Bag min ryg..

Vi er i Thailand, det smukkeste og mest venlige land man overhovedet kan besøge. Man glemmer helt at låse sin dør og passe på sin pung.

På et tidspunkt blev Nicolines mobil væk, vi ved alle hvordan en teenagere ser ud i hovedet når det sker, men hun gik fuldstændig i panik og vi ledte efter den i tasker og i hele vores hytte. Hun løber så hen på restauranten og spørger om de har fundet den, hvortil de svarer “Nej, for så havde du allerede haft den”. Det kan man nemlig regne med i Thailand.

Vi fandt den heldigvis. Det hjælper nogen gange at ringe op, og så ligger den og gemmer sig 1 meter fra dig. Der ligger den og giver dig en høflig reminder om, den alt for store betydning den har fået i vores liv.

Det er jo lige før Nicoline gik mere i panik over mobilen end hvis lillebror var væk;-)

Men vi har faktisk forsøgt at begrænse forbruget mens vi har været her. Bare det at man er offline udenfor hotellet og hver gang man er på tur, gør at man ikke bare af vane sidder og glor ind i sin telefon.

Så vi har nydt hinanden, oplevet en del og slappet mere af end nogensinde før. Det er lige før jeg skammer mig, så lidt har vi bedrevet. Min hjerne og krop har ikke skulle forholde sig til andet end happy hour, om vi er smurt ind i solcreme og at slukke lyset for myggene om aftenen. Så den nulstiller langsomt, hvilken den faktisk har brug for.

Der var engang en der sagde til mig “Når du bliver 40 år og en morgen vågner uden at have ondt eller at kunne mærke træk fra vinduet, så er du død”.

Ikke underligt, så skete det også for mig. Dagen efter min 40 års fødselsdag kunne jeg mærke at det trækkede, aner ikke hvorfra. For jeg havde aldrig mærket det før.

Jeg har også haft problemer med min ryg siden jeg blev 40 år og kom i de voksnes rækker.

“Det er psykisk” siger Maria min veninde altid og griner – hun er 6 år yngre og ved ikke hvad der venter hende. Desværre har hun nok også lidt ret, hun plejer at være klog på så meget. For jeg er også af den overbevisning at hvis man går og tumler med noget, så manifesterer det sig i kroppen. Så hvis du f.eks har ondt i ryggen, så kan det skyldes at mængden af opgaver og ansvar har været alt for stort i alt for lang tid.

Dermed ikke sagt at jeg er klar til den lukkede, men jeg mærker bare mere nu, føler mere og det samme gør min krop og nervesystem åbenbart også. Måske er det ikke engang noget nyt, men endelig tager jeg mig tid til at mærke efter, og det er nu gået op for mig, at jeg ikke nødvendigvis skal redde hele verden, naboen og hele familien. Vigtigst er det at jeg redder mig selv, for at kunne redde andre.

Anyway, jeg har også haft ondt i ryggen her i Thailand og der sker så det mest pudsige.

Vi tager en af hotellets små opsamlings busser og kommer til at tale med et lækkert ældre amerikansk par. Der går ikke længe før de spørger om vi er med på partner bytte…

Og siden har jeg ikke mærket min ryg.

:-))) Nej, joke…ikke nok med jeg skal passe på min ryg, jeg skal nok også passe lidt på mit rygte.

Så tilbage i bussen, siger Amerikaneren “vi er fløjet til dette smukke sted pga en Thailandsk doktor der eftersigende kan udrette mirakler”. Han fortæller videre at han har haft ryg problemer i mange år og netop i dag, har han været hos den Thailandske medicinmand. Han siger også, at han ikke ved om han er en rigtig doktor, men han er ihvertfald født blind og har specielle evner. Jeg hæftede mig ved at han sagde, at det gjorde så ondt, at han flere gange var ved at kravle ned fra briksen for at flygte.

Der gik nogle dage efter vores snak og jeg blev ved med at tænke på medicin manden. Hvad nu hvis han kunne hjælpe mig ? måske er der en mening med, at jeg falder i snak med amerikaneren?

Så da jeg vågnede med en voldsom stiv lænd i morges, så begyndte jeg at google Dr. Saad og fandt ham på TripAdvisor. Det første der sprang i øjnene på mig, var de mange der roste ham op i skyerne og de talte om mirakler. Fælles for dem alle var det, at de skrev at det gjorde frygteligt ondt, en beskrev ovenikøbet at det gjorde lige så ondt som at føde. De fleste var dog begejstrede over virkningen og dybt taknemmelige.

I TripAdvisors anbefalingerne var der kun en enkelt utilfreds mand, der påstod at doktoren ikke er blind. Det begrundede han med at medicinmanden havde kigget på de penge han betalt for behandlingen, og det undrede ham hvordan en blind kan se om han får det rigtige antal pengesedler eller ej. Jeg grinte og tænkte at medicin manden nok har stor tillid til andre, som de fleste i Thailand. Der findes pessimister alle steder, og selvfølgelig havde behandlingen hellere ikke virket på ham.

Nu har jeg ringet til den kære medicin mand. Han talte engelsk, men det var lidt svært at forstå ham. Jeg håber at jeg kan finde ham og at vi har en aftale imorgen kl 13.

Jeg er godt nok meget spændt og ikke helt rolig mht imorgen. Wish me luck, jeg skal åbenbart igennem en to timers fødsel.

Jeg tænker jeg kan skrive når jeg er retur, efter jeg forhåbentlig har lavet vejrmøller hen af stranden bagefter.

Knus

Metta

49697061_2436057846436094_6088683610339016704_n

 

 

2 Comments Tilføj dine

  1. Anonym siger:

    God bedring!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s