For et år siden fik vi vores spanske casa. I den tid har vi virkelig smagt på eller rent ud sagt fået spansk håndværker kultur i den gale hals. Vi er blevet bestjålet, mistet penge og blevet taget ved røven flere gange. Så vi skriver efterhånden dummebøder ud til os selv.

Sidst måtte Per hente dyrt betalt aircondition anlæg i en håndværkers campingvogn, fordi han aldrig dukkede op med dem. Han kom ellers godt fra start, var super dygtig, lige indtil beskederne og undskyldningerne rullede ind. Han får Chris fra Chokoladefabrikken til at fremstå som en ren helgen.

Gæt lige hvilken nationalitet han har??

Nej, ikke spansk – men dansk.

Blot for en god ordens skyld, så er det desværre ikke mine båndværker på billedet. Havde det været, måtte de gerne komme lidt sent:-))

Men tilbage til de varme lande.

Solkysten tiltrækker mange spændende mennesker, men nogle af dem er dog lidt for spændende. Her er lidt af mine samtaler med ham, der ofte foregik via sms fordi han aldrig dukkede op:

“Jeg har desværre ikke fået oprettet en bankkonto endnu, og da jeg mangler penge til at købe materialer og anlæg for, så vær venlig lige at tage nogle kontanter med” (han får aldrig en konto i Spanien)

“jeg kommer ikke i dag, min bil er blevet stjålet. Det er godt nok en lejet bil – men jeg mangler mit værktøj” (helt sikkert)

“Ups der gik lidt fest i den” (i det mindste var han ærlig)

“jeg har brug for ferie den næste måned” (dont we all)

“Kommer ikke til din villa i dag, fordi jeg trænger til et par fridage, var lidt træt forleden dag, så jeg lader lige batterierne op” (jeg gider sgu heller ikke være her – hvad med mine batterier?)

“Min søn er syg, bliver nød til at tage til Danmark”

Da han skrev sidstnævnte fik jeg ondt af ham igen igen – men fandt ud af at det var det rene opspind. Han var gået på druk og lå sammen med alle turisterne på en solvogn og sov branderten ud. Vi taler virkelig historier fra de varme lande.

“It wasent me” sagde han ikke. Han er en af de typer som skriver en hel stil eller snakker uafbrudt og prøver at bortforklare alt. Alle ved, at hvis man har rent mel (eller cement) i posen, så behøver man ikke at forklare noget. Men han stod hver gang som en utro ægtemand, der blev taget på fersk gerning med overboen Jytte og bedyrer sin uskyld.

Han var så gennemskuelig, at man skulle tro han var klarmester og ikke ventilations tekniker.

Vi har også en anden håndværkere der kvartalsvis går på druk. Han er super effektiv og dygtig, men indimellem falder han i et dybt hul. “For Gud skyld, du må ikke give ham pengene, siger konen altid. Det er faktisk det eneste jeg har hørt hende sige. Så når han skal have penge, kommer konen. Holder med deres to små børn ude i bilen og så tager hun over.

Og sådan går dagene. Nu har renoveringen af vores spanske drøm snart stået på i et år, og det har kostet blod, sved og tårer.

Det er det tredie hus vi renoverer sammen. Jeg tror aldrig vi har købt noget nyt sammen. Alt skal åbenbart have en ordentlig overhaling, rust behandling eller en ny facade før vi gider have det. Men efter denne omgang har vi nok begge brug for en ny facade, for det kræver sin mand og kvinde, at have håndværkere i sit hus 6 dage om ugen i et år, hvor man bor i støv og larm.

Det gode ved renoveringen af de 3 huse og fødslen af vores 3 børn er evnen til at fortrænge. For hvor er det utroligt, at når man kigger på sin nye spanske ruin eller sin kæmpe store gravide mave, så har man fortrængt hvilket helvede man skal igennem. Man idylliserer det hele og ser et slot for sig, med velopdragne og rolige børn.

Jeg husker, da jeg fødte og lå med voldsomme veer, og hukommelsen endelig kom tilbage. Da viskede jeg til min mand “hvad fanden har vi gang i, det her gør altså ondt”. Det samme har jeg sagt til ham, mange gange under dette byggeri.

MEN i det øjeblik champagnepropperne til indflytterfesten springer og du springer  på tværs forneden og popper barnet, så er smerten forbi og alt er godt. Pist væk er smerterne, støv og alt larmen.

Sidst, men ikke mindst så vil jeg bare lige sige at vi har også haft nogle fantastiske og vildt søde håndværkere..og dem er jeg vilde med.

Smil

Metta