“Smid forhelvede det tørklæde, hvis du vil være dansk”..blev min muslimske veninde spurgt (eller faktisk råbt af) på gaden af en vildt fremmed person, mens hun gik med sine 3 drenge. Min veninde er lige så sprød og dansk som wienerbrød og den lille havfrue, født i Danmark af marrokansk far og dansk mor. Hendes mor eller søster går ikke med tørklæde, og det gjorde min veninde heller ikke før hun blev ældre. Men da hun valgte at gå med tørklæde, var det et bevidst valg.

Det tog hende 4 år at vænne sig til den modstand hun nu pludselig mødte, kva det lille stykke stof af et tørklæde. Fra den ene dag til den anden, var der pludselig ingen der holdt døren for hende når hun var ude at handle, returpenge blev lagt på bordet og ikke i hånden og smilene blev færre.

 

Men hvorfor skal hun forsvare sit valg? ligesom den danske pige med den alt for korte kjole skal forsvare hvad hun gør. Hvem kan gøre sig til dommer for hvad andre skal og må gøre. Jeg forstår simplethen ikke hvorfor vi er blevet så politisk aggressive.

Mange sidder lighedstegn ved tørklæder og undertrykkelse, men det er det bestemt ikke i min venindes tilfælde. Hun er en stærk kvinde, uddannet og med eget succesfuldt firma.

Syntes hendes mand hun skal bære tørklæde, det ved jeg ikke, hun siger hun gør det for Gud. Men hvis det også var for at vise respekt for sin mand, så ser jeg heller ikke noget i vejen med det. Det frække undertøj jeg tager på engang imellem, er da heller ikke kun for min skyld – men også for at glæde min mand.

Motivet for at iklæde sig noget bestemt er ikke altid af egoistiske grunde. Men nogen gange er det også pga. respekt eller kultur bestemt. Når min mand tager jakkesæt på til bestemte møder er det ikke fordi det er behageligt og hans valg, det er fordi det forventes af ham og det gør han for at respektere dem han skal holde et møde for eller med. I Danmark betegner vi det som uhøfligt at man ikke tager hatten af når man spiser, er på arbejdet eller hilser på en anden.   Det er modsat i mange andre kulturer – og hvor ville det være lettere, hvis vi bare alle lærte at acceptere hinanden. Vi behøver ikke være ens – ens er kedeligt.

Når nogen går med tørklæde så er det deres kultur, deres religion og deres hverdag – hvor de hver dag hele deres liv har set deres mor tage tørklædet på, hver gang hun forlod deres hjem. Gjorde det moderen til en undertrykt kvinde? nej bestemt ikke..en undertrykt kvinde er en kvinde uden valg, denne mor kan både have bukserne på og bære tørklæde samtidig.

Begrebet undertrykkelse står for en magtudøvelse som anses for uretfærdig. Magtudøvelsen udføres af en person til en anden som gør at vedkommende bliver hindret i fuld udfoldelse og vækst.

Der er kvinder der bliver undertrykt både med og uden tørklæde, og det hjælper altså ikke at rive tørklædet af dem. Der er også danske kristne kvinder uden tørklæde der styres af deres mand, slået både med næver og ord og ja, så er der de mange danske mænd der er så undertrykt der hjemme, at de næsten ikke har en mening om noget længere og har opgivet alt det han havde før –  han mødte hende.

Undertrykkelse findes på så mange plan og så mange steder. Det er sker blandt forældre og børn. Der er bl.a mange forældre der undertrykker deres børn, ved at presse så høje ambitioner ned over hovedet på dem, at de mister deres frie valg og muligheder for at være ung, for det handler om at præstere og vise resultater. Et blik i hvilken som helst skolegård eller arbejdsplads og du vil se der også her er magtudøvelse og undertrykkelse på mange plan. Det er chefen, der hele tiden pisker en medarbejder med opgaver, aldrig er det godt nok, ingen ros og fyresedlen bliver viftet foran hovedet konstant. Management by fear sker alle steder – det er ikke nødvendigvis kultur bestemt. Det jeg prøver at sige er at blot fordi du ser en kvinde på gaden med et tørklæde, så er hun ikke nødvendigvis undertrykt – og måske viser din nabo kone ikke tegn på undertrykkelse, men det kan hun sagtens være, ikke skjult bag en hijab, men bag lukkede døre og vinduer.

“Dont judge me until you have walked in my shoes”

Det betyder ikke at jeg ikke syntes man skal kæmpe og hjælpe de der er undertrykte, men bare vi ikke dømmer andre blot fordi de er anderledes.

Ofte når der kæmpes mod undertrykkelse så bliver det dem mod os. Kvindeundertrykkelse, er efterhånden blevet en kamp imellem kvinder og mænd istedet for at stå sammen om noget så fundamentalt som lige menneskerettigheder. Når der bliver talt om undertrykkelse i blandt kvinder, så bliver det hurtigt en kamp kristne og muslimer imellem, og tørklædet er blevet genstand for stor debat og vrede.

Men husk nu at fordi Abu Bilal fra Grimhøj Moskeen i Århus siger man skal stene kvinder, hvis de har været utro, ja, så er det jo hans udsagn og ikke udsagnet for de 1, 5 milliarder af muslimer der er i verden. Når nogen fra den kristne organisation Kluk klux klan ønsker at brænde sorte, så skal de ikke sidestilles med resten af de 2,2 milliarder kristne der findes og slet ikke mig. Der er ekstremer samt idioter alle steder og det er derfor vi alle må væbne os med fornuft og ikke dømme så hårdt – for et tørklæde er ikke lig med undertrykkelse. det er det først hvis man binder det om hænder og fødder.

Forstår godt der er så meget had og krig i verden, hvis alle har en mening og den mening mener de er lov. Det er vigtigt at være politisk – men så politisk aggressive folk er blevet – er så usmageligt, det gælder alt lige fra tørklæde debatten til Trump og Hillary valgkampen.

Modsætningen til undertrykkelse er frigørelse fra undertrykkelsen. Frihed er et liv uden frygt og vi hjælper bedst andre med frigørelse igennem uddannelse, respekt og ved at inspirere.

 

K (ærligst)

Metta