Jeg har bygget det fineste lille casa på kysten, men vidste ikke jeg også havde fået etableret et venteværelse.

“Vent, jeg skal lige spille færdig” eller “Mor, venter du lige på mig mens jeg er i fitness center, så jeg ikke skal tage bussen”. Man venter på lillebror får sko på, mens han spiller playstation imens. Pludselig venter man på sine forældre, der går lidt langsommere. Nogle veninder venter på, at de igen bliver hele efter en skilmisse og venter på at en anden kommer og banker på deres dør. Vi venter på vores teenagere kommer hjem sent lørdag nat og mange venter på deres partner kommer hjem fra arbejde, golf eller fra en elsker.

Vi venter og venter, mens tiden løber. Ved ikke om det bare er mig der er så dårlig til at vente. Er lidt (og nogen gange meget) utålmodig og føler mit liv passerer og jeg bliver gråhåret inden bussen ankommer.

Men rent faktisk har jeg hørt om en der mødte sin kæreste ved et bus stoppested, så måske er det bare mig der ikke kan se charmen ved det og det er måske der mine single veninder skal stå og vente.

Istedet for at forsøge at skrue tiden tilbage eller at være utålmodig så bør vi jo istedet stoppe op og som de siger ikke vente på det perfekte øjeblik, men tage øjeblikket og gøre det perfekt.

Der er jo ikke noget i vejen for pludselig at bryde ud i fællessang når endelig bussen kommer. Vi kender da alle “vores bus chauffør kan ikke køre bus”, eller er det bare mig der har kørt for meget bus i 80 erne, hvor man måtte ryge og synge bag i bussen.

Nu når jeg kommer til at tænke over det, så har jeg vidst både røget, drukket og fået sugemærker bag i bussen på vej til Calella. Dengang var jeg rent faktisk ret god til at vente og fordrive tiden på bagsædet ned igennem Tyskland, med en smøg i hånden og en 17 årig ile siddende på halsen.

Den gang ventede man bare. For man havde alt tid i verden og ville give sin højre arm eller en hel ramme dåse øl fra grænsehandlen, for at Ung rejser kunne stoppe tiden.

Maden og hotelværelset var sekundært. Om der var toilet på gangen eller om døren til både toilettet eller værelset kunne låses, det kunne ikke være mere lige meget. Udsigten fra værelset var en beton blok og de havde sømmet vinduet til, fordi et ung mand nogle år i forvejen, mente det var nemmere at tage vinduet end elevatoren fra 4. sal. Så man kunne ikke åbne vinduet og der lugtede derfor af sød Pisang Ambon og billig Elnett hårlak på værelset hele ugen.

Men vente det kunne vi. Vi ventede på at Claudia havde fået nok blå eyeliner omkring øjnene, en halv tube gele i håret. Vi ventede på at komme ind på diskoteker og at Dorte havde fået kysset farvel.

Faktisk kan man lære meget af unge mennesker om at vente. De bruger bare tiden på noget andet, kysser, griner, sladrer eller laver lidt grafitti på murene imens.

Hvornår blev vi dårlige til at vente og utålmodige?

Var det da man fik et kedeligt studie arbejde, hvor man skulle stille varer på hylder og det bare skulle overstås eller var det da man fik sit første barn og man pludselig var tvangs indlagt til at amme i flere timer, bøvse 10 minutter (altså barnet), skifte 24 bleer og rende rundt det halve af natten, med et grædende barn der er ved at få tænder. Eller skyldes det at du en dag kiggede dig selv i spejlet og derefter på uret og tænkte: hvor blev mit liv af.

Pludselig står man med en voldsom frygt for at gå glip af noget, den havde man også da man var i Calella, da ville man ikke gå glip af en fest, men nu er det mere en følelse af at livet indhenter en, mens man venter. Denne gang er det livet der er utålmodigt og ikke lader vente på sig.

Der er så meget du gerne vi opleve og se, mens du stadig har syn, forstand, førlighed og en ok pæn numse. Det er også på det tidspunkt, du begynder at stå op noget før, for at få noget ud af dagen. Modsat din teenager der sover det halve af dagen. Det er også på dette tidspunkt i dit liv, hvor du kigger på manden for at se, om du gider kigge på at hans hår bliver gråt og kedeligt og det er i dette øjeblik det pludselig går op for dig at du bliver nød til at spare op, hvis du kommer til at vente længe på manden med leen. Du mærker utålmodigheden, men omvendt så gør den dig også mere kritisk med hvad du bruger din tid på.

Mange tror man er ved at blive sær, men man er faktisk bare ved at sige fra og mærker hvad der er særligt i livet.

Mens vi venter og tålmodigt forsøger at nyde livet, så skal vi huske på at selvom det værste i verden er at vente, så er det bedste at have en eller flere at vente på.

Knus Metta