“Think smarter – not harder” bliver der råbt, da jeg ankommer til et af stedets restauranter. Der er staff meeting, på Coconut island i Thailand og den australske kok har samlet de nok 25 thailændere der arbejder i resortets restaurant.

Thailænderne er de skønneste mennesker.. smilende, troværdige og arbejdssomme. Modsat min forrige tur til Marrakech, så føler man sig straks tryg og glemmer helt at gemme pung og passe på alle sine børn. For Thailænderne finder dem (altså børnene) og tager dem lige ind i deres hjerter, de har sådan en vindende personlighed og børnene mærker straks de oprigtigt vil dem. Modsat Marokko så står de ikke med hånden fremme efter drikkepenge, de er så ydmyge og stolte i deres måde at være på.

Tilbage i restauranten så sidder jeg og overhører deres staff meeting. Kokken fra Australien har tydeligvis prøvet det før, for han prøver på bedste girafsprog at fortælle dem at de bliver nød til at tænke smarter og selv.

“Think smarter – not harder” siger han til personalet. De smiler og man får en fornemmelse af at de ikke helt forstår eller lytter. De er utrolig arbejdssomme, men man mærker godt at de mangler  den 3 årige tjener uddannelse som man har i Danmark eller bare lidt mere skole.

F.eks. så oplevede jeg aftenen i forvejen at de ikke fik ryddet bordene af, så andre gæster kunne komme til og jeg hentede selv menukort. Vi fik vand i 7 vandglas, selv om vi er 5 og to af os manglede bestik og regningen ventede vi på i 30 minutter. Men det blev gjort med så stor sødme, og når jeg spurgte efter bestik, så skyndte vores søde tjener sig afsted.

For at please mig, glemte hun den bestilling hun var i gang med  – nemlig drikkevarer til en russisk familie. De havde åbenbart ventet et stykke tid, eller var meget tørstige, det har russer med at være. Ihvertfald begyndte han at tale højt og råbe efter sine drikkevarer. Den russiske kone var noget stram, skyldes muligvis botox – men det jeg hæftede mig allermest ved var vores søde thai tjeners reaktion.

“Sorry, sorry” sagde hun først og bøjede hovedet lidt. “Vi har ventet 20 minutter for at få noget at drikke, er det meningen jeg skal hente det selv” siger russeren vredt (dog ikke på dansk). Da smilte hun og løb alt hvad hun kunne op efter drikkevarerne. På trods af hans opførsel så smilte hun også da hun kom tilbage. Han fik sine drikkevarer – men hun havde åbenbart misforstået noget og fik noget forkert og han hidsede sig op igen.

Jeg hørte ikke med hvad han sagde, men jeg så bare at han havde ramt hendes stolthed. En thailænder er meget stolt, og det har de god grund til det. De er så givende og så høflige selv og når så de møder nogle af os vestlinge med store armbevægelser og manglende respekt, så forstår hun det ganske enkelt ikke. Jeg forstår det næsten heller ikke, for hvor er det ækelt når nogen taler så vredt og dårligt samt føler sig hævet over andre. Helt ærligt, her sidder man i paradis og så forstår jeg ikke han gider hidse sig op. Man skulle seriøst smides ud af “paradis” med sådan en opførsel.

Men efter 3 dage i paradis vil jeg da nok give den australske kok ret, de kunne godt kan være lidt mere effektive i deres mindset – man får nemlig lidt fornemmelsen af, at de alle løber rundt, men ingen rigtig ved hvor de skal hen.

Men igen, så er der noget i mig der også bare syntes at vi vestlinge nogen gange er så super effektive, at vi helt mister charmen. Min Tom Yum Gong suppe blev ihvertfald serveret med så stor sødme og autencitet.

K (ærligst

Metta