Home is where the heart is og det er rigtigt. Men kan man have flere hjem, hvor der er “hjerterum”?
Vi har lige købt en lille lejlighed i københavn. Hver lille kvadratmeter i københavn koster 50.000 kroner, så man kunne “næsten” få et slot på Møn eller mine forældres fine store hus i Sønderjylland for den pris. Så det er noget af en investering og et sats, for ingen ved om bolig boblen pludselig springer og som min mand siger “det her er altså ikke den bedste investering vi gør”…I will prove him wrong
Men som jeg sagde til ham, så skal alt ikke være en investering, noget gør man også bare fordi det føles godt og rigtigt. Det er måske noget af den bedste investering man overhovedet kan lave.
Jeg har længe drømt om et samlested i Danmark, hvor de store kan tage til fra skolen så de ikke altid behøver flyve til Spanien og har et sted de kan føle dem hjemme. Når man endelig har fri fra efterskole og Herluf, så tænker jeg det er nødvendigt at få ro og ikke altid skal tage med venner hjem en hel weekend og være sociale hele døgnet.
Vi overvejede et sommerhus, men det har vi jo i Spanien, og så har jeg altid drømt en by lejlighed i en storby, hvor jeg får kulturen, mærker by nerven og kan lade mig inspirere og udvikle.
Vi har brug for en kærligheds rede, et sted der kan sove 5 og som ligger i hjertet af København, så vi kun har brug for en cykle og et kompas.
Og nu er det sket…
Vi har fundet den sødeste lille lejlighed i københavn. Når jeg siger lille, så er det fordi den næsten er på størrelse med mit soveværelse i Spanien. 56 skønne kvadratmeter og jeg elsker allerede hver en af dem.
Vi var ikke helt enige om købet. Drømme scenariet var en herskabs lejlighed, med sildebens parket, høj til loftet og med udsigt ud over Kongens Nytorv(men hvem drømmer ikke om det). Men efter en kort weekend på cykel og bolig jagt i Kph, da blev kravene mindre og mindre og vi var godt klar over at vi skulle gå på kompromis eller grave meget dybt i lommerne.
Nu har vi fundet hende..hun er lille, hyggelig og har brug for et alvorligt facelift. Men hvem har ikke det. Til gengæld ligger hun og soler sig midt i stræderne, så der er små cafeer og hyggelige butikker lige uden for døren. Alt vi har brug for er en cykel og gode sko.
Per er ikke forelsket i hende endnu og jeg er derfor nu taget en uge til Kbh hvor jeg skal hamre, banke, pudse og male så meget kærlighed ind i hende, at også han brænder varm. Det bliver en hård uge, specielt fordi jeg ikke vil skuffe ham eller børnene. Men vi taler nyt bad, køkken, gulve you name it..
Men jeg glæder mig.
Jeg har kun set hende 30 min. så jeg kender hende ikke helt endnu og jeg er sikker på hun gemmer på mange små hyggelige hemmeligheder. Hun er nemlig fra 1800 tallet og fredet, så hun har en del rynker, skrammer men også så meget sjæl.
Stilen forandrer sig konstant i alle de film der kører igennem mit hoved. Der er kun 2.10 m til loftet, men med en masse lys og med 2 soveværelser/stue samt køkken. Hun skal naturligvis ikke være moderne, sjælen skal bevares og jeg går mere efter shabby shik og hyggelig end stram og minimalistisk.
Jeg skal virkelig tænke mig om, så jeg får størst udnyttelse af hver en lille kvadratmeter. Jeg kan ikke fylde lejligheden med en masse skabe til opbevaring, de vil skabe en klaustrofobisk fornemmelse. Så pladsen under sengen, sofaen mm. skal udnyttes.
På sigt skal hun være studie lejlighed til Phillip, men indtil da så regner vi med at kortids leje hende ud til vores netværk i de perioder vi ikke selv skal være der. Så andre også kan få glæde af hende og København. Måske er det noget for dig..
“Kan man elske to på en gang?”
Ja, det tror jeg nok man kan, vi kan ikke elske nok. Jeg elsker også chokolade kagen, selv om det er Otello lagkagen jeg spiser. Jeg elsker jo også mine børn lige højt. Så mon ikke også jeg taber mit hjerte til dette hjem som jeg har gjort til mit spanske casa.
Jeg regner med at få nøglen til hendes hjerte på dag, når de forhåbentlig har registeret at pengene er overført. Det må ikke gå galt fordi der er allerede bestilt håndværkere og materiale til onsdag.
Wish me luck…de hører snart fra mig med billeder af mit lille hjerte projektet.
K (ærligst)
Metta