Det var med en vis skepsis og stor nysgerrighed jeg besøgte Dr. Saad i går. Til de der endnu ikke har læst om ham, kan læse det her blog indlægget
Jeg blev hentet kl 13 af Dr. Saad. Heldigvis var det hans chauffør der kørte bilen, da Dr. Saad er blind. For moralsk support to Per med, hvilket jeg var meget glad for da jeg sad mig ind i bilen til to fremmede mænd .
Vi kørte i 20 minutter og kørte steder ikke mange turister kommer. Der kom både geder og okser over vejen som vi måtte stoppe for og vejen var fyldt med huller. Så det halve af tiden kørte chaufføren i den modsatte vejbane. Jeg blev i starten usikker på om han var fuld eller lige så blind som Mr. Saad, men så snart der kom en modkørende kørte han langsomt over på den mere hullede vejbane.
Mr Saad var super venlig og grinede med sin kun ene tand i munden. Hans latter var meget smittende og han var meget overbevisende.
Han fortæller at han lige som sin bedstemor og mor kan mærke hvad der er energi blokeret i kroppen. Han bedstemor og mor var ikke blinde, og han troede faktisk hans evner var endnu mere kraftfulde end deres, pga hans manglende syn og dermed skærpede sanser.
Allerede på vejen derud fortalte han, at jeg var ikke blokeret (hvilket er positivt) men spændt i min krop, som lukker af for et naturligt flow i kroppen.
Jeg havde hørt at det gjorde ondt, men vidste ærlig talt ikke helt om han skulle fordrive onde ånder, kigge i en krystal kugle eller massere mig. Men alle beskriv ham som en mirakelmager.
Alle elsker vi mirakler, så jeg lå mig derfor gerne på hans briks som stod i en lille fin og primitiv thailandsk hytte. Hans hænder begyndte at vandre rundt på min krop og så startede han det ham selv kalder deep tissue massage på engelsk.
Og ja det gjorde ondt, mine tæer krummede og til tider lå jeg som en flitsbue på briksen, Han havde nærmest sin albue halvvejs nede i mine muskler. Men det var altså ikke som at føde, som en havde beskrevet og jeg vil gøre det igen uden at blinke.
Han taler ok engelsk, men ikke alt er helt forståeligt. Men det jeg forstod var at der skal være energi og blod flow i kroppen og mange af os har ikke dette naturlige flow og så spænder vi op. Min højre side var påvirket, jeg var spændt i ryggen og højre hoste/balde region.
Det kan godt være Fru Mønsteds po po fik noget af en omgang. Iflg Dr. said så får kvinder hormonelle problemer hvis de er blokeret her. Jeg har faktisk haft lidt svært ved at sove og min menstruation har ændret sig lidt, hvilket jo også er hormonelt. “Kan du gøre noget ved det” spurgte jeg og han grinte igen så den ene tand svejede i munden på ham og sagde “yes yes ofcourse”.
Imens jeg lå på briksen i den lille hytte med åbne vinduer kun iført trusser, kom der på et tidspunkt et par mænd ind. Jeg så dem aldrig, da mit hovede var dybt begravet nede i briksen. Dr. Saad fortsatte bare behandlingen, jeg lå og havde ondt og så snakkede de lidt thai hen over ryggen på mig.
Da hans venner gik, talte vi igen om energi. “Everything is energi” sagde han. Han sagde at han kunne mærke at jeg havde en stærk energi og meget af den, men blev hurtigt drænet. Det var fordi der ikke var flow, så var jeg nød til hele tiden at lade op. Tænker min krop er som min iphone, den aflader efterhånden også ret hurtigt.
Virkede behandlingen? det har så mange spurgt til og tak for det.
Ja det gjorde det, jeg følte mig så meget lettere og hvis Mr. saad ikke havde sagt at jeg skulle tage det med ro efterfølgende, så havde jeg lavet vejrmøller hen af stranden bagefter.
Det er ikke hokus pokus hvad han laver, jeg føler virkelig han ved hvad han gør og kunne klart mærke en forløsning. Om aftenen blev jeg lidt øm, tror hellere ikke jeg havde slappet nok af efterfølgende.
Jeg har imorges været hos ham igen, skal igen i aften og så mener han at jeg er i flow.
Inden du hopper på et fly til Dr. Saad og på spørgsmålet om jeg kan anbefale ham, da har jeg brug for mere tid til at mærke efter. Imorgen flyver vi til Danmark, så kan vi se om min ryg kan klare den lange flyvetur uden.
Jeg glæder mig ihvertfald over dette sjove møde med ham og ser frem til at være i flow og unden smerter.
K (ærligst)
Metta