Skræmmende gode glutenfrie boller.

Mange har spurgt efter opskriften på de glutenfrie boller jeg postede på min insta story. Jeg har bagt rigtig meget, da vi ikke tåler gluten så godt i familien. Vi er lige så sensitive som resten af nationen og bliver som vampyrer hvis vi får det:-)

gluten-free-advocate.jpg

I dag er det halloween og denne bolle passer meget godt til dagen. Gulerødderne giver en dejlig gylden græskar farve og vaniljen en uimodståelig smag.

Det er ikke nemt at bage glutenfrit, for at være helt ærlig så har jeg over årene lavet over 100 mislykkedes forsøg. Som med en del mænd, så går luften ud af de glutenfrie boller hvis de bliver presset for meget, de falder sammen og bliver slatne.

Men endelig har jeg fundet en nem og idiot sikker opskrift.

GF Gulerodsbrud.

  • 150 g Rismel
  • 150 g havregryn el havremel (glutenfri)
  • 200 g revne gulerødder (2 stk)
  • 3 spsk Husk (gule)
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 1/2 tsk tørgær
  • 1 1/2 tsk vanilje
  • 4 1/2 dl varmt vand
  • 2 spsk sødt (fibersirup, birkesød eller honning)
  • 2 spsk smør

Varm vandet i en gryde(omkring 40 grader). Kom det søde og smørret i og lad det smelte.

Bland alle de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt det varme vand. Jeg rører dejen i en røremaskine i 2 min.

Lad dejen hæve 30 min. Form herefter bollerne med en våd ske. Herefter gør du dine hænder våde og form dem forsigtigt en efter en, så de bliver fine og runde, men uden at ælte eller at tage luften fra dem. Lad dem efterhæve tildækket i 30 min. Tænd ovnen på 200 grader.

Bag bollerne i 45-60 min til de er gyldne.

Fif: Dejen kan laves aftenen i forvejen og lade dejen koldhæve i køleskabet til du skal bruge bollerne. Så behøver du ikke op 2 timer før familien i weekenden, for at føle dig som en overskudsmor. Jeg kan også godt finde på at bage det halve af dejen lørdag og lade resten af dejen dovne til søndag, hvor de så smides i ovnen. Easy peasy

Fif til speltmoderen: hvis du er ekstrem spelt mor, så kom 1-2 dl kerner i dejen. Jeg er lidt ekstrem, så der røg 1 dl solsikkekerner i;-))

God Halloween til dig – HUSK ikke at tage livet så seriøst, ingen af os slipper ud af det i live.

K(ærligst)

Mette

49697061_2436057846436094_6088683610339016704_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s