Opportunities don`t happen – you create them.

Jeg har i 4 uger udskudt at gå i haven og hver gang jeg går forbi de nu 4 uger gamle planter jeg købte på planteskolen, så ser de mere og mere ked ud af det. De hænger lidt, er tørret ret meget ud og skriger til mig som hjemløse børn hver gang jeg går forbi.

Jeg er godt klar over at hvis de på noget tidspunkt skal i noget jord og mærke lidt vand, så er det mig der skal gøre det. De andre går gerne forbi uden den mindste dårlige samvittighed.

Så i går aftes tog jeg tilløb, lod Christopher skyde endnu flere i Fortnight og prioriterede haven. Jeg spurgte Christopher om han ville med, men han kiggede på mig med sine kæmpe headphones på og råbte “mor, jeg er midt i en bane”. Den kommentar hører jeg alt for meget i øjeblikket og jeg er ved at gå amok over at se ham spilde sit liv foran en computer.

Nå, men jeg spilte ikke tiden i går aftes, tog havehandsker på og slæbte store sække med jord og endnu flere med hvidt sand.

Vores grund ligger ret højt oppe på en bjerg top som bliver kaldt The Sugar Hill (ret genialt at en ernæringsterapeut bor på en sukkertop) og der blæser indimellem en hel orkan. Så jord og få planter i dette udsatte og solrige højbed duer ikke, da vi allerede har jord flyvende omkring ørerne og de er begyndt at kalde mig damen med kosten (er klar til Sankt Hans). Så jeg er typen der hellere vil have sandkorn i øjet end jord i hovedet, så mit bunddække bliver altså hvidt sand (der skal vel sukker på sukkertoppen)

Jeg blev inspireret af vores tur til Miami sidste år, hvor vi boede på One Hotel. Mega lækkert hotel hvis du er på de kanter. Vi får jævnligt søde beskeder fra Hotel.com at One hotel savner os (eller vores penge) og jeg kan kun sige det er gengældt. Det er et miljøvenligt hotel, og du kan derfor tappe renset vand på dit værelse. Nede i hallèn kan man få alt i økologisk take away og så er det bare indrettet så lækkert i hvidt og natur.

Så hvis jeg ikke kan få the real deal og the one (hotel), så må jeg jo tage lidt South Beach stemning med fra Miami til den Spanske muld.

Sådan gælder det generelt i livet. Ønsker du manden er pilot, så køb en uniform og lad ham få dig op i de højere himmellag. Hvis du elsker lækre designer hoteller eller at gå i spa, så fyld den toværelses, villaen eller sommerhuset op med lækre sæber, smukke gardiner, red sengen og køb en  masse buddhaer. Det handler om at få det bedste ud af hvad vi har.. kom lidt glitter på som Hella Joof ville sige.

Opportunities don`t happen – you create them 

Det var faktisk denne udplantning jeg først lod mig inspirere af på One hotel..

35928769_10155728995514499_1207319962650148864_n.jpg

Så nu (altså for 4 uger siden) har jeg købt alle kaktus der findes i Benalmadena, fyldt bilen med hvidt sand og er nu klar til at sprede lidt mere beach stemning rundt omkring vores casa.

Here it goes..Planter der forhåbentlig kan overleve den spanske sol og os…

 

Og husk at hvis du kommer forbi, så er der free kaktus hugs 🙂

Smil

Metta

35646014_10155729022654499_1680418040597970944_n

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s