Vær lige så kræsen med din partner, som med dine selfies.

Man skal studere noget i omkring 10.000 timer for at kalde sig ekspert, så jeg kan efterhånden kalde mig ekspert i kærlighed eller ihvertfald i Per.

40570035_462909820862499_5450180844264095744_n

Vi har lige haft 20 års bryllups dag og kender efterhånden hinanden så godt, at vi ved hvad hinanden tænker og kan afslutter hinandens sætninger.

“Wow, en præstation” eller “respekt” siger mange, ved ikke om det er Per eller mig de mener fortjener den respekt. Jeg sagde til Per, at det klart må være mig, jeg tager gerne æren for at vi har holdt båden oppe og på rette kurs i så mange år. Sjovt nok så smiler han bare og går, da jeg sagde det. Som tidligere skrevet så kan vi efterhånden læse hinandens tanker og jeg tager vidst ikke meget fejl, hvis han er af en lidt anden opfattelse;-)

Nej, seriøst 20 år er også for vildt.. tillykke til os.

Vi har nu været gift så længe at folk er begyndt at stoppe os på gaden og spørger til os råds..(Not) og ved i hvad, det er det nemmeste i verden, vi kan hjælpe alle. Fordi det er altid så meget nemmere at løse alle andres problemer end sine egne.

Vi giver også gerne råd og et af de bedste vi kan give andre er, at være lige så kritiske med valget af partner, som med deres selfies..så kan det ikke gå helt galt.

Kærligheden er ikke altid nem. Vi har da også siddet og kigget ud af hvert vores vindue og ønsket den anden hen hvor peberet gror. Vi har også skulle æde vores stolthed, slukke brande, har skulle tænde fredspiben og begrave vores våben.

For man kan ikke være gift i 20 år uden at skulle gå på kompromis og vælge sine kampe.

Vi var jo helt anderledes dengang for over 23 år siden, da vi var unge og mødte hinanden. Dengang var det nok han havde havde nogle lækre øjne samt biceps og om han kunne bunde en halv fadøl.. ej jeg kan faktisk ikke huske om vi var så primitive, men vi festede ihvertfald en del. Dengang skænkede jeg det ikke en tanke, om han var god til børn eller om han er en af de mænd, som holder dit hår når du kaster op, tager et glas vand med når han henter til sig selv og står bag eller foran dig, når livet viser tænder.

Det ved man jo aldrig rigtig før udfordringerne er der, og Thank God så viste det sig at han er en af de mænd man altid kan regne med. Per er der altid, sørger og forsørger for vores familie, er far med et stort F og så ser han noget i mig, jeg aldrig selv har set og tror mere må mig og mine evner end jeg selv gør..Det er så smukt og lidt irriterende på samme tid.

40554788_665081063864606_1018907516970467328_n

Lige som den tusse gamle dame der må begrave venner og endda børn, så er det at have et langt ægteskab også forbundet med at sige farvel til gode venner der bliver skilt, hvor mængden af udfordringer blev for store og redskaberne samt tålmodigheden slap op. Venner der blev gift samme år som os, men som snublede på stafetbanen eller der var ingen til at tage imod staven, da de kom spænende og var gas blå i hovederne.

Vi har eddermame kommet mange plastre på mennesker vi elsker, siddet flere nætter og tørret tårer væk fra venner der snublede. Når jeg ser vores bryllups billeder igennem så er halvdelen af de festglade og dengang forelskede par nu skilt, deres eventyr sluttede.

Til gengæld fandt de andre og nye veje, fandt en der var nemmere, mere støttende, kønnere, yngre, ældre eller en der kunne udfordre dem noget mere. Mange af dem søgte ofte den dimentrale modsætning af hvad de lige havde haft. Men hurtigt fandt de ud af at, det var altså ikke kun den første mand der var noget galt med, for problemerne flyttede med også hos den næste eneste ene. En dag kiggede de sig selv i spejlet og fandt ud af at, de også har et ansvar og det ikke er andre der skal gøre en lykkelig, det er os selv. Så er vi så meget mere elskelige og nemme at være sammen med.

Der hvor der har været bump på vejen hos os, er når vi eller en af os har været i underskud. I stressede perioder, med små børn, arbejdspres, tab eller personlig ubalance. I de perioder syntes jeg faktisk vi har været gode til at rumme og hjælpe, men man må også bare konstatere, at selv det stærkeste forhold har sine begrænsinger, og det er uhyre vigtigt at stoppe op i tide og passe på limen i forholdet.

Vi har også haft et par små hudafskrabninger, men sjovt nok formår vi altid at mødes og komme ind under huden på hinanden igen, fordi vi har respekt for hinanden, altid har noget at snakke om og er ret gode til at grine sammen.

Vi er faktisk ret heldige med hinanden og vores liv. Per jeg elsker dig.

Krammer fra Ibiza

Metta

Ps. fik jeg fortalt at Per gav mig en rejse til Cuba på salsa skole i bryllupsdags gave..så nu skal vi finde takten hele efteråret og indtil februar, hvor der skal rulles cigarer og svinges hofter.

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s