Vi gør det alle…lyver os lidt klogere, succesfulde eller mere glade, end vi måske er..

Søndag morgen og du sidder i morgenkåbe og med morgenhår, børnene råber alt for højt og du har været uvenner med manden. Så logger du ind på Facebook og allerede 5 sekunder efter, falder humøret endnu mere, da alle bare ser så glade og lækre ud.

(Det følgende er en virkelig historie ) Du ser din veninde Maren fra Sønderborg der poster  “løb 14 km langs vandet – jeg er fyldt op med energi..Nu grøn protein shake”, hun ligner en der lige har været i bad, sveder overhovedet ikke trods løbeturen og ligner en der sagtens kunne være forside pigen på månedens Iform.

Mærkeligt nok scroller man ikke videre..men kigger længe og håber på man kan finde noget på billedet der ikke er så irriterende perfekt. Alt imens kigger man ned af sig selv, og ser croissanten har efterladt krummer i sofaen og dine fedtede fingre har efterladt aftryk på mobilen. Du orker ikke at rejse dig, orker knap nok at råbe til børnene at de skal tie stille og lade være med at hænge i gardinerne. Istedet burde gardinerne trækkes for, så folk ikke ser den dovne mor der ligger og flyder på sofaen. Hold op livet er op af bakke i dag.

Du beslutter dig for at sende Maren en besked og skriver:

 Hej Maren. Så lige dit billede på facebook, hvor ser du dejlig ud – det ser ud til du har det godt, det glæder mig. knus

Der går kun 10 minutter – 10 minutter der er brugt på at finde et eller andet i fjernsynet der kan slå tiden ihjel, da Maren skriver tilbage:

Tak fordi du skriver, jeg har det slet ikke godt. Havde en aftale med den lækreste mand, vi skulle løbe en tur og så brænder han mig af, den store idiot. Jeg havde været i bad, fået makeup på og hele pisset, og så vover han at ringe 30 minutter inden og siger at hans kone desværre alligevel er hjemme. Jeg løb sgu ikke 14 kilometer, men postede billedet, så han ikke tror at jeg sidder og venter, og så han får fornemmelsen af at jeg har styr på mit liv. Men det har jeg slet ikke – jeg ligger bare her og græder. Shaken er fra i går, det spirulina smager da for klamt. Så nu æder jeg en hel grillkylling med pomfritter, der er smurt ind i remolade og det er jeg snart også. Tak for dine tanker, jeg ville ønske jeg havde en dejlig mand og 3 lækre børn som dig, føler mig bare så alene lige nu. Knus Maren

Det er virkeligheden – livet er ikke blot happy smile, smukke solopgange og grønne juice – det er ligeså meget joggingbukser, nedrullede gardiner og alt for mange croissanter samt fedtede fingre.

Jeg takker ofte vor Herre for at de sociale medier ikke fandtes dengang jeg var ung, det er jo med til at smadrer selvværdet på et i forvejen usikkert ungt menneske, når man kun ser smukke glansbilleder. Jeg husker det ikke helt – men hvad gjorde vi dengang? – rendte vi rundt på gaden med fremkaldte billeder fra Fona og råbte ind i hovedet på andre “kan du lide det!!!?! kan du…!!!? eller ringede vi til 0059 og spurgte om der var nogen på linien, der gad høre på os.

Anyway læste for et stykke tid siden at det bedste tegn på et sundt parforhold er ingen tegn på facebook overhovedet. Dermed menes at de der har brug for at poste hvor fantastisk kæresten er eller livet, ofte er dem der føler de behøver dække over noget. I grunden har vi jo ikke behov for at fortælle hele verden at vores mand er den bedste, det er ligesom ham der har mest glæde af at vide det. Ved ikke om der er noget om det..syntes da generelt det er dejligt at læse at nogen stadig gider vågne op med sin bedre halvdel.

Men man skal altså ikke altid tro på hvad man ser og hører – specielt ikke på de sociale medier, husk selv salt ligner sukker og mennesker er ikke altid who they “post” to be.

Alle kan vi vise perfekte billeder på facebook og indstiller os selv som “mom of the year”. Men vi må bare være ærlige, der er sgu ingen der fortjener den titel. At være forældre er verdens lækreste men også hårdeste job, vi laver alle fejl, har børn der ter sig tosset og mange børn kræver efterhånden så meget, at mange helt glemmer sig selv.

Jeg hører tit jeg er stærk – men ærligt så er jeg slet ikke så stærk som mange tror.  Jeg har også brug for at ligge mig i et par stærke arme, have en skulder at græde ved samt bare have tidspunkter hvor jeg melder mig ud af det hele.

Men når det så er sagt – så elsker jeg facebook, jeg elsker at jeg på trods af 3000 kilometers afstand stadig kan holde kontakt med en masse skønne mennesker helt tilbage til folkeskolen – jeg kan følge med i mine venners liv fra Dubai, Italien og USA. Jeg syntes det er en fantastisk platform hvor man kan inspirere og påvirke hinanden, og så knus elsker jeg når jeg ser hvordan mange støtte og hjælpe hinanden, om det gælder sorg, praktisk hjælp eller svar på livets store og små spørgsmål.

En ting er de sociale medier – men jeg kan mærke på mig selv – at det betyder mere og mere at have gode relationer – mennesker omkring mig hvor jeg kan være mig og hvor de er dem – åbne og ærlige. Jeg oplever ofte at hvis jeg tør tale med en anden om det i livet der godt kan være lidt svært, eller hvis det måske ikke lige går så godt i parforholdet – så åbner den anden også op og samtalen giver så meget mere mening.

Bare vi hele tiden husker at ingens liv er så perfekt som deres Instagram feed. Vigtigst er det at vi lever et liv der føles godt indeni og ikke bare ser godt ud på ydersiden.

Der burde opfindes en “hvorfor lyver du?” knap på de sociale medier, så vi kan hjælpe hinanden med hvad der nu er sandhed og løgne, det er ikke kun Trump der kunne have brug for den.

Sidst men ikke mindst så ønsker jeg at vi alle får lige så skønne liv, som vi poster på facebook..det ville da være lidt lækkert  😉

Smil

Metta