Hver aften går over en milliard mennersker sulten i seng, de går i seng med tomme maver.
Men mindst lige så mange eller flere går i seng med tomme hjerter, uforløste drømme og med en sult efter mere, noget eller en. Jeg tror et af de største problemer i verden er sult. Sult efter mere plads, olie, magt, kærlighed, bekræftelse eller døde ting.
Mennesket er generelt grådigt, sultne efter lidt, lidt mere eller så meget som muligt. Sidst nævnte er nok den mest ødelæggende af dem alle, for alt for mange føler de har krav på det hele og gør det gerne på bekostning af deres egen sundhed og moral eller andres.
Det er derfor lande forurener, fordi deres sult efter mere, er på bekostning af miljøet men drevet af økonomisk sult. Det er derfor vi stresser rundt for at at få mere…flere penge, flere ting eller mere anerkendelse, og dette gerne på bekostning af eget helbred, andre og vores kostbare tid.
Nogle mennesker har større sult end andre, og det kan være med til at drive dem i den retning de ønsker og deres mål. Men desværre når mange aldrig deres mål, fordi de aldrig mættes, de vil hele tiden have mere og mere og derfor går de rastløse og sultne rundt med en konstant higen efter at fylde et tomrum. Et følelsesmæssigt hul som er ustoppeligt fordi de har en enorm appetit på det forkerte. Istedet for at have sult på kærlighed til sig selv eller andre, til livet eller en passion, som kræver man mærker efter, så lever de med en forstilling om at lykken findes rundt om det næste hjørne, i en kæreste der skal gøre dem lykkelige eller redde dem, i dyre ting eller andet udenfor dem selv. Disse mennesker vil altid være sultne og nok også ulykkelige, for lykken findes ikke i en dyr bil, stort hus, en kæmpe diamant ring eller en mink pels. Klart giver det en straks til fredsstillelse eller eurofori, men ikke lykke eller en følelse af at være fyldt positivt op.
Alt for sultne mennesker kan på mange måder virke kannibal agtige mennesker, de taler meget om dem selv, spørger ikke ind eller lytter og det er som om de tror de ejer dig. De tager altid det største og sidste stykke kage, tager gerne uden at give og er villige til at stikke dig ned bagfra, så snart du vender rykken, for at stoppe deres egen sult. Vi kender dem alle, de er alle steder og de er klart i verden for at lære os noget.
Hvis vi ikke lever i overensstemmelse med vores sande værdier eller er nød til at ligge låg på os selv, så bliver vi aldrig lykkelig og render småtriste rundt.
Jeg tror godt at narko dealeren, tobaksfabrikanten, Roundup sælgeren eller våbenhandleren ved at det er moralsk forkert det de gør, men deres sult er for stor. Umiddelbart ser det ud som om at de lever ganske udemærket med det, og med deres mange undskyldninger, beskidte penge, fortrængninger med mere. Men jeg er sikker på at det rammer dem i øjeblikke hvor de har svært ved at falde i søvn, øjeblikke når de kigger på deres børn og mangler svar eller tidspunkter hvor de føler dem trist uden rigtig at vide hvorfor. Jeg er sikker på det tynger dem dybt inde, bag facaden, alle deres fortrængninger og forsvars mekanismer, for vi ved alle hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke sikkert de ændrer noget, men lige som moderen der har svigtet sit barn, manden der var utro hele livet, så er det en tung bagage man tager med igennem livet.
Jeg mærker tydeligt at de dage hvor jeg har fulgt mit hjerte, har mærket efter, været der for andre og ikke mindst mig selv, er de dage jeg mærker den største glæde og har en sund appetit på livet.
Jeg er sulten, men det er sulten efter at opleve, lære, elske, turde og mærke mere.
K(ærligst)
Metta