Kvinden med de røde negle piller næse.

Jeg sad på en hyggelig cafe i Malaga med Christopher. En smuk spansk dame kom ind. Jeg observerede hende som vi jo så ofte gør. Ikke med forbehold eller fordomme, men mere fascination over hendes perfekte ydre, hendes selvsikre gang og den måde hun ejede verden på.

Hun sidder sig ved et bord, og behøver slet ikke kigge op på tjeneren, han kommer straks flyvende. Mærkeligt nok, har jeg ventet i 20 minutter, blot for at få et menukort.

Hurtigt kommer de med en flaske Chardonnay til hende, som hun langsomt og stilfuldt drikker.

Hun har smukke røde negle, den helt rigtige røde farve. Hun må være velhavende konkluderer jeg, da diamanterne på hendes lange fine fingre er enorme og hendes lille fine jakke ligner noget fra Chanel. Hun får alle andre i lokalet til at se så uperfekte og sjuskede ud. Mon hun er alene? tænker jeg. Hvorfor kommer hun her helt selv?

Jeg kan ikke få øjnene fra hende. Hun ligner ikke en der er ensom, men ser ud til at have det helt fint med at sidde lige her, helt alene. Hun er ikke helt ung, men rynkerne i hendes ansigt er så fine og placeret helt korrekt, og vidner om et nemt liv. Hendes hår er samlet i en knold i nakken og jeg tænker hun må have et betydnings fuldt arbejde, siden hun går klædt på denne måde og ser sådan ud.

Jeg kigger ud af vinduet og ser mit eget spejlbillede. Jeg burde gøre lidt mere ud af mig selv, jeg har en plet på min T shirt fra morgenmaden  i morges og mit hår er blot samlet i en hestehale, fordi jeg ikke gad vaske hår.

31489921_10155619438114499_8065523010758508544_n

Hvad er det i mig der gør, at blot fordi hun fremstår så perfekt, føler jeg mig pludselig lidt uperfekt. Jeg var jo egentlig helt ok lige indtil hun kom ind af døren. Hvorfor blev hun mit spejl og hvorfor ser jeg pludselig min egen utilstrækkelighed.

Hvorfor er det at man ofte føle sig endnu ældre i selskabet af en ung kvinde og hvorfor føler mange sig ofte mindre klog i selskabet med en professor eller mindre succesfuld end hendes på Insta, der hver dag lever det vildeste liv. Man kan ikke lade være med at tænke på hvordan hun får råd til at flyve 1. klasse, spise ude hver aften, gå i mærkevarer når hun er alene mor. Men i virkeligheden handler det jo ikke om hende eller hendes økonomi, det handler om ens eget ønske om et mere spændende liv og måske lidt mere luksus i hverdagen.

Christopher river mig i ærmet “mor, se hun piller næse”. Jeg kigger på ham og kigger hurtigt hen i retningen af hvor han peger.

og der sidder kvinden med de perfekte røde negle og piller næse. Altså ikke sådan diskret og bag en serviet, nej hun har hele den lange perfekte røde negl godt plantet oppe i emhætten.

Først forstyrrede det mit billede af hende, det havde jeg ikke lige set komme og ved du hvad.. herefter tænkte jeg Åhh hvilken befrielse. Hun er jo også kun et menneske og jeg fik næsten lyst til at gå hen og kramme hende, eller pille lidt næse sammen med hende for at vise, at det havde vi da i det mindste tilfælles.

Da jeg var barn troede jeg ikke dronningen gik på toilettet, det var hun alt for fin til. Ved ikke hvad jeg tænkte, for hvad kan vi bruge en dronning til, der er fuld af lort. Men ikke desto mindre havde jeg mine egne forstillinger. Jeg var også overbevist om at mine bedsteforældre ikke havde sex. Var man over 30 år så var det slut. For det første så skulle man ikke have børn længere og desuden måtte det være et ækelt syn, knoglerne måtte knirke og min bedstefar død, hvis min store bedstemor ville ligge sig oven på ham.

Vi går alle rundt med fejlagtige opfattelser, fordi vi måske kun har hørt den halve sandhed, har misforstået noget eller bare fordi vi går med skyklapper igennem livet.

Jeg troede jeg kendte meget til spaniere kva mine mange barndoms ferier til Mallorca og Gran Canaria, hvor de stod foran resturanterne og forgæves forsøgte at få os ind og drikke sagaria. Men efter at være flyttet til Spanien, forstår jeg og ser jeg endnu flere nuancer af Spanierne, og føler jeg forstår dem bedre. Jeg forstår bedre deres humor, deres kultur og deres passion i livet. Hvis nu jeg havde en spansk mand, så ville jeg forstå, føle og mærke endnu mere og var jeg selv spanier, Ja, så ville jeg måske gå med den opfattelse at jeg kendte den hele sandhed.

Men ikke en spanier er ens. De har en række fællestræk og det gør at man ofte generaliserer og tror alle er som netop den aggressive gadesælger du engang mødte eller unge Pedro du mødte på en strandbar på Ibiza, som du aldrig rigtig glemmer.

Du kan stadig smage den billige rødvin, mærke varmen og sandet imellem tæerne. Han var så dejligt at du stadig smiler, når du tænker på ham og alle sommerfuglene. Din veninde Marianne derimod, har en helt anden opfattelse af spanierne, hun blev bestjålet på Ramblaen i Barcelona, og holder derfor altid sin taske tæt inde til kroppen, når hun ser en med lidt mørkt hår. Ferien var også dårlig, fordi hun fik en madforgiftning og blot lå på hotellet og havde diarre. Hun er farvet af sin oplevelse og hurtigt konkluderer hun at alle byer i Spanien minder om hektiske Barcelona, at håndhygiejne er ikke eksisterende og at de fleste Spanier ikke er til at stole på.

Det er det vi gør – vi generaliserer og er farvet af hvad vi oplever, læser og hører. Derfor tror vi at alle flygtninge nasser på samfundet og er lud dovne, kvinder med tørklæde er underkuet, blondinen i Paradis hotel er automatisk mindre klog, hende der går udfordrende klædt beder selv om at blive antastet og hende med de røde negle piller ikke næse og er perfekt.

Tænk hvis vi kunne ligge vores våben, ikke behøvede at analysere alt og ikke var forudindtaget. Men helt fordomsfrit og ikke fordømmende mødte et andet menneske, med respekt, forståelse eller måske bare accept af, at vi alle er forskellige.

Tænk hvor ville det være dejligt at komme til en fest og vide at ingen har en holdning om dig. Du er et blankt papir, uudforsket og det er lige meget hvilket køn du er, hvor køn du er, hvilket job du har, at du lige er blevet skilt, er arbejdsløs, fattig som en kirkerotte og ikke aner hvordan du kommer igennem den næste måned, at du har et problem med at overspise, drikke eller bare er genert. Hvor ville det være befriende, hvis ingen så det, men de blot så DIG, og så igennem dine usynlige facader, dit skjold, dine sorger, skuffelser, vrede og dine røde negle.

Så ville du stå helt nøgen og fri, uden din bagage samt dine lænker. Det fede er at vi piller alle næse, går på toilettet, føler os utilstrækkelige, er morgen grimme og så fucking uperfekte og menneskelige.

K (ærligst)

Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.

31543420_10155619437834499_1300914451150536704_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s