Så mange år efter og kroppen husker stadig.

Jeg fik den sødeste besked på mit “Hvorfor Metta” blog indlæg. En besked der rørte mig meget.

For det første er jeg glad for jeg formåede at være der for hende, men hvor er det skræmmende hvad mobning gør ved os. Hver en lille celle i kroppen husker, de dage hvor alle vendte dig ryggen, du blev råbt af eller lige frem blev spyttet på.

Det lille menneske stod helt alene i skolegården, dag efter dag og blev mentalt slæbt hen af asfalten og fik store ar der aldrig rigtig heler. For mange år efter, mærker man stadig modstanden, de verbale slag og ligegyldigheden. Blot små ting i hverdagen trigger det og minder en om, hvor alene og ked af det man var.

Så de dage i ens voksen liv, hvor man ikke lige bliver inviteret med, forbigået eller glemt, så føler man sig emotionelt tilbage i skolegården, hvor man ikke var vellidt, ikke følte sig god nok og alle var mod en. Den logiske hjerne fortæller dig, at alt er godt, du har nu din familie og der er ingen som kan skade dig mere. Men det er din primitive hjerne der reagerer på noget den tidligere har prøvet og bestemt ikke kunne lide samt frygter. Nemlig det vi alle frygter, at være alene, ikke være god nok eller blive forladt.

Følelsen er næsten lige så stærk som i skolegården, den viser bare sit ansigt som en møj dårligt selvværd. Hvor man måske bliver lidt ekstra sensitiv, har brug for bekræftelse og at vide, at det man gør er ok og at man hører til et sted.

Den usikkerhed mærker vi alle engang imellem, men de som er blevet mobbet mærker det bare dobbelt op. Mange render hele livet rundt stadig en klump i halsen eller en mærkelig fornemmelse i maven, over noget som nogen skulle have en dårlig smag i munden over.

Børn er hårde, og selv om jeg fik den søde besked og glæder mig over, at jeg var der var for hende, så har jeg også haft albuer og har gjort mindre pæne ting for at komme frem i verden. Jeg var en af de heldige der var accepteret eller stærk nok til at modstå skolegårdens slanger. De slanger der prøvede at fikse sig selv, ved at brække andre. Skolegårds logikken må være at man føler sig stærkere, når man puster sig op og får andre til at ligne tabere. Problemet er bare at de var IKKE tabere, men de kommer langsomt og med tiden til at ligne en (kropssprog) og værst af alt til at føle sig som en.

Jeg kender kvinder der vil gøre alt for at blive elsket, omend han er en idiot eller måske endda slår hende. Så bliver de og lader sig tryne og true, fordi nogen viste dem at det var ok. Jeg har arbejdet med nogen som hele tiden skulle roses og bekræftes i, at de gjorde deres arbejde godt nok. Så de slæd og slæbte, slikkede nærmest rumpet på chefen og det var altid hende der kom med kage, rejste sig først og rejste altid, når nogen kom ind og der ikke var flere stole tilbage.

En af de største løgne sagt på vores skoler, er at mobning ikke tolereres. Det tolereres og foregår hver dag og lige NU står der en lille fortabt sjæl i skolen og får følelsesmæssige tæsk.

27849733_10155421626804499_1083211102_n-1

Som mor føler man sig magtesløs. Nicoline blev ikke mobbet, men hun havnede i en klasse med 6 piger hvor af 5 af dem var spanske piger, der havde en lukket fest. Selv om det er en engelsk skole, så talte de kun spansk i frikvartererne, stoppede med at tale når hun kom og inviterede aldrig.

Vi kender hinandens navne, men vi kender jo ikke altid hinandens historik. Man har ikke stået i den andens sko og har følt sig så lille. Det skal vi blot huske på – når vi møder et andet menneske. Hent en kaffe til ham der virker lidt fjern, åben døren for hende der altid hjælper andre, komplimeter et andet menneske, spørg om du kan hjælpe, hvis du føler du har lidt tid til overs og for gudsskyld smil samt tal ordentligt til hinanden.

27939469_10155421626789499_576338867_n

Husk vi er alle små mennesker – der bare vil elskes…det samme gælder dem som mobber og tryner.

Nu har jeg lige hentet min dejlige datter Nicoline der er hjemme på vinterferie fra sin efterskole. Slut med dumme spanske piger, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Hun er så glad for efterskolen og det er en helt andet pige at få hjem. Det er svært at undvære hende, men det vigtigste er at vores børn er glade.

Knus Metta

 

One Comment Tilføj dine

  1. LpjR siger:

    LzYh

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s