Jeg sidder nu i det sydlige London i de smukkeste omgivelser og har tjekket ind en uge på Hoffman.

Den vigtigste og smukkeste rejse du kan tage på er ind i dig selv. Måske er den ikke smuk til at begynde med, men det bliver den. 

Når jeg kigger på verden så bliver jeg indimellem overvældet af den ondskab, egoisme og ødelæggende adfærd mennesket har. Jeg kigger ind i mig selv og ud i verden og føler mig magtesløs og tænker hvad kan jeg gøre?

Det vi kan gøre er at kigge ind i os selv. Ved at finde ro og balance i dit indre miljø, så tror jeg på verden vil se anderledes ud og du bliver den bedste udgave af dig. For man kigger på verden med andre briller, mere kærligt, med mere mildhed og en anden styrke, fremfor med had, frygt og kontrol. 

Da du stod med dit lille nyfødte barn i dine hænder, tænkte du så “han kan udrette alt og er beskyttet?” eller tænkte du “bare der ikke sker ham noget, jeg slipper ikke”. 

Der er lige meget kærlighed i begge tanker, men den ene tanke er fuld af tillid og den anden er farvet af frygt. 

Hvordan man tænker som en forældre, er ikke bevidst. Det er ofte nedarvet i os. Måske var din mor også overbeskyttende eller din far fortalte dig at verden er et farligt sted. Så du gik igennem livet som havde du hele verden på dine skuldre, måske føler du at verden er et farligt sted og måske tror du verden er imod dig.  

Jeg har egentlig altid haft ret stor tillid til verden og at mine børn var beskyttet, men jeg må sige at jo ældre jeg bliver jo mindre tillid har jeg fået. Skyldes det at verden har vist sig fra en mindre heldige side eller er det alderen. Det ved jeg ikke og er måske i virkeligheden begge dele. 

Men jeg kan mærke at jo ældre jeg bliver jo mere klart står det for mig at jeg har noget med i barndommens “rygsæk” som bremser mig eller påvirker mit liv og mine omgivelser på den ene eller anden måde.

Kva barndommen bliver nogle mennesker en pleaser andre bliver overachiever. Nogle har brug for kontrol, mens andre er helt ustyrlige. Måske gemmer du dig og ellers har du rundsave på albuerne. Reaktionerne på barndommen er mange og dopes indimellem med enten mad, anerkendelse, alkohol eller sex. Der er ikke noget i vejen med noget af det, så længe det ikke bliver et mønstre og det ikke bliver dit fix. 

Hvis du kigger tilbage på din barndom og ser dig selv? hvad ser du så? hvornår blev du ikke mødt?, hvilke mønstre eller handlinger havde dine forældre, som du enten adopterede eller blev du en rebel.

Et banalt eksempel fra min barndom var at min far var bange for at flyve. Selv om det er mindre farligt at flyve som det er at køre bil, så svedte han og hans nerver hang ude på tøjet hver gang der var takeoff. Jeg sad ofte ved ham og hver gang der var en lufthul, så skreg han og gav et sæt. Jeg spejlede ham og min logik blev at det er farligt at flyve. Hvis min store stærke far var bange, så var der vel også en grund til at jeg skulle være det. 

Så når jeg rejser rundt i verden, så er jeg nu min far blot i en mere behersket version. Ikke desto mindre har jeg hele tiden en frygt for at falde ned og føler mig ikke beskyttet. 

Vandrer min fars frygt så videre? 

Ja, på trods af alt det mentale arbejde jeg har lavet, at jeg er bevidst om min frygt og flyver tit, så er to af mine tre børn også utrygge når de flyver. Damm.. jeg hader det. 

Dette er noget så “banalt” som at flyve. Men vi spejler også i en forældre der enten drikker, er kontrollerende, dominerende, offer, svag, bange, fraværende, voldelig eller måske syg mm.

Man behøver ikke at have haft en dårlig barndom, man har blot adopteret nogle uhensigtmæssige mønstre, som hvis man ikke ændre vil videre give til sine børn og smide i hovedet på sin partner. 

Mange er slet ikke bevidst omkring deres mønstre, det er blevet deres virkelighed. Men som når man forsøger at holde en badebold nede under vandet, så kan man på et tidspunkt ikke længere og den vil dukke op til overfalden. Hvor det både vil begrænse dig og udfordre dig fysisk og mentalt. 

Dine mønstre vil udfordrer dig ifht hvordan du anskuer verden, livet, dine forældre, og ikke mindst dine børn og din partner. Hvordan møder du dem? ikke alle er den bedste udgave. 

Det er derfor det halve af os bliver skilt og så mange er fraværende i deres parforhold, utro eller ulykkelig. Det behøver ikke handle om din partner, selv om det er nemmere at give ham skylden. Nej, hvilken rolle spiller du?

Har du sunde grænser?, tør du vise sårbarhed? har du brug for kontrol? eller måske flygter du, eller er du ulykkelig men gør ikke noget ved det, præcis som din mor altid gjorde. 

Hos Hoffman bliver man bevidst omkring ens mønstre – dem du kender og en masse andre skjulte. Hvorfor nu dykke ned i alt dette, er det ikke bedre at ligge låg på.

Ikke i min virkelighed?, jeg vil gerne inspirere andre til at tage rejsen ind i dem. Vi ønsker alle at være lykkelige og ingen bliver lykkelige af at gå med skyklapper, et skjold eller klørerne ude. 

Jeg er ærlig omkring dette, fordi jeg ønsker at gøre det ufarligt. Vi har alle mønstre – nogle mere uhensigtmæssige end andre. Alle reagerer vi forskelligt på det livet udfordre os med, men jeg tror på at hvis du er bevidst omkring dine mønstre så står du stærkere i livet og i modgang. Modgang som vi alle møder i livet. 

Tænk hvis man allerede på skoler, så eleverne og deres mønstre. Inden de blev voksne og fik børn. Tænk hvis man allerede der, blev bevidst omkring det – tænk hvilken forskel man ville se i vores samfund. 

Når jeg nu sidder her på Hoffmann, så er det fordi jeg nægter at lade stå til og fordi jeg er super nysgerrig på mig selv og i sidste ende ønsker at inspirere og hjælpe andre med at gøre det samme. 

Man kan detoxe via kosten, men hvis ikke du også metalt detoxer så opnår du ikke den optimale balance og sundhed. Broccoli kan ikke gøre det alene, mange brokker dem alligevel. 

Det handler her om et sundt mindset – dine tanker bliver din virkelighed. 

Tak fordi du læser med. Pas på dig selv og verden, til vi ses om en uge.

Jeg lukker ned NU. Takeoff og destination..MIG

K (ærligst)

Metta