Den selvvalgte familie.

Når man bor i udlandet er man langt væk fra familien og derfor bliver ens venner ofte en slags selvvalgt familie, hvor man hjælper, støtter når det er svært og fejrer mærkerdage samt livets sejre.

Det gælder både når nogen bliver syge, skilt, har fødselsdag eller bryllup. Jo længere væk man er jo mere tryghed finder man i, at have tætte bekendtskaber og nogen i sit liv, der kun er et opkald væk.

I lørdags kom derfor vores “spansk familie” til julefrokost.

25198514_10155270600034499_1240968785_o

De er alle pære dansk, men bosiddende i udlandet. Vi har alle mange udlandske venner – men det er nu også dejligt at mødes med andre danskere – der har fælles traditioner, humor, sprog og baggrund. Så vi danner også ghettoer på Solkysten – og alle med det tilfælles at vi valgte at rejse ud og væk.

Så vi havde 11 voksne og 9 børn til julemiddag. Jeg elsker at lave mad, men kunne da godt mærke der var run på dagene op til. Det hele handler om forberedelse – så jeg syntes faktisk jeg havde rimelig styr på alle 20, maden og servering, på selve dagen. Per der imod gjorde en indsats for at tømme vin kælderen og forkæle os alle.

Flæskestegen var dog udskiftet med kold grøn gazpacho, kalve Barolo simre gryde og Affograto. Sidst nævnte skal i altså prøve. Det er verdens nemmeste dessert.

sweet-cream-affogato-1

og så smager den himmelsk.  Så godt at man slikker glasset efterfølgende.

1 god vanilje is – varm (men ikke kogende) espresso shot og et shot frangelico (hasselnødde likør). Gæsten doserer selv.

Et alternativ, hvis du ikke lige har Frangelico, kunne være mandel likør el evt. baileys. Drys evt. med revet chokolade eller smørristede mandelflager.

Den danske tradition tro, spillede vi bingo-bango med de medbragte gaver. Børnene elskede det og det er efter min mening klart mere sjovt og hyggeligt end den klassiske terning leg hvor alle råber og flår gaverne ud af hænderne på hinanden. Man bliver næsten skilt hver gang og børnene uvenner og sendt på deres værelse.

Så alt i alt blev festen som en julefrokost skal være – lige bortset fra ingen kom op på kopimaskinen og alle gik hjem med den samme som de kom med.

Åh hvor jeg elsker jul – og jeg elsker at vi i år skal hjem og holde den i Danmark hos mine forældre. Det er så mange gode minder og kendte traditioner der følger med.

Det må være min mor der har lært mig det med vigtigheden i at forberede sig, for hun starter allerede i oktober med at binde buketter, mos bamser og lave rødkål.

Glædelige jul til dig.

K (ærligst)

Metta

25271027_10155270599954499_1101763648_o

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s