Angelina Jolie tager nu et Pitt stop fra Brad og lige som 17.000 andre danske par, har de i år valgt at blive skilt.

Som modstykke til det vælger 28.853 i år at sige ja til hinanden. Hvor har jeg været gæst til mange smukke bryllupper, og mens jeg sad i kirken og så det forelskede par – var jeg næsten misundelig på alle de amoriner der hang i luften. Alle havde de troen på at netop deres kærlighed vil vare forevigt. Men forevigt blev mange gange kun et år og amorinerne blev udskiftet med skældsord og tårer.

Ved hvert brud er der en historie..ofte er versionen forskellig alt efter hvem man ligger skulder til og deler kleenex med. Men hvad gik der galt?? hvor blev kærligheden af og hvorfor druknede den i stakken af vasketøj og bunker af arbejde.

At finde kærligheden er stort – men endnu større er det at bevare den og beskytte den som var det den engelske dronnings kronjuveler. Men alt for ofte gemmer vi os bag ipaden og de søde ord samt alt det man før gjorde for hinanden, nyder kollegaen eller børnene nu godt af. Der går sovs og kartofler i hverdagen, det hele er pludselig farveløst og mange føler sig ensomme selv om partneren sidder i samme sofa. Før sad man tæt omslynget og kunne ikke vente til børnene skulle i seng, nu er man næsten placeret på armlænet af kølighed og ustyrlige unger.

Det er som om man ikke snakker samme sprog længere, prinsen på den hvide hest er galoperet væk og det er ikke længere charmerende at se han piller tæer i sofaen eller at hun går i de samme forvaskede joggingbukser. Vi ved alle der skal to til en tango, og hvis man ikke længere danser i takt, eller det føles som om den anden danser solo eller træder dig over tæerne, jamen så er det måske på tide at valse videre.

Dansen bliver alt for kort for halvdelen af befolkningen og størstedelen af korrespondancen foregår nu igennem advokaten eller statsforvaltningen….og det er så her jeg undrer mig…Hvorfor er der så mange der har så svært at få fingeren ud af egen navle og føler at de nu vil bruge resten af deres kostbare dage på af modarbejde og sabortere sin eks, fordi de er mavesure og bitre.

Jeg talte faktisk med en veninde om det på et tidspunkt og hun sagde noget som jeg har tænkt meget på. Hun fortalte at af de mænd hun havde datet så var der to typer – de som talte respektfuldt omkring deres tidligere partner og så var der dem som tydeligvis havde brug for at fortælle hvilken harpe de havde tilbragt 12 år med. Sidst nævnte er bare så dårlig stil – det siger så meget om en persons karakter – eller mangel på samme. Min veninde sagde også at det var nok til at han ikke var kæreste potentiale. At synke så dybt at man har brug for at trash talke sine børns mor eller far for den skyld…Lad nu vær – æd kamelen, glem stoltheden og kom nu videre. 

Livet er bare for kort. Hvis ikke vedkommende elsker dig mere – så find en anden eller find dig selv. Sidst nævnte tror jeg faktisk spiller en stor rolle. Jeg tror faktisk det er en rigtig god ide at lære at elske sig selv eller ihvertfald holde sig selv ud, før man vælger et andet menneske til. Man fremstår også meget mere attraktiv for ens partner.

Prinsen på den hvide hest findes ikke – du skal redde dig selv og så finde en du gider ride en meget lang tur med – en tur der ofte er på ujævnt og i udfordrende terræn.

Jeg blev så glad da jeg læste en kronik af Flemming Møldrup, der bl.a skriver at han blev skilt fra sit barns mor, men de er stadig sammen bare hver for sig. Det vil sige de er sammen, om datterens velbefindende. Han er aktuel med en bog omkring det. Jeg håber virkelig mange i deres travle liv, specielt som alenefar eller mor, vil finde tid til at læse den. Hvor vil jeg elske at landets boghandlere kaster dem ud over disken og at den kommer til at ligge på sengebordet hos mange. For der er så meget brug for at vi er ordentlige mennesker over for hinanden – og alle de 26.000 skilsmisse børn vi har.

K (ærligst)

Metta