Der ligger du på stranden med en bikini overdel med indlæg, for at give barmen et løft samt fylde. Hver gang du bader suger indlæggene så meget vand at den løftende effekten ligesom forsvinder og du nærmest er ved at drukne, så tung bliver toppen..

men hvad gør man ikke alt for skønheden..

Det er netop det store spørgsmål. Skal vi gøre alt for skønheden?? efterhånden er mange blevet slave af det perfekte. Før blev der brugt lidt falske øjenvipper, en push up bh, et bælte der fremhæver taljen eller en trusse der strammer maven lidt ind. Men nu skærer man i sig selv for at få den perfekte barm, kommer implantater i ballerne, gift i hovedet og hver anden render rundt med et næb der er større end Anders and.

Jeg oplever at mange der bruger Botox og får lavet læber, bliver immune overfor hvad de får lavet. Med tiden bliver de glattere og glattere samt større og større. De rykker deres grænser, normalen samt deres behov og går mere og mere til yderlighederne for at se godt ud. Jeg tror ikke længere de ser det i spejlet som vi andre ser, fordi det er blevet så nemt, og alle andre ser så perfekte ud, så de følger bare med og bliver slave af skønhed.

Da jeg var 19 år var jeg au pair i USA, og min barm burde i den alder være på sit højeste. Men ung pige barmen blegnede totalt ved siden af moderen i familiens kæmpe silikone barm. Hun rendte rundt topløs med brystvorter der kiggede op mod stjernerne og jeg måtte klappe for hende, da hun nærmest ikke kunne samle sine arme foran.

Jeg husker at jeg i min 19 årige hjerne langsomt også flyttede mig og drev mere og mere ned i denne plastik verden i USA. På det tidspunkt var det meget nyt at få implantater og andet skønheds kirurgi, men efter at høre moderen i familien tale om sin bryst operation som var det som at få plukket øjenbryn, så blev jeg mere og mere åben, en smule misundelig og overvejede et kort øjeblik at gøre det samme og lande i Billund med egne og kæmpe airbags. Mine forældre ville have slået mig ihjel:-)

Det er det der sker, hvad der er normalt rykker sig og vi påvirkes af dem vi omgåes samt dem vi følger på de sociale medier. Min datter følger en del top modeller på instagram og det er nærmest tortur hver gang de unge piger kigger på deres mobil og ser de perfekt rammer, mennesker, makeup og filtre. Nicoline valgte derfor selv i foråret at tage en detox uge, hvor hun slettede alle de sociale medier på sin mobil og ikke skulle forholde sig til den perfekte verden derude. Desværre blev hun kun væk 14 dage, men ikke desto mindre er jeg stolt over at hun selv tog initiativet og er opmærksom på hvad det gør ved hende.

Hvem ved om 20 år der render alle rundt med kunstige bryster, nye næser og en penis over 25 centimeter. Umiddelbart lyder det ret frækt eller lækkert. Men helt ærligt, jeg forstår godt hvorfor Aliens ikke gider tale med os, for når de lander her i deres rumskib, så må de virkelig tænke at vi har en skrue løs. Vi bruger så meget tid og penge på at fixe vores kroppe, når det er psyken der i virkeligheden lider (12 pct. af den danske befolkning er på psykofarmaka) og mens det halve af jordkloden sulter og ikke har råd til at gå i skole eller har en sundheds forsikring.

Måske har moderen i den amerikanske familie ret, måske er det nemmere at få et sæt nye tutter, end det er at booste sit eget selvværd. Man får måske ikke selvværd, men får noget der minder om, nemlig selvtillid og en del opmærksomhed som mange så desperat skriger efter.

Jeg bor tæt på Marbella og lige så skønt det er at køre dertil, lige så skønt er det at forlade byen igen. For det er Spaniens svar på Hollywood og det er plastik fantastik med hurtige biler, show off, levende Barbie dukker, stoffer og korruption. Til en 7 årig børne fødselsdag her, er gaverne fra Chanel, transporten er en limousine og der er både arrangeret levende elefanter, sabelslugere og 3 retters menu til de voksne.

Det er jo naturligvis ret fedt at være med til og man drages af det festfyrværkeri af velstand og glimmer. Men der er en bagside af medaljen og jeg mærker i hver en lille celler i min krop, at det bare er et usundt miljø at færdes i, fordi en del af samtalerne er lige så plastik agtige som gaverne og en del af kvinderne ved bordet. De der sidder ved bordet, sidder der ofte fordi de enten har råd, er noget ved musikken eller har de rigtige mål.

Imens jeg sidder der får jeg en voldsom trang til at smide skoene og være den eneste med lidt jordforbindelse. En del af mig får lyst til at spole tiden tilbage og jo mere jeg færdes i disse kredse, jo mere får jeg brug for at lande, sidde i lotus stilling, gå i naturen og være mig selv.

Vi er alle med på skønheds bølgen, vi surfer på silikone bølgen, selfies og er ved at drukne i selvforherligelse. Men med den fart der er på, er det spændende at se hvor vi er om 10 år.

Måske har vi slet ikke brug for botox, fordi hovedet er plantet så langt oppe bagi.

knus Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.