Når jeg bliver 80 – vil jeg gøre hvad jeg vil.

Min kære far blev 80 år i tirsdags.

Skræmmende at ens far bliver 80 år. Men endnu mere skønt er det, at han stadig spræller og er fuld af liv. Min far har gjort alt det som jeg selv går og prædiker at man ikke skal gøre. Han har røget, drukket for meget, spist for fedt, sødt og stresset. Han startede med at ryge hjemme hos sin farmor da han var 9 år. Her havde han sin egen lille tobaks æske gemt i skabet hos hende. Han måtte alt hos sin farmor, der var ingen regler og derfor elskede han hende.

Det sidste halve år op til i tirsdags, har han mange gange sagt til min mor “når jeg bliver 80 år, vil jeg gøre hvad jeg vil”. Det har vi grinet meget af, og min søsters kæreste på 43 år  er nu begyndt at sige det samme til hende.

Det virker ikke som om min mor virker skræmt, som hun siger “det er jo begrænset hvad en 80 årig kan kaste sig ud i”. Men igen man ved aldrig med min far.

Da han blev 10 år, havde han og hans venner en konkurrence, hvor de skulle se hvem, der turde løbe sidst ud foran en bil og over vejen. For at berolige mig selv lidt, så tænker jeg ikke bilerne kunne køre så hurtigt dengang som de kan i dag, for 80 år siden havde man vel nærmest kun hestevogn.

Men det er ikke underligt at min fars største ønske på sin 80 års fødselsdag er at få lov at gøre hvad han vil, for han har altid været en rebel og gået sine egne veje. Jeg er nok den af os tre søskende, der minder mest om ham. Lige det med at gå egne veje og behovet for frihed er meget karakteristisk for både ham og jeg.

Jeg husker han ofte kørte afsted og jeg spurgte min mor hvor han skulle hen, “han skal i Føtex” sagde hun altid. Men jeg tror ikke han skulle i Føtex, han kom altid hjem med bockwurst på dåse og vin nede fra grænsehandlen. Føtex var hans dække for at tage på eventyr, uden at nogen skulle bestemme eller have en mening om noget. Jeg tror ikke altid det har været nemt for min mor, at forstå hans behov, for hun er den dimentrale modsætning. Hun elsker at vi er samlet, hun elsker når alt er som det plejer og at alt er planlagt.

Jeg forstod ham godt. Jeg var heller ikke gammel før jeg første gang løb hjemme fra og en af naboerne på gaden kom med mig uden en trevl på kroppen. Jeg må have leget ølejr og frihed dengang betød også at smide alt tøjet. Det ændrede sig og jeg lærte at se anstændig ud. Hvis jeg var blevet opdraget af min far alene, så løb jeg nok stadig rundt uden en trevl på kroppen, på gaden eller på kystens playa nudista.

Hvis der er noget jeg bliver frustreret over, så er det når nogen skal bestemme hvad jeg skal eller begrænse mig. Det betyder ikke, at jeg ikke indordner mig eller går på kompromis. I og med jeg er hustru og mor til 3 så har jeg naturligvis været tvunget til at begrænse mig og tilsidesætte egne behov. Det har jeg gjort med glæde, fordi jeg elsker dem og fordi det var selvvalgt.

Men indimellem bliver jeg frustreret og bliver som en vildmand der har brug for at tage ud i vildmarken og jage, for at mærke mig selv. Heldigvis er Per meget forstående. Han forstår det nok ikke altid, men han accepterer og ved at det hjælper ikke at komme den frie fugl i et gyldent bur. De gange hvor han har forsøgt det, ofte ubevidst – så får jeg pip og bliver jeg ulykkelig, hvilket kommer ud som vrede eller tristhed.

Jeg har brug for at baske med mine vinger, jeg har brug for at grounde, være selv og ikke at skulle forholde mig til alt det en familie og samfundet kræver.

