Halv tomt eller halvt fyldt?

Jeg husker tydeligt de dage, hvor jeg som sygeplejerske havde haft aftenvagt og virkelig følte med mine kollegaer, der mødte ind til nattevagten.
Jeg havde en glæde over, at jeg snart skulle hjem og sove, men vidste også og mærkede hvilken lang nat der ventede dem.

Sådan har jeg det lidt lige nu.

Ligger her og flader ud på Maldiverne og laver ikke dagens gode gerning. Mens mine to store skønlinger knokler i skolen i det kolde Nord. Min søster forsøger at krydse Danmark i snevejr og de fleste af mine venner i Danmark er på overarbejde og har gangræn i arme og ben pga. kulden.

Puha verden er uretfærdig😉.

 

Jeg føler mig meget heldig lige nu.

Min mand siger det ikke er held, men velfortjent. Vi har knoklet, har turde satse hus, bil og børn (ej, ikke det sidste😊) og lånte penge fordi vi troede på vores drøm. Det høster vi lidt frugter af nu.

Jeg tror altid der vil være noget i mig, der ikke rigtig føler, at jeg fortjener alt for meget og jeg frygter lidt at blive slave af ting.

Alle fortjener vi, for vi knokler alle på hver vores måde og med hvad alt hvad der er i os. Det gælder både den enlige mor der, meget tidligt hver morgen, cykler igennem byen med sine børn og som vælter udmattet i seng sent, når først madpakker og børn er puttet. Eller politimanden, der forlader sit hjem og familie om natten, for at sørge for at vi andre kan sove trygt.

Jeg har ikke verdens mest spidse albuer og er jysk opdraget med, at man ikke skal tro man er mere end andre eller fortjener mere. Ikke nok med jeg havde verdens mest uselviske mor, så havde jeg også en hel landsby, til at holde mig “nede Mette”. Dette både på godt og ondt.

Kommer der en ekstra person ind i et lokale og der ikke er flere stole, så vil du se at både min søster, jeg og til tider også min bror springer op og giver stolen til vedkommende. Jeg tror der er mange, der ligesom os, deler det halv fulde glas med andre og det kan der også være noget meget smukt i.

Min mand derimod rejser sig ikke. Han mener ikke at andre har mere krav på stolen end ham, med mindre der kommer en uden ben, en med perfekte ben eller mig.

Han kræver sin plads i verden, men har om nogen virkelig også kæmpet for at få den.
Jeg derimod har svært ved at nyde min plads, hvis ikke alle sidder med ved bordet.

Men igen handler det om balance. Der er så meget vi kan lære hinanden og meget jeg har lært af ham. Blandt andet alle de gange nogen forsøger at udnytte den jeg er ( det sker faktisk ret tit). Det er skam ikke fordi jeg er naiv, har bare svært ved at tro, at nogen kan være så iskolde, kyniske eller har så lidt situations fornemmelse. Men der vil altid være opportunister i verden, som bare gafler til sig uden skrupler.

Jeg får mange beskeder og mails fra mennesker. De fleste er skønne og jeg elsker dem og hjælper også gerne. Men der er bare også de gange hvor nogen tror de både deler seng, økonomi, hus og tøj med mig. Sommetider må jeg læse beskeden igen, fordi jeg ikke tror det er rigtigt hvad jeg læser. En ville have mig til at sende billeder af mine tæer. En som jeg ikke kender, skrev om de måtte komme og bo hos os en uges tid mens en anden mindst 10 gange skrev om hun kunne få mit brugte tøj. Sådan kunne jeg blive ved.

Det gennemskuer Per med det samme. Ikke fordi han er pessimistisk, han er bare mere realist. Han lever altid med en lille smule skepsis, da nogen lidt for tidligt stjal hans “blå øjne”. Han er typen der altid læser det med småt og det eneste han er 110 % optimistisk omkring, er at børnene nok skal lykkes, Teva aktierne går op og så er han helt urealistisk optimistisk, når det kommer til mig… det elsker jeg ham for.

Jeg derimod er jubel optimisten. Jeg tror stadig på at vi kan reddes, selv om båden ligger på havets bund og der er 165 km ind til kysten. Så svømmer jeg stadig rundt som en lille glad havfrue og og forsøger at holde humøret højt og folk ovenvande. Også de der allerede er døde, de får stadig lidt mund til mund og en lille pep talk.

Per redder og dyrker kun det nære, han gider ikke forholde sig til så mange andre. Jeg derimod smider blomster, glitter, smil og rednings veste efter alle andre. Men ligger nogen gange helt flad, når jeg så endelig kommer hjem til dem der virkelig betyder noget.

Det er jo ikke helt ok. Jeg øver mig derfor i at skabe balance og først og fremmest sikre mig at MINE har det godt, før jeg giver nabomanden hjertemassage, bager alle klassekager eller forsøge at fjerne alt plast fra vores farvande.

Det at min mand og jeg er så forskellige, giver en smuk balance. Jeg sparker ham over benet til selskaber, hvor jeg kan se han ikke længere orker at høre om borddamens skilsmisse og han sparker mig (nok mere kærligt end jeg) når jeg ikke kan sætte en fornuftig grænse for, hvad der er acceptabelt at andre gør og beder om.
Det skal dog siges at jeg er blevet bedre. Nu inviterer jeg ikke Jehovas ind på kaffe mere. ikke alle tiggere får penge og jeg føler ikke jeg alene, skal holde en fest kørende.

Jeg er så heldig at jeg altid har følt at mit glas er fyldt (halvt fyldt).

En gang væltede det og var næsten tomt. Der vil jeg aldrig nogensinde prøve igen, så jeg værdsætter virkelig indholdet.

Lige nu fylder jeg mit eget glas op på Maldiverne, så jeg stadig kan kigge på mit glas og tænke..

Hvor er jeg heldig at have et halvt fyldt glas, hvor der ovenikøbet er refill.

Skål

Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side eller Instagram

Håber at se dig der.

28695216_10155475759274499_1219695707_o

2 Comments Tilføj dine

  1. Mette Jelbert siger:

    Elsker din fortælling ❤️❤️

    Balance balance og igen balance

    Du er sgu ikke så tosset 🤣🤪

    Like

  2. Rine siger:

    Hej Mette
    Tillader mig lige, at fortælle dig denne sjove episode jeg havde med mine piger på henholdsvis 9 og snart 12 år.
    Jeg lavede øvelsen med glasset og spørger dem så: “Er glasset halv fuldt eller halvt tomt? Store pigen er en rigtig tænker og sidder længe og spekulerer over det… Lille pigen siger efter en kort tænkepause. “Glasset er halv fuldt!” Ok, svarer jeg og spørger hvordan hun er kommet frem til det. “Jo, det er fordi, at når noget er halvt, så runder man op, så det giver en hel!”
    Forsat dejlig ferie til dig og familien. Tak for en dejlig side 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s