Nu er jeg endelig landet i hverdagen efter vores ferie til Thailand og fået indhentet alt det forsømte. Det er den pris man betaler for at hive 18 dage ud af kalenderen, men hvor har det bare været dejligt.
Nærmest lige så dejlig er hverdagen. Det er så skønt at glæde sig til at komme hjem og igang, hjem til hjemmelavede frikadeller og en klapsammen mad, det er så dejligt at ligge i sin egen seng og bare være i egen muld.
To af mine veninder er i mellemtiden blevet 40 år og jeg glædede mig også til at skulle fejre og overraske dem. De fik besked på at møde op på min terrasse i går kl 17.30, hvor deres fælles 20 veninder stod klar med åbne arme, balloner og foryngende eliksir i deres glas.
Jeg havde lavet en anti age buffet. Nogen vil nok tro det indbefatter kål, salat og lidt vand, men istedet fik de husmor vodka i drop. Alle husmødre ved jo at vodka ikke lugter, så kan man rende glad rundt og føle sig ung uden nogen ved hvorfor. Der var ligeledes botox shots ad libitum og mulighed for at indtage ny rynkefri hud (lakse skiver).
Endnu engang blev jeg bekræftet i, at vi bliver hvad vi spiser. For der gik ikke langt tid, før de opførte sig som nogle på 20 år. Sjovt nok bliver de også yngre at se på, jo mere afslappede de blev og jo mere Botox de fik.
Johanna er Finsk og Maria dansk, så der var arrangeret hobbyridning. Hvad jeg ikke vidste var, at man i Finland seriøst optræder og har konkurrencer med hobbyheste.
Du tror måske det kun er børn der går til Hobbyhorsing. Men Ikea melder udsolgt af hobbyheste i hele Finland, grand voksne finner optræder hver weekend med deres stof hest til opvisninger. Faktisk er det jo ret smart for så har alle råd og kan få lov til at udleve deres drøm om en hest.
Jeg ved ikke hvorfor jeg får associationer til de mænd der ikke kan finde deres drømmekvinde og så køber en dukke istedet.
Men alle har vi drømme og jeg er da fortaler for at vi forsøger at udleve dem. Det fik Maria og Johanna så også lov til i går. De blev begge udstyret med hver deres hobbyhingst.
Marias hest var slet ikke til at styre og Johannas var en smule brunstig. Men vi fik dem linet op i vores sandbox, med dommerpanel, galop musik, udsmykning og så kan det godt være de travede løs.
Den eneste udfordring var ikke at små tisse, da man som 40 årig og efter adskillige fødsler, er lidt udfordret når man både skal trave og grine imens.
De fik points for bedste ridestil, kunstnerisk udtryk og charme. Jeg tror kun Maria hørte det med charme, for jeg har aldrig set hende smile så bredt. Hendes kæreste var med live fra Skotland og han mente bestemt hun ville vinde, da de igennem længere tid havde øvet en del hobbyhorsing sammen.
Jeg havde hende dog mistænkt for at have givet hesten anabolske steroider eller givet den noget botox fra buffeten, for den strammede sig virkelig an.
Johanna havde jo en fordel i og med hun er finsk, men man kan ikke gøre et æsel til en travhest, så stilen og hurtigheden manglede lidt. Så Maria vandt dysten. Hun kunne ikke være mere stolt og fik derfor lov til at tage hendes frække hingst med på restaurant KAH senere, hvor den sad for bordenden og drak champagne af truget.
Ærligt, så var jeg en smule skeptisk da de forslog hobbyhorsning til fødselsdagen, men sjældent har jeg grinet så meget og jeg overvejer kraftigt at gå til det hele næste år.
Det er ikke noget sjovere end når noget så latterligt som hobbyheste tages så seriøst. Jeg tror næste 40 års fødselsdag vi skal arrangere for en af pigerne, da bliver de udfordret med en hånddukke, bugetaler dukke eller en hobby kæreste i en uge istedet, det tænker jeg er lige så surrealistisk skægt.
Natten blev afsluttet på KAH i Marbella, det lækreste sted. Der var ikke meget hobbyhorsning over det sted.
man siger “man kan tvinge hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke”, det gælder dog ikke pigerne. De kom i bås i baren, svang hestehalen på dansegulvet og i dag melder de ondt i manken og ømme hestesko.
K (ærligst)
Metta
mettenoer.com 