Jeg ser glad ud, men sandheden er at vi alle har noget der nager. Lige fra sokken nede i skoen, der er ved at glide af, til økonomien, for du er måske så broke, at du ikke engang kan “pay” attention. Du ser glad ud, men i virkeligheden er du så træt af at gøre alle andre glade, at man skulle tro du var et glas Nutella eller en lille hundehvalp.

Men sagen er den, at vi skal ikke være glade hele tiden og ligne en reklame søjle for Colgate. Der er noget som vores generation har misforstået. De unge ser glade celebrities og når man skraber lidt bag den glamourøse overflade, så står der et ungt, usikkert og nogen gange ulykkeligt menneske, som de unge spejler sig i.

Jeg har mødt dem, både de unge men også de unge kendte og det tager ikke langt tid at gennemskue at der er en anden virkelighed og en bagside af medaljen. Det at være kendt er hurtigt et drug, de bliver afhængige af deres fame og er nød til at fodre deres fans med glitter, for ikke at miste deres glans. De er konstant på, for hvis ikke de er – så er de lige så hurtigt glemt som de blev kendt.

For der er jo ikke noget bedre end at være den som får andre til at lyse op, blive begejstret og sidst men ikke mindst, er det afhængigheds skabende at andre kigger på en som om man er det sidste stykke bacon, den første kop kaffe eller årets første jordbær.

For når andre kigger på dig med beundring, så føler man sig lidt mere set og elsket. At det intet har med kærlighed at gøre, er en helt anden historie. I virkeligheden er det ofte bare fordi vi mennesker er kærligheds og opmærksomheds hungrende. Vi er så hungrende, at det til tider er skræmmende at være tilskuer til.

Om det gælder den opmærksomheds krævende kendte Youtuber, din veninde, kollega, kæreste eller dig selv, så er vi ikke kommet til denne verden, for at gøre alle mennesker glade.

Et menneske der har kærlighed nok til sig selv, er ikke afhængig af andres og har ikke brug for at blive set eller hørt hele tiden. Er i klar over hvor mange mennesker der er panisk angst for at være alene eller off line blot et par timer. Er i klar over hvor mange som føler det er angst provokerende at tage ud at spise selv, i biografen eller ud at rejse alene. Hvor er det skræmmende at vi er blevet så afhængige af hinanden, at det føles som om vi deler iltflaske og konstant skal vide hvor hinanden er samt dokumentere det.

Den “gør mig glad”, “tag min smerte” eller “se mig” attitude mange har, kan godt gå hen at blive kvælende. Kvælende for kærligheden, respekten og man mister selv respekten og sig selv.

Mere end nogensinde har vi brug for at lære at elske os selv på ny. De fleste af os elskede os selv, da vi kom til verden. Da lå vi bare der på puslebordet og tænkte vi var Guds gave til menneskeheden. Gaven var bare ikke altid lige stor, lige nem eller lige ønsket, og mange lærte meget tidligt, at for at føle sig elsket, skal man være på en bestemt måde, kunne noget bestemt eller rende rundt og gøre alle glade.

Glem alt om at være slank eller kendt –

selvkærlighed er det nye sorte..

Tro mig det føles meget bedre.

K (ærligst)

Metta