Har lige været en sviptur i over lækre København.

Phillip og Christopher blev i mellem tiden placeret foran skærmene og skiftevis spillede playstation, så VM fodbold og spiste frysepizza. Lillebror havde glædet sig, som var det juleaften og havde arrageret at de sammen skulle sove i vores seng og havde ønsket at jeg tog hans (altså mit) ynglings silke sengetøj på.

Spændende om min dyne lugtede af chips og var smurt ind i tomat fra pizzaen når jeg kom tilbage. Men hvor er det skønt og skræmmende vildt, at vi nu kan tage væk og blot overlade ansvaret til Phillip. Hun er det sejeste og hvor er det godt nok dejligt, at han nu er 18 år  og virkelig er blevet så ansvarlig at han gør mig så rolig.

Anyway, Per og jeg tog så til København for at se efter en lejlighed. Jeg har fået ham overbevist om, at vi kan ikke leve uden;-).

Jeg kan godt mærke at det halve af mit hjerte er i Danmark, nu Nicoline og Phillip er der. Det er langt for dem hver gang at flyve hjem (minimum en forlænget weekend hver måned) og jeg føler de har brug for en base i Danmark også. På Herlufholm og efterskolen er der meget man skal forholde sig til, de er super sociale og jeg mærker de har brug for et sted hvor de kan slappe af og bare være.

Nå men afsted kom vi. Vi er jo ret kræsne og stammer fra Sønderjylland hvor mine forældres kæmpe lækre hus koster det samme som en studio lejlighed i København K. Vi er også vant til at gulve er rimelige lige, men allerede efter nogle få timer følte jeg næsten jeg var helt skæv, da gulve og dørkarme i de gamle københavner lejligheder er vildt skæve. Lejlighederne er ofte fredet, så der er gamle slidte et lags vinduer i, der ikke må skiftes og rum opdelingerne er ikke optimale i mange af dem. Entrerne er ok store i lejlighederne og jeg har ikke det mindste imod en smuk hall, men ikke hvis den koster over 50.000 kr pr. kvm.

Min økonomiske (og ikke at forveksle med nærige) mands første kommentar hver gang han gik ind af hoveddøren var “ok, det er så det dyreste garderobe skab”, de fleste boliger vi så havde over 4 1/2 kvm entre og der hang jakker og det  var naturligvis en fordelings gang, men ikke desto mindre så kostede frimærket – der reelt ikke bliver brugt til andet end at smide sin jakke 250.000 kr. Man skulle da næsten have champagne hver gang man kom ind, hvis ellers der var råd til det.

Lejligheden skal på sigt laves til en dele lejlighed til Phillip samt en kammerat eller to når de skal læse videre, så vi er nød til at være kreative ifht planløsningen. Kreativitet er lige mig, indimellem syntes Per jeg blev lidt for kreativ.

Problemet er at nogle af værelserne er så små. De propper unge “fattige” studerende ind i tændstik æsker og kræver over 4500 kr for et lille kammer. De er så tvunget til både at arbejde og optage studielån, og når de så kommer hjem og spiser pasta med ketchup på sengen – så er der altså ikke mange penge tilbage til det sjove. Man må håbe de har en lækker roomie, for ellers er det godt nok lidt trist at sidde i regnfulde danmark på 5 sal og glo ud af de små sprossede et lags vinduer. Man må åbenbart ikke skifte disse gamle vinduer.

Helt ærligt, København er ved at være en ældre dame, hun har altså brug for en ansigtsløftning og de unge studerende har brug for ikke at få frostskader på deres kinder når de sidder og studerer.

Vi mødte mange forældre på samme tur, der rev dem i håret og den pressede bolig situation. De er nød til at kaste alle sparepengene ind i projektet, optage lån og farmand skal til at køre taxa i weekenderne. For hold da op hvor er der meget lidt godt for de unge at flytte ind i og hvor er det ualmindelig dyrt at spise og drikke her. 186 kr for en burger, 55 kr for en kaffe og 159 for en drink, hvor er det genialt – jeg bliver både slank og afholdskvinde når jeg flytter til staden;-)

Jeg er uddannet sygeplejerske, hvis jeg stadig skulle leve for denne løn og ikke var blevet selvstændig og havde en mand der bare kan det der med at lave buisness, ja så var det umuligt for os at købe noget i København.

København K er kun for turister, dem der virkelig har kassen, dronningen naturligvis, de der var heldige/dygtige at nå at komme på boligmarkedet og så alle de unge studerende der bor i tændstikæsker. Flere af lejlighederne kunne vi se, at de var steget med 100% over få år. Man kan godt føle sig en smule til grin eller tvivle meget på om det nu er fornuftigt.

Vi lånte nogle cykler på Hotel Phønix hvor vi boede, og dem sad jeg ellers på i 1 1/2 døgn i træk og var ved at få tryksår på bagen og så kun min mands ryg;-)

Vi så 14 åben hus lejligheder og visninger fordelt på hele København og jeg må sige at man er jo en konge på cykel i Cph. Det er dem der styrer byen. Nu kører jeg altså ikke som en bedstemor, har cyklet hele mit liv og har lige så meget energi som de dopede i Tour de France. Men jeg blev konstant overhalet af en cykel myg, der kom flyvende afsted med 60 km i timen og der havde den største tillid til, at alle biler holdt tilbage for dem.

Man bliver åbenbart frygtløs af at være byboer. De havde dog cyklehjelm på, på det punkt var de langt klogere end jeg. Til gengæld sad mit hår bedre ;-). Jeg var jo også lidt på kæreste tur, så jeg kunne altså ikke rende rundt og ligne Polle fra Snave hele turen.

Nå, men vi blev endnu engang så forelsket i København, men fandt desværre ikke det rigtige sted. så jagten går videre. Vi var nød til at gå på kompromis og det er vi ikke specielt gode til. Vi er ligeledes ikke helt enige om hvad kompromiset skulle være.

Hvad vi ved er at vi gerne vil have noget inde i København K, det behøver ikke at være helt lige, vi sminker hende gerne, og så skal det være til en rimelig pris. En pris der kan forsvare at investere, for ellers joker min mand med at det er billigere at tjekke ind på D`angleterre hver gang. Nu ved han vidst endnu ikke helt hvor tit jeg har tænkt med at tage til København;-)

K (ærligst)

Metta