For de fleste er ordet egoisme et fy ord og når man spørger en dansker hvilke værdier der er mest ødelæggende for et samfund, så står egoisme øverst på listen, efterfulgt af ansvarsløshed og respektløshed der ligger på en delt andenplads.

Der er da hellere ikke noget mere usmageligt end et menneske der konstant piller sig i egen navle. Jeg kan mærke at det er ikke sundt for mig at være omkring mennesker der konstant tager det største stykke af kagen, man får lyst til at slå dem lidt over fingerne, smide kagen ud eller kagen efter dem.

Det siges at da Titanic var ved at kæntre, fandt en forbavsende stor gruppe af mænd meget hurtigt en plads i redningsbådene. Dette på bekostning af kvinder og børn der nærmest blev trampet ihjel og kastet over bord. Det er nok i situationer som disse, hvor man ser folks sande jeg.

Faktisk burde ens første date foregår på noget ala Titanic, så finder man hurtigt ud af hvordan ens mulige partner virkelig er. Hvis han er den første i redningsbåden, så er det måske en god ide, at lade ham sidde der og redde sig selv.

Men det er også i denne situation vi finder de rigtige helte. Den kedelig revisor du dater, viser sig måske at være den sande hverdags helt, der hjælper, sørger for ro, har overblik og handler. Det er ikke fordi vi skal finde en der redder os, men det er godt nok betryggende at vide, at hvis man siger ja til ham revisoren, så er du sikker på han holder dit hår hvis eller når du skulle brække dig efter en bytur, hård graviditet eller en kemo behandling. Så kan selv en lidt støvet revisor pludselig blive mega fræk, for der er ikke noget mere sexet end hverdags helte.

Jeg tror på at man i et parforhold skal forsøge at få det bedste frem i hinanden og huske hinanden på at være ordentlige mennesker. Min mand og jeg er opvokset forskelligt, jeg har aldrig været med på Titanic, det har han. Det har naturligvis også lært ham, at for at overleve så dur det jo ikke at man render rundt og deler småkager og varmetæpper ud til alle. Det er jo nødvendigt at man OGSÅ redder sig selv.

Det er vigtigt at have en fin balance imellem at hjælpe andre og redde sig selv. Den tror jeg han bedre kan finde end jeg. Jeg er nok mere hende der deler småkager ud og viger min plads for ham den kyniske mand i rednings båden. Problemet med empatiske mennesker er at de føler også for røvhuller.

Men jeg har også et stort overlevelses gen, tror på at jeg er stærk nok og nok skal klare mig, og det er bedst at hjælpes. Samtidig har jeg en naiv forstilling om at skæbnen råder, og hvis min tid kommer, så kan jeg ikke stille noget op alligevel.

Min mand tror ikke på skæbnen, for den har åndet ham i nakken pænt mange gange, så han er blevet nød til at tro på sig selv. Det kan jeg godt misunde ham en smule, for det gør at han er mere målrettet, han ved hvad han vil have og går efter det.

Jeg kan huske i starten af vores forhold og vi var i biografen. Han hentede mig, åbnede døren, købte billetterne og fandt det perfekte kysse sted bagerst i biografen. Men jeg var ved at vælte ned af stolen, da vi skulle dele popcorn.

Det der skulle være så romantisk og hvor vores hænder skulle strejfe hinanden hver gang de mødte hinanden i popcorn bægeret var ikke en realitet, for denne lækre gentleman voldtog nærmest popcorn bægeret.

Det samme mønster fulgte han længere hen i vores forhold og da vi skulle dele fredagsslik, sofa og seng. Jeg tror han tænkte, hun fylder ikke så meget så jeg må hellere hjælpe hende med at spise hendes popcorn, overtage sofaen og fylde i sengen.

Nu skal de ikke lyde som om at han er grådig eller narcissistisk overhovedet. Men ligesom vores sønner, så har de et stærkt overlevelses instinkt der sætter ind, når det drejer sig om mad og plads..maybe its a man thing :-))

Men det er hverdags egoisme jeg kan leve med og jeg vil nu blot have mit eget bæger popcorn, egen slikskål, vi har købt en ekstra sofa og jeg skubber til ham, hvis han fylder for meget i sengen eller i livet generelt

Tilbage til det at man i et forhold skal få det bedste frem i hinanden, så er det tilfældet hos os. Hvis han gafler til sig og ikke giver plads til andre, så kan du være sikker på hans kone bliver lidt af en bitch, for hun er intolerant og får røde knopper af det. Omvendt lærer han hende, at det kan godt være sundt og selvkærligt at vælge sig selv til og man behøver ikke at redde alle andre.

Nogle af os skal genlære at være (sunde) egoistiske, det er som at skulle lære at gå på ny. Et skridt af gangen i den rigtige retning. En person der vælger sig selv til – har efterfølgende mere overskud til andre og dem man holder af.

I min verden er det ok at kræve sin plads i  verden, ingen fortjener den mere end dig. Men det er ualmindeligt god stil at hjælpe naboen, smile til kassedamen og invitere gamle onkel Anders på besøg, selv om han ikke kan høre og smasker.

Denne solidaritets følelse mener jeg er vigtig og desværre oplever jeg at der bliver mindre og mindre af den, og jeg frygter at næstekærligheden langsomt slipper sit tag i os. Mange føler ikke de skylder andre noget, ikke engang vores gamle bedstemor der sidder og rådner op alene på et plejehjem.

Da jeg var barn kørte vi hver søndag over og besøgte mine bedsteforældre, min mor er et fantastisk næstekærligt og solidarisk menneske, så hun viste og lærte os, at man må godt gøre noget for andre, det får man ofte trefoldigt tilbage.

Overfører vi det til vores venskaber, naboskab eller ægteskab, så får man nogle stærkere og bedre relationer. Det er godt at giver EN SMULE mere end man tager.

K (ærligst)

Metta