If you NEVER heal from what hurt you, you will bleed on people who didn’t`t cut you.

Denne sætning ramte mig. Jeg er i øjeblikket på den vildeste udviklings rejse og det er så stort hvilken indsigt jeg får, hvad jeg oplever og alt mærker. Tænk at man skal blive sådan et halvt gammelt røvhul, før alt magien drysser ned over en.

Alt for mange går igennem livet på listefødder og med skyklapper, fordi det føles ok og fordi vi er bange. Bange for at konfronteres med det der gør ondt, vores mønstre og vi nægter at se vores skygger, skelletter, dæmoner, eller skæbne (kald det hvad du vil) i øjnene. Vi indfinder os med at være ok, men hellere ikke mere end det. Fordi vi faktisk ikke føler vi fortjener mere end det. Dette ifht vores job, forhold eller livet generelt. Vi har en usynligt glasloft for hvor godt vi må have det.

Du vil blive overrasket over hvor mange der græder i bruseren, imens de går langs vandet eller sidder i køen til arbejde. De sidder i bilen og er dybt traumatiserede, uden at have været indblandet i nogen ulykke på vejen. Ulykken skete i barndommen. Moderen der drak, faderen der slog eller måske følte de dem aldrig rigtig set, hørt eller elsket nok.

De har åbne sår og selv om de her 35 år efter sidder i deres bil på vej til arbejde, så styrt bløder de stadig. Måske er vedkommende stresset, fordi de altid vil være bag ud med at nå deres mål. Vise at de er gode nok og har travlt med at imponere andre. Vejen er lang og målet er umuligt at nå, for det de inddirekte søger eller desperat længes efter er den manglende anerkendelse og kærlighed fra deres forældre. Den får de nok aldrig. Men det lille barn i dem, kæmper med liv og sjæl igennem livet, i håb om at få et enkelt stolt blik, et anerkendende ord eller en undskyldning fra hjertet.

Men det er de færreste bevidste om. Så istedet for at heale dette barndoms sår, så bløder man på andre. Bliver måske en hardcore chef og er måske vildt kontrollerende over for medarbejder, konen, børnene og mest af alt sig selv. Men i virkeligheden er det en lille dreng eller lille pige der råber efter at blive set og elsket.

For alle vil vi bare føle os elsket. Men det er der desværre meget få der føler sig helt ind i hjertet. Det er hellere ikke alle der er istand til at modtage (mærke) eller give kærlighed. Måske har de ikke lært det og ved ikke hvordan.. det er en frygtlig ensom følelse at have.

Man siger det er mere skræmmende at se en uhyggelig film med lukkede øjne, da vores tanker og de billeder vi selv laver er langt mere uhyggelige end virkeligheden. Men alligevel går mange med bind for øjnene i livet og livet mærkes kun mere skræmmende.

Hvad er det vi ikke vil se?

Der er så meget og ikke alt er kønt eller behageligt. Men det er nødvendigt at heale vores sår. For eller bliver det ved med at bløde og dryppe på dem vi elsker.

Du vil bløde på din partner, for du tager inddirekte de samme mønstre med som du har set i din barndom. Så vi gør mere eller mindre upassende ting imod kæresten siger ting der sårer eller forbliver lukkede, ofrende. kontrollerende og aldrig helt glade.

Nogle bløder på naboen, medarbejderne, kollegaen eller tjeneren. Men værst af alt er det at vi bløder på vores børn. De spejler sig i os og selv om du gør alt for at kompensere for hvad du selv manglede i din barndom, så får de også dit blod på deres hænder.

Dette med mindre du healer dit sår..

Hvordan du gør det skriver jeg mere om i næsten blog indlæg.

Men indtil da, så husk..

Just in case din hjerne og alle dine tanker udfordrer dig i dag. Så husk at uanset om du mærker det eller ej, så er du betydningsfuld. Du er vigtig. Du er elsket og din tilstedeværelse på denne jord gør en forskel. Mest af alt for dig.

K(ærligst)

Metta