Kvinder frygter ikke alderen, men mænds mening om gamle damer.

Denne overskrift vil nok provokere nogen. Det har jeg det helt fint med, for jeg elsker at hive fat i fordommene, komme lup på virkeligheden og ruske lidt i os alle.

Måske burde overskriften hedde kvinder frygter ikke alderen, men samfunds mening om gamle damer. For i den vestlige verden er livserfaring ikke noget vi vægter højt og slet ikke når man skriver en kontaktannonce, swiper på Tinder eller lave en ansøgning.

Mange ryster på hovedet og tænker gamle kælling, hun er da helt væk, ved ikke hvad der rører sig og sidste holdbarheds dato er overskredet.

Lige fra den ene dag til den anden gik man fra at være en mega hottie til “hvor ser du godt ud af din alder”.

Hvorfor er det blevet sådan?

Ligesom de sociale medier ødelægger vores unge piger og deres selvværd, ja så ødelægger de også noget for de “voksne” piger. En 27 årig betegnes jo nærmest som gammel og kvinder ned til 20 års alderen er begyndt at sprøjte Botox ind i sig, fordi rynker minder dem om forfald og de vil have et ansigt der er mindst lige så stram som deres bagdel. De forsætter da med at sprøjte gift i sig og står i 60 års alderen med et unaturligt glat ansigt, men deres hals og hænder ligner en engelsk bulldog.

image.png

Apropos bagdel, så viste J.Lo til årets Super bowl, at 50 år ikke er nogen høj alder. Imens vi sidder derhjemme og googler Jennifer Lopez og rynkecreme og manden savler over hende, så må vi ikke glemme at det kræver hårdt arbejde, gode gener, god kosmetolog, stylist, penge og en masse Hollywood magi at kunne se sådan ud.

image.png

Vi hylder det. Men det vil være usundt hvis hun bliver stadarden for hvordan en 50 årig skal se ud. For så er vi oppe imod naturen og naturlighed. J.Lo kan jo sagtens, hun har andre til at scrolle for sig, du ved scrolle de der deprimerende drop down menuer, for at finde ens fødselsår. Jeg får nærmest krampe i mine pegefinger hver gang jeg scroller tilbage til 1972 og det minder mig om at jeg er fra et andet århundrede.

Jennifer har lettere ved at fortrænge sin alder, dels med hendes unge kæreste og så går hun jo ikke på gaden som vi andre og møder en gammel person, som hun gik i folkeskolen med. Man kan jo snart ikke længere kende dem man gik i folkeskolen med, når de får nyt profilbillede på facebook. Dette på trods af de oceaner af makeup med konserverings midler som vi kvinder bruger… vi burde jo nærmest holde forevigt (måske er det derfor vi bliver ældre end mænd).

Personligt vil jeg gerne være den bedste udgave af min alder og vil lyve hvis jeg sagde at mit udseende ikke har en betydning for mig. Sådan har jeg det også med min partner. Det er jo ikke fordi man forventer han skal have six pack og langt pandehår, det har de færreste mænd i 50èrne. Men jeg elsker hvis han holder sit grå skæg trimmet, fjerner de lange aldersbetingede hår i øre og næse, plejer sig selv og sidst men ikke mindst hviler i den alder han har.

Heldigvis for de fleste kvinder, rykker vores syn og opfattelse af mænds udseende, gradvist med alderen. Man vågner jo ikke pludselig op en dag og tænker wow…gråt hår, briller og skaldet isse er frækt, man vænner sig langsomt til det. Dette ændrede syn, er der også enkelte mænd der får, resten har en primitiv krybdyrhjerne og de render stadig rundt som 60 årig og kigger på noget der kunne være deres datter eller barnebarn.

Det var ikke mænd der mindede mig om at jeg var blevet ældre, det gjorde mine børn. Pludselig danser man forkert og hører det forkerte musik. De nænner ikke at sige du er gammel, men måden hvorpå de indimellem kigger på en, ser ud som har de lige har set gravballemanden eller de får lyst til at grave sig ned sammen med ham.

Men men men ..

De unge skulle bare vide at der er mange fordele ved at blive ældre, man bliver tilpas praktisk,  så jeg kan ikke gå forbi et toilet uden at tænke “lad mig nu bare for det overstået”. Begrebet en “all nighter” er ikke længere at feste natten igennem, det er en nat hvor man ikke skal op og tisse.

Man mister lidt af hukommelsen, huske godt nok “The Sign” med Ace of Base der hittede i 1994, men indimellem glemmer man hvad det var man skulle i køkkenet. Dette hukommelses tab kan altså seriøst have sine fordele, fordi man bliver selektiv og lige glad med hvad andre tænker, fordi man har så travlt med at holde styr på egne tanker.

Det fede ved at blive så røv gammel er også at man på et tidspunkt bliver permanent uimponeret over en masse, som man før var ved at falde bagover over. Det fede er at kl 22,  bliver det nye midnat og man får mere ud af sine søndage.

Jeg har aldrig været ude for min seng om søndagen, før jeg blev 40 år. Man ved jo ikke om det bliver sidste søndag. Så istedet for at have tømmemænd, se film og You tube en hel dag som din teenager, så stiller du nærmest vækkeuret for at få mest muligt ud af dagen. Pludselig ved du hvorfor søndagen er hellig, ser hvor smuk en sol opgang er og lytter til fuglene, der var aldrig sket før. Måske er det først når man er 40 år livet starter, efter at have brugt årene op til for at researche.

Man mærker pludselig at det er et privilegie at blive gammel, noget ikke alle du kender er blevet eller bliver. Det bliver du mindet om når din mor hver uge ringer og fortæller hvem der nu er død, eller når veninden får kræft eller du åbner en avis.

Livet bliver så meget mere sårbart og  kostbart når der er færre år at spilde.

Kram

Metta

49697061_2436057846436094_6088683610339016704_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s