Der sad jeg i Dubai ved poolen, omringet af festglade englændere, farverige drinks og alt for højt musik. Det var næsten umuligt at føre en samtale med min søster på grund af den høje musik, så derfor sad jeg og observerede hvordan personalet havde travlt, med at holde styr på turisterne fra de frie lande.
Jo, længere hen på eftermiddagen vi kom, jo mere var de på arbejde…eller overarbejde. Man må ikke kysse offentligt i Dubai, ja man må faktisk ikke engang holde hånd og det var der tydeligvis mange der havde svært ved at forstå. Det var næsten som at være med til en gymnasiefest, hvor man drikker hjernen ud og kysser på alle de forkerte.
Her var de unge mennesker så bare skiftet ud med halv gamle fulde englændere, et par russer og så min søster og jeg.
Et platin blond veninde par, med bryster som Linse Kessler og øjenvipper så lange som Bambi, havde i den grad glemt at læse hvad der stod med småt i rejseguiden eller fik ikke googlet sharialov inden de tog afsted. Ibiza eller Dubai, de skulle bare have en fest, så inden klokken 13 havde de bældet 2 flasker Chardonney (stedet åbnede klokken 11).
De dansede fræk rundt i deres små bikinier og gjorde en stor insats på at få opmærksomhed. Pigerne var tydeligvis ikke uden evner, for der gik ikke langt tid før den ene af dem kysser lidenskabeligt i poolen med en russisk mand, hvis frokost var en flaske Belvedere.
Verdens største arabiske udsmider kommer da løbende og råber så højt, at man skulle tro de havde tisset i poolen.
Jeg tror jeg ville have tisset i poolen, hvis det var mig, men de kunne ikke være mere lige glade. De var tydeligt påvirket af alkohol, ligegyldighed og manglende respekt.
Så hun røg op af poolen og blev bedt om at forlade stedet. Jeg har aldrig set nogen forlade et sted så langsomt, hun var omringet af personalet og det så nærmest ud som om hun provokerede eller nød den opmærksomhed hun fik fra dem. Mærkeligt nok røg den russiske mand ikke ud, ved ikke om det skyldes, at hun tidligere er blevet advaret eller om han fik lov at blive fordi han er en mand eller en god kunde.
Personligt syntes jeg det er helt fint at man kysser, jo mere jo bedre – om end det er ens børn, faster, om man er homoseksuel eller straight. Men hvis man gæster et land som Dubai så er det deres regler der gælder. Så er man ikke beruset i det offentlige rum, klæder sig respektfuldt og venter med at holde 1001 nats eventyr til man er tilbage på hotelværelset.
Pga. tonerne fra moskeen, stopper de musikken og jeg falder i snak med manden på solvognen ved siden af min. Han var fransk og boede hernede. Vi talte om kultur forskelle og han sagde at han elskede Dubai, men fortalte også at han havde hørt nogle voldsomme historier som parret der blev fængslet for at have kysse på munden på en restaurant, Den norske pige der anmeldte en gruppevoldtægt i Dubai, men er efterfølgende selv blevet idømt en 16 måneders fængselsstraf for sex uden for ægteskab. Han fortalte også om hans 40 årige amerikanske single veninde, der kom til læge med kramper i maven, men det viste sig hun var gravid. Lægen sagde at hun var tvunget til at rapportere det, men hun ville ikke gøre det før om 12 timer – så hun havde tid nok til at tage tilbage til USA. Hvis ikke blev hun anholdt, for det er kriminelt at få et barn uden for ægteskabet.
Jeg kiggede på min single søster og sagde med et smil på læben at jeg ikke håbede hun var gravid eller havde sex uden for ægteskab, for så var jeg nød til at melde hende.
Retssystemet i Dubai en blanding af vestlig- og Sharia-lov. Sharia-loven har en overordnet, men ikke klar status som rettesnor i en lang række spørgsmål, blandt andet i sager om utroskab samt barn og sex uden for ægteskab.
Lige som ham på sol vognen ved siden af mig, så kan min søster og jeg også godt se mulighederne og det smukke i Dubai. Man føler sig faktisk sikker, der er enormt rent, smukt og du kan få alt, spise alt, købe alt og opleve alt i Dubai. Det var super spændende at tale med ham, jeg var næsten ked af at musikken igen blev høj og jeg var tvunget til at bestille en mojito, fordi jeg var ved at dehydrere af varme.
Min søster og jeg tager hvert år en søster tur og vi kan godt anbefale Dubai. Jeg vil måske hellere sende mine teenager børn til Ibiza, for det kræver man er bare lidt voksen her.
Men hvis du er kvinde og kan lide sol, drinks og en liggevogn. Så har de ladies day på forskellige strandbarer igennem ugen, hvor man for 100-150 kamelpenge (75-100 kr) får en plads i første række til en skøn pool eller havet, dj samt gratis drinks og frokost. Det er lige før det er billigere at tage afsted end at spise hjemme.. just saying:-))
Dejligt du læser med, det glæder mig.
Smil
Metta
MpjV
LikeLike