Min far har helt klart haft det på samme måde. Uden tvivl elsker han sin familie over alt i verden og elsker den tryghed der ligger i det.  Men hvis han skulle leve sit liv i overenstemmelse med sig selv og uden at forholde sig til min mor, eget firma og os børn, så skulle han nok have haft muligheden og friheden til at stemple ud. Tage sin motorcykel og bare køre ud i verden – uden destination eller returbillet. Hvad der er 100% sikkert er at vi altid kommer hjem igen, for vi vægter trygheden højt og giver meget mere af os selv, hvis vi får lov til at trække vejret selv indimellem.

“Når jeg bliver 80 år, vil jeg gøre hvad jeg vil” siger han og vi griner. Men det er egentlig en smule sørgeligt. For vi SKAL ikke blive 80 år før vi lever i overensstemmelse med os selv. Ingen af os skal føle sig bundet, gå rundt med fodlænke eller sidde i et bur.

Er du vildmands typen som min far og jeg, så mener jeg ikke du skal vente. Kom ud af buret, bask med vingerne, kræv din frihed og det inden du bliver 80. Tag på yoga eller silent retreat, gå på caminoen og bliv kvalt i roen eller tag din motorcykel, bil eller cykel uden at vide hvor du ender eller hvornår du kommer hjem.

Behovet for frihed varierer alt efter hvem man er og er du gift med en vildmand eller kvinde, så slip dem i kærlighed. Trust me, de kommer tilbage og det med fornyet energi, glæde og kærlighed til dig. Alt for mange mennesker går ulykkelige rundt fordi de bliver begrænset af andre og dem selv. Husk at når de tager afsted, så er det ikke fordi de vælger dig fra, men fordi de et kort øjeblik har brug for at vælge sig selv til. Det er ikke dig, men et ur instinkt.

Opstil hellere aldrig regler og todo lister til en vildmand eller kvinde, man må gå ud fra at de som voksne mennesker selv har situations fornemmelse og tager ansvar.

Det med ansvar er netop årsagen til, at de har brug for at flygte, gå eller forsvinde et kort øjeblik. Man ser derfor ofte at den travle erhvervsdrivende mand (som min far var) tager løbeskoene eller vandreskoene på, for at løbe lidt fra det store ansvar der hviler på deres skuldre. Det bliver en ventil for dem. Desværre er det ikke altid den mest hensigtsmæssige måde nogle ansvars fraskriver på og alt for tit bliver nogle mænds ventil andre kvinder, pokerbordet eller flasken.

Men hvad er den travle vildmands kvindes ventil?

Generelt tror jeg ikke kvinder er gode til at ligge ansvaret fra dem og slippe kontrollen. Pludselig kan manden ikke selv give børnene de rigtige sokker på og lave den rigtige madpakke. Så vi bagbinder os selv, monterer vores egen fodlænke og lukker det gyldne bur indefra.

Ikke alle har en ventil og går sure rundt.  Det er hende du møder på gaden der aldrig smiler og altid råber af sine børn. Måske er vreden blevet hendes ventil. Kvinders ventil er mange og forskellige..ventilen kan være tårer, latter, snakke med veninden, løbesko, dynen, elskeren, chardonney, chokolade eller måske sladder. Nogle ventiler er også mere hensigtsmæssige end andre.

God eller dårlig ventil? Vigtigst er det at huske på, at hvis man har brug for en ventil så er ansvaret måske blevet for stort.

Tillykke verdens dejligste og ikke altid nemmeste daddy. Jeg elsker og forstår dig mere og bedre end du tror.

51617022_289755858379013_4131391525206622208_n.jpg

 

Tanker fra Thailand

K (ærligst)

Metta

 

49697061_2436057846436094_6088683610339016704_n

One Comment Tilføj dine

  1. Lotte siger:

    Smuk hyldest til din Far. Sidder med tårer i øjnene. Jeg genkender meget. Min Far gjorde så hvad han ville og det bar måske lige rigeligt af og til. 😉😀

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s