For et par måneder siden fejrede vi min fars 80 års fødselsdag. Mine søskende kom også med deres respektive familier, så der var gang i den og overdrevet hyggeligt hjemme hos mine forældre i det Sønderjydske.

Min mor havde haft travlt med at lave fotoalbums til min lillesøster, storebror og jeg, med billeder fra da vi var små. Hvor er det fantastisk hvordan et besøg i barndoms hjemmet samt billeder kan få en tilbage i tiden på et split sekund. Da vi bladrede i albummet, kom vi automatisk til at snakke om dengang og de sjove, skøre og mindre heldige oplevelser vi havde haft.

Da jeg kiggede i fotoalbummet, føltes det ikke som om der var langt tid siden jeg løb ned af gaden, havde plaster på knæet og små rottehaler. Men når jeg kiggede op fra albummet, så sad mine søskende i sofaen og så betydelig ældre ud. Men hvad der ikke har ændret sig er deres humor og personlighed. Bag vores nu mere erfarne ydre er stadig den samme sjæl, som man som søskende kender på godt og ondt.

Dengang vi boede hjemme, var det knap så rosenrødt. For hvor har jeg teenage-hadet min bror og det samme ved jeg han har mig. Vi er det man kalder pseudo tvillinger, det vil sige der er mindre end 2 år imellem os. Han var altid bedre vidende og jeg nok en smule drillesyg og så var der konstant konkurrence.

følgende beskriver nok meget godt vores forhold dengang..

Du må få min nyre, men du må ikke låne min oplader

Kærligheden var der 100%, men det var kun når det galt. Man siger at dem som udfordrer en, er den største læremester og min bror har i den grad lært mig meget. Ikke desto mindre må han uden tøven få min ene nyre og sammen har vi filet ret mange kanter af. Begge har vi lært noget omkring tolerance og grænser men rykkede sammen når tingene blev lidt svære i vores familie. Det var vores kærlighed dengang.

Min lillesøster er henholdvis 7 og 5 år yngre end os, så hun var ingen trussel. Hun var hende den lille søde, nogen gange irriterende søster, der konstant pillede ved mine ting og som konstant ville være på mit værelse.

Vi bar lidt over med hende og det var derfor hun altid blev placeret på midtersædet i bilen, så hun kunne holde min storebror og jeg lidt adskilt. Vores søskende forhold var knap så stormfuldt, men det skete da at jeg havde lyst til at kvæle hende eller hænge hende op i flagstangen, men 5 minutter efter stod vi oppe i vindueskarmen og sang duet.

Men igen når det galt så stod vi sammen og jeg har også nogle gange taget fat et par drenge i skolegården, fordi de havde drillet hende.

Man forstod dem jo godt lidt, Anne havde verdens største overbid og verdens længste ben:-)).

Heldigvis for hende havde man opfundet bøjlen og hendes dimensioner ændrede sig og den grimme ælling blev en smuk svane. Så jeg behøver ikke banke nogen drenge for hende længere..men ville gøre det uden at tøve;-)

Når du ser dine søskende, så er det med en linse der fører jer direkte tilbage barndommen. Selv om min søster er min bedste og tætteste ven, så vil hun altid være min LILLE søster.

Jeg har en stor beskytter trang, det ligger så nedgroet i mig. Jeg har som regel prøvet tingene før hende, det gælder både da jeg fik menstruation, men det kommer også til at gælde overgangs alderen. Hun er den yngste og det betyder, at hun skal høre på alle vores erfaringer og på hvor kloge vi selv tror vi er. Det betyder også, at det bliver hende der kommer til at tørre numse på hele familien og trække os rundt i byen, når vi ikke længere selv ved hvor vi er.

Når jeg igen kigger op fra mit fotoalbum ser jeg vores børn. Alt efter hvor i søskende flokken de er og hvilken personlighed de har, så udfordrer de også hinanden. De dasker lidt til hinanden, slås om fjernbetjeningen, sladrer lidt og forsøger alle at slippe for at tage opvasken. “Hvorfor er det altid mig” hører man dem sige og indimellem er der en der græder og føler sig uretfærdigt behandlet.

Men det bedste i verden er det øjeblik, hvor du kigger ind på børnenes værelse og de er kravlet tæt sammen. De har fundet tryghed, varme og ligger helt sammen smeltet. Lige der bliver jeg så varm, så stolt og så lykkelig.

Søskende er en gave, den største gave ens forældre nogensinde giver en. Men man værdsætter det først rigtigt når man er flyttet væk fra hinanden.

K (ærligst)

Metta