Det handler om at fejre de små sejre i livet. Så da vi endelig var færdig med vores spanske casa indendørs samt to terreasser, så måtte vi fejre at vi er nået så langt.

For det har været noget af en fødsel, med plukveer, blod, sved og tårer.

Det var der naturligvis ingen der så, da vi stod i vores fine hvide tøj og det hele var nymalet og nystrøget. Men vores hjem har igennem de sidste 2 år både været heaven and hell.

Vi har renoveret 3 huse før, men lige som med en fødsel så glemmer man hvor ondt det gør, og når man så igen ligger der og vrider sig – for vores vedkommende i både håndværker og mure brok(ker), sjusk og støv, så er det ikke altid sjovt.

Jeg er faktisk en person der kan tage ret meget. Men det er som at bo på en byggeplads 24 timer i døgnet. Jeg sover næsten med byggemand Bob hjelm på hver nat i frygt for at få en muresten i panden. Samtlige 13 håndværkere har efterhånden set mig nøgen enten ved de bare kom brasende ind i soveværelset eller når de gik uden for på gangbroen og vi har haft vandskader, flere gange end jeg kan tælle.

Alle siger det ikke nytter at råbe af sine børn eller håndværkere, men tro mig det har vi gjort. Pisk er bedre end gulerod iblandt disse spanske håndværkere, der alle langt fra kan tænke selv og et par enkelte har haft lidt lange fingre. Nu skrev jeg faktisk det føltes som at bo på en byggeplads, men det har til tider været en børnehave, hvor de skriger efter slik (penge) men gider ikke løfte en finger.

Det er åbenbart story of my life, jeg knokler som en sindssyg med projekt et, to og tre og når det er færdig og jeg brokker mig en smule, så siger alle “jamen, se lige hvad i har skabt” (dit utaknemmelige skarn). De glemmer blot at de året i forvejen var ved at dø, da de blot skulle renovere et køkken i 2 måneder.

Jeg bliver derfor nogen gange ret træt af, at jeg ikke en sjældent gang må brokke mig lidt. Jeg har åbenbart en evne til at få det til at se ud, som om det hele er let og nemt og jeg overvejer derfor snart at blive tryllekunster.

Men succes er lidt som at være gravid, alle siger tillykke men ingen ved hvor mange gange du er blevet fucked;-).

“Åh hvor er vi heldige” siger jeg ofte, hvor til min mand altid siger “vi er ikke heldige, vi er ikke kommet sovende til noget”, og det har han ret i.

Jeg gjorde det ikke igen…

Men når det er sagt så knus knus knus elsker jeg mit casa. Vi har lagt så meget kærlighed i det og jeg nyder at gå rundt i bare tæer og kigge ud af de store vinduer og set havets farver der skifter.

Jeg er virkelig dybt taknemmelig, ydmyg og så glad for vore nye hjem.

Vi følte nu at det var tid til at fejre 1 etape bjergkørsel, hvor alt kun havde været op af bakke. Så der kom 93 skønne venner til White party i lørdags. Det var dog ikke før ugen i forvejen, at jeg stillede mig selv spørgsmålet..”hvor meget drikker og spiser 93 mennesker egentlig?”

Jeg har aldrig fyldt så mange indkøbsvogne i mit liv, der var 3 som spurgte mig om jeg havde et alkoholproblem eller om de skulle hjælpe den stakkels kvinde, der prøvede at navigere sig igennem Carrefours meget smalle gange.

Set i baglyset så drikker og spiser de jo helt vildt..det gjorde vores venner ihvertfald. Til gengæld dansede de det hele væk igen, så regnskabet gik vidst op;-)

This slideshow requires JavaScript.

I starten gik der totalt værtinde i mig, selv om jeg havde hjælp var der meget der skulle gøres og jeg skulle sørge for at alle følte dem velkomne. De første 3 timer var en maraton med tusind bolde i luften, velkomst tale, hilse på alle, koordinere personalet, få alt drikkelse nedkølet, alle glas fyldte og alle ansigter glade.

De skønne blege vikinger fra Norden var lidt utilfredse med at det var en White party, for de var lige så hvide som tøjet og man kunne næsten ikke se hvad der var tøj eller hud. Derfor var en del af dem taget til Spanien nogle dage i forvejen for at få lidt farve og nyde lidt tapas. De der havde gjort det, kunne man også godt spotte imellem de 93 partyløver, for de var røde og hvide som Dannebrog.

Et par veninder mente det var for dårligt at white party ikke lige var tilpasset til deres cyklus, for en fin hvid stram kjole og en kvinde i løbetid, passer ikke helt vildt godt sammen. De må jeg lige få styr på til næste gang.

Så festen var krydret med tilpas meget blod, sved og tårer.. alle svedte da der var 27 grader samt skyfrihimmel og fordi de dansede som var det den sidste nat, og sidst men ikke mindst, så var det vidst et par enkelte blev lidt champagne rørte i løbet af natten og en enkelt faldt ned fra bordet, da de skulle posere og tage det helt rigtige selfie.

Men når jeg kigger tilbage på festen så kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre fest. Man kan skabe nok så fine rammer, men hvis ikke gæsterne kommer med højt humør – så er det en umulig opgave. Det havde vores gæster heldigvis, de var på et tidspunkt så højlydt, og der var så højt et energi niveau at vi på afstand alle lignede små hvide Duracell kaniner på coke..men vi var blot høje på livet.

Søndag var kaninen næsten død, ingen kom op af hatten og alle lå vi flade men var så  glade.

K (ærligst)

Metta