at mærke efter.

Så det er så godt at være her i Sri Lanka, smide de højhælede og gå rundt med bare fødder i sandet. Tempoet bliver et andet og jeg mærker at det er ok at være i det NU der er.

Vi kan desværre ikke løbe fra vores problemer, det er lige meget hvor man flygter hen. Omend det er til smukke Sri Lanka, så må vi stå fast, mærke efter og vores rødder vil altid kende vejen tilbage til vores kerneværdier og det der føles rigtigt.

I en tid hvor børn har hele verden foran deres fødder og hvor vi som forældre ønsker at give dem alt og det bedste, skal vi huske på at det eneste de reelt har brug for er…

stærke rødder og stærke vinger

for så har vi ingen grund til at frygte den dag, de kommer i stærk modvind.

K(ærligst)

Metta

En lille Fodnote: Del gerne indlægget, hvis jeg slog fødderne lidt væk under dig

Fodnote nummer to: Tak fordi du er her ❤️