Forvent det værste.

Jeg har ikke skrevet et stykke tid. Har haft en periode hvor jeg ikke rigtig gad høre på mig selv og være på de sociale medier. Det skyldes nok at mine to store elsklinger var hjemme i Spanien.

De er nu taget retur til henholdsvis Nørbæk efterskole og Herlufholm, efter en dejlig lang påskeferie.

Jeg var som et barn der glædede sig til juleaften, over at de skulle komme hjem. Så jeg havde et billede i mit hovede af børnene, hvor de i påsken løb rundt i haven, de var glade, smukke, bandede ikke og samlede påskeæg i fine små fletkurve (det kommer så aldrig til at ske).

Jeg havde forstillinger om hvor meget vi skulle rå hygge, og hvor meget de skulle krammes, men inden jeg fik set mig om, så rejste de igen.

Nu er de lige taget retur og endnu engang blev mine forventninger ikke helt indfriet. De havde så travlt mens de var her, det samme havde jeg med byggeri, arbejde mm. Så det blev til kortvarige kram når vi en sjældent gang passerede hinanden imellem deres sleepovers, fester, shoppingture og min travle kaldender.

Det var også en lidt skuffet påskehare, for de fine og mange påskeæg som den havde lavet (købt), og gemt langt langt langt inde i skabet, var indtaget inden den nåede at lægge dem i haven.

“Har i spist påskeæggene” spørger jeg og kigger ind til drengene, mens de spiller playstation. Christopher råber med det samme “nej, det ved jeg ikke noget om”, mens han har et halvt kilo chokolade imellem tænderne og en sort streg i panden. Ja, selv dynebetrækket var nærmest smurt ind i chokolade og affaldsspanden fyldt til randen med farverigt staniolpapir. Jeg er egentlig meget imponeret over at de denne gang formåede at ramme skraldespanden.

“Jeg troede godt vi måtte tage dem” siger Phillip, der aldrig lyver, men altid har en undskyldning og kan se så uskyldig ud, at man næsten ikke nænner at skælde ham ud.

“Nu har påskeharen ikke nogen æg, som den skal gemme i haven” siger jeg. De kigger knap nok væk fra skærmen og mens Christopher er ved at skyde 12 mennesker i Fortnight spillet, så siger han til mig “du tror seriøst ikke på påskeharen vel?”.

Problemet er at jeg tror på påskeharen, på julemanden, tandfeen og evig kærlighed. Ved ikke om det er en kvindeting, men jeg romantiserer gerne og har nærmest fatamoganiske fantasier om, hvordan sådan en påske skal blive og være. Forventningerne er så store, at jeg nærmest kun kan blive lidt skuffet.

Og det er lige det forventninger gør, de planter urealistiske billeder i hovedet på os..de er ham daten der har skrevet de mest fantastiske beskeder, sendt blomster og da du så endelig møder ham, så snakker ham kun om sig selv og er kriminel meget ældre end dig.

Er noget bedre end forventet, ja så er det om at slå til eller nyde nuet, det skal fejres..

For det er som regel en del lettere at sammensætte den perfekte buket i tankerne end det er i virkeligheden, eller drømmen om den kommende rejse med hele familien og når du så endelig sidder på Furteventura i en alt for lille badedragt (også her snød forventningerne dig) så er du ærlig talt lidt skuffet. Du har sand i numsen og børnene klager konstant om de må få is og gider ikke bygge sandslotte, som du havde forestillet dig. Så nu sidder du alene i sandet. De tyske turister vader hen over dig og du ligner en kogt krebs af alt for meget sol og er ved at besvime af dehydrering og irritation.

Din mand er også skuffet. Han regnede, forventede og drømte om at børnene var i seng kl 20:30 og så skulle han hver aften tage dig ude på altanen. Men kl 20:30 er du faldet i søvn med den yngste og din mor underholder han istedet og sidder nu på terrassen og taler rigtig meget om en nabo der er dø, som han ikke engang kender og bedstefars prostata.

