Der stod hun kun 14 år gammel og skulle prøve de fine hvide konfirmations kjoler på som hun så længe havde glædet sig til.

“Du skal nok have en med et lille ærme i, for at dække dine arme” lyder det bag det ellers kraftige forhæng ved Lillys.

“En overdel der går lidt længere op i halsen, vil nok bedre dække dine bumser og det ser mindre vulgært ud” fortsætter det, da ekspedienten går ind i prøverummet til konfirmanden og det som burde være hendes største støtte i livet, nemlig hendes mor.

Midt i det, der skulle være et lykkeligt øjeblik, ser den unge pige helt opgivende ud. Hendes øjne er kritiske nok i forvejen, og de bakkes godt op af hendes mors kritiske blik. Hun har lært det af den bedste. Fra hun var helt lille, så hun hvordan hendes mor sugede maven ind, når hun stod foran spejlet, alt imens hun kiggede på sig selv med en opgivenhed og med væmmelse.

Dette er virkeligheden..

og fortalt af den ekspedient, der betjente Nicoline og jeg da hun blev konfirmeret for 2 år siden. Hun sagde “Hvor er det dejligt at se, hvordan i har det sammen. I drømmer ikke om hvor mange konfirmander og brude der står i dette omklædningsrum og bliver talt ned til af deres egen mor”.

Det er ikke bevidst og jeg tror faktisk de tror de gør deres datter en tjeneste. Men når man siger til en ung pige, at hun ser lidt buttet ud i en kjole, så har hun set det længe inden du når at åbne munden, for de ser selv alt og mere til.

For når man er ung så spejler man sig i alt og alle, inklusiv alverdens smukke photoshoppede piger på de sociale medier. De er som en svamp, når det kommer til ord omkring deres udseende, det gælder både når de bliver anerkendt, rost eller der er nogen der liker deres billede på insta. Men deres indre svamp suger lige så meget eller endnu mere de negative bemærkninger til sig og det er desværre dem de husker bedst.

“Har du glemt dine bryster hjemme” og “Sikke en rund numse du har” blev min virkelighed og ord jeg stadig husker. Selv om jeg er en stor pige nu, så husker jeg meget tydeligt da det blev sagt. Det gjorde, at jeg i mange år efter gik med bluser der gik ned over numsen og havde allermest lyst til at beholde min bluse på, første gang jeg skulle have sex.

Det første blev sagt af en lækker kropsforstyrret 16 årig ung mand, der nok har set for meget porno. Det er jo grotesk at tro, at en pige på en størrelse 34 eller x small har en F skål, og hvad bilder han sig ind at være dommer over min dengang unge følsomme krop.

Det med numsen sagde min mor. Jeg ved hun intet ondt mente, men siden trenden dengang var bitte små numser og jeg havde en mor der var miss Aabenraa og en lige så tynd og lækker lillesøster, så konkluderede jeg at min popo var gigantisk. Det var først da Jennifer Lopez erobrede verden, at fylde blev et hit og min bagdel blev en fordel.

Det er min opfattelse at “vi” er blevet endnu mere kropsfikserede og tonen er blevet mere brutal. Det er jo så nemt at sidde hjemme under dynen og skrive en masse grimt om andre. Alt bunder naturligvis i deres egen usikkerhed, men det når de slet ikke at registrer før beskeden er sendt og modtageren sidder tilbage og føler sig lille samt forkert.

Jeg er nu mor til en snart 16 årig datter og jeg føler virkelig jeg gør hvad jeg kan, for at hun skal få en god selvfølelse, men hold op det er svært. Mange har en del selvtillid, men hvor mange har et godt solidt selvværd?

Som mor til teenagere, så føler jeg ofte det er ude af mine hænder. Ligesom da jeg var ung, så tager Nicoline også ord til sig. Giftige ord og andres meninger der former hendes selvopfattelse.

Min skønne, kloge datter er ordblind og det gjorde hurtigt, at hun følte sig dum. Det gør bare så ondt at tænke på, for hun er en af de klogeste mennesker jeg kender. Hun er typen, der mærker folk inden de åbner munden. Hun fornemmer energier, stemninger og andres følelser. Hun løfter andre, hun er mega kreativ, iværksætter, hun dykker som en fisk på 30 meters dybde og er også frygtløs når hun står på ski. Hun evner at tænke ud af boksen og jeg har ALDRIG tvivlet et sekund på, at hun nok skal lykkes i livet.

Men det gør hun desværre ofte selv. Troen på at lykkes stjal Folkeskolen, nogle folkeskole elever og ikke mindst de sociale medier. Lige som alt for mange andre unge, så starter hun også sit liv, med en tvivl og manglende tro på, at de vil lykkes og er gode samt smukke nok.

Tænk hvis man var helt høj, fuld af energi og havde lyst til livet, når man forlod folkeskolen. Helt ærligt, hvem kommer nogensinde til at vise eller at bruge sit fokeskolebevis til andet end at komme ind på gymnasiet. Jeg husker selv jeg var ved at dø da jeg gik ud af 9.klasse, jeg kunne ikke vente med at komme ud i verden. Hvad hvis man istedet kom ud af folkeskolen med et bevis på at man var en succes. Fordi nogen så dig, løftede dig, så dit potentiale og lod dig vokse.

Så til alle de skønne konfirmander der i disse dage er blevet konfirmeret og nonfirmeret, så mange gange TILLYKKE. Den største gave du kan få er at have troen på at du er lige præcis som du skal være.

Mit bedste råd til dig er at lade være med at gøre alle tilfreds, det kommer aldrig til at ske. Den eneste du skal stå til regnskab for og se i spejlet, er dig selv. Lær at elske dette spejlbillede, smil til dig selv og husk det du sender ud i verden får du igen. Er det vrede, så viser verden tænder. Dømmer du andre, så vil du også selv blive bedømt og modsat hvis du sender postive vibes og kærlige tanker ud i verden, så ved jeg af erfaring, at du vil få det igen og verden bliver et langt bedre sted.

K(ærligst)

Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side som du kan følge eller Instagram . Håber at se dig der.