Det har jeg faktisk ret svært ved, men til min fødselsdag postede min søde veninde Claudia billeder fra da vi var 17 somre..med permanent, plastik øreringe og Kappa trøjer.

Og lige der mindes jeg tiden, hvor man var usikker og lidt genert men samtidig troede vi kunne gå på vandet. Det ene øjeblik var verden ved at gå under fordi jeg havde fået en bums eller var blevet droppet af flaskedrengen fra Brugsen – mens man det andet øjeblik var klar på at kaste sig ud fra et fly uden faldskærm. Jeg var udødelig – seriøst. Lige meget hvad jeg lavede, så overlevede jeg på trods af alt det min mor havde advaret mig imod.

“Mette pas nu på, lad være med at køre med nogen der har drukket” og 4 timer senere sad man bag i en gammel rød Ascona med Brian og Henning der lige havde fået kørekort og også troede de var udødelige – specielt efter et par øl. Der sad jeg bag i bilen og holdt fast, mens de drønede rundt på havnen, som var der en politibil efter os. Jeg var ærligt lidt bange, men turde ikke at sige noget – i frygt for hvad de så ville tænke om mig.

Jeg lavede nogle ting, som jeg håber mine børn er for inteligente til at gøre. Forhåbenligt er denne generation klogere. Men man tvivler dog lidt når man render rundt på Skanderborg festival en tidlig morgen og samler unge kvinder op i hækken, mens man næsten ikke kan se græs for bare ølflasker. Husker seriøst ikke vi svinede så meget. Aldrig har der været så meget brug for at vi rydder op, og aldrig har ungdommen svinet så meget.

Men sådan er det vel med ungdommen – vi prøver grænser af, gør det modsatte af hvad vores forældre siger og er så nemme at børnelokke, at hvis nogen bad os om at drikke en hel flaske Pisang ambon så gjorde man det.

I dag blev Phillip 17 år – og jeg syntes faktisk han er ret fornuftig. Han har været fuld, kastet op og sammen med nogle venner kommet til at dopet en hund med hash, men jeg har faktisk ret stor tillid til at han træffe nogle ok valg.

Men nu er jeg den der sidder med løftet pegefinger og uroligt hjerte – og håber på at alt går godt.

Vi holder i dag hans fødselsdag hos min dejlige søster – trodser gluten, fedt og sukker og har gået all in på kagemand og Othellolagkage, alt det vi ikke kan få i Spanien.

Tror stadig børnene er lidt i chok over at deres helsenørd af en mor har købt det halve af kvicklys bagerafdeling.

Nu er der så også gået Rose i den på mosters terrasse og de to ældste er faldet i søvn arm i arm, mens lillebror er klar på en fest.

“Remember friends are therapists you can drink with”

skøn søndag

Metta