Da Per og jeg havde små børn aftalte vi på et tidspunkt at vi skulle droppe alle ferie forventninger, for den drøm går aldrig i opfyldelse. Ungerne vil altid fylde for meget og  du sover elendigt, dels fordi der altid er en af børnene der får ørebetændelse, der er alt for varmt, myggene har voldtaget din højre balde og du er forbrændt på ryggen. Desuden skal du være sammen med alt for mange mennesker, i alt for mange timer af gangen. Der er ingen som får lov til at trække vejret selv, det er som om man skal dele iltmaske hele ugen og ikke må fjerne sig det mindste fra hinanden. Det er derfor de fleste bliver skilt når de har fri, man eksploderer pludselig, har alt for meget tid til at se alle hans fejl eller finde nogen og endnu engang lever din ferie ikke op til dine forventninger.

Så dette er hvad jeg har lært..øver stadig…rigtig meget:

Uanset om det er forventninger til dig selv, dine børn, din mand, din chef eller din nabo, så er nøglen til lykke, at sænke dine forventningerne. For hvad der ødelægger allermest i livet, er billedet vi har i hovedet af, hvordan det skulle have været.

Kys Metta

Hvis du kan lide hvad du læser, er du velkommen til at dele og jeg værdsætter et virtuelt high-five LIKE. Jeg hænger også hver dag ud på Bloggens facebook side eller Instagram . Håber at se dig der.

30656893_10155581493844499_6434370366759501824_o

 

 

4 Comments Tilføj dine

  1. Betina Winkler Kevings siger:

    Hej smukke ❤️
    Har lige læst om alle dine forventninger og kan kun give dig ret i, at man skal droppe alt hvad der hedder forventninger og bare nyde, hygge, elske, blive overrasket af det liv som kommer til os 😉
    Jeg har selv droppet alt hvad angår forventninger og det er så dejligt befriende, hyggeligt, spontant, sjovt osv. Og jeg bliver sjældent skuffet, møder op med åbent sind og ser hvad der sker og tager den derfra og det er meget bedre end mine gl. Mønstre fyldt med forventninger til alt muligt 😍 kan varmt anbefale at slippe dem 😘❤️🌸🍀✨✨

    Like

  2. Anonym siger:

    Ha ja – du er go til at skrive.
    Hvorfor sender du begge unger væk på skole ? Efterskole kan jeg kun sige High five til- det bedste år ever!
    Mht ferier med unger- synes jeg egentlig vores ferier har været gode – også plads til tosomhed. Vi har så også flere gange været på udlandsrejser UDEN børn – da de var mindre – ja det er rigtigt og der blev set skævt til os af flere venner- men vi vidste de havde det godt den uge hos bedsteforældrene og vi fik lov til at være kærester igen!😉

    Liked by 1 person

    1. mettenoer siger:

      Hejsa – beklager mit sene svar. Men jeg har fået hund og er midlertidig sindssyg (forelsket). Det er så vigtigt med rejser uden børn, oplevelser er limen i et forhold. det har vi også gjort, desværre har vi ikke bedsteforældre til at passe hernede i Spanien, så det sker desværre ikke så ofte mere.

      Ifht dit første spåørsgmål – hvorfor vi har sendt dem væk på skole? så var det deres eget valg. Spanien var vores drøm, ikke deres. Vi rejste med dem mens de var teenagere, så de savnede deres venner i Danmark. Drømmen er at kombinere en hverdag i både Spanien men også Danmark hvor det halve af mit hjerte er (kva børnene). Tak fordi du læser med.

      Kram Metta

      Like

    2. mettenoer siger:

      Hejsa – beklager mit sene svar. Men jeg har fået hund og er midlertidig sindssyg (forelsket). Det er så vigtigt med rejser uden børn, oplevelser er limen i et forhold. det har vi også gjort, desværre har vi ikke bedsteforældre til at passe hernede i Spanien, så det sker desværre ikke så ofte mere.

      Ifht dit første spåørsgmål – hvorfor vi har sendt dem væk på skole? så var det deres eget valg. Spanien var vores drøm, ikke deres. Vi rejste med dem mens de var teenagere, så de savnede deres venner i Danmark. Drømmen er at kombinere en hverdag i både Spanien men også Danmark hvor det halve af mit hjerte er (kva børnene).
      Tak fordi du læser med.

      Kram Metta

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s