“Kan jeg låne et bind” råber jeg inde fra toilettet, mens jeg er ved at forbløde.

“Nej, er du gal, jeg har hormonspiral” siger min veninde ude fra gangen. Hun råber ned i stuen til de andre veninder, om nogen har førstehjælps udstyr i tasken til mig.

Efterfølgende kunne jeg så høre 5 kvinder ligge vandret af grin og kom med udbrud som “stakkels Mette”, “man kan ikke stole på nogen, der kan bløde i fem dage uden at dø” og økofisse blev jeg vidst også kaldt.

Alt imens sidder jeg stadig på badeværelset og overvejer om der ligger en ble et sted. Nede i stuen sidder en spiral at kvinder på hormoner, der ikke har blødt siden de boede hjemme.

Tror efterhånden jeg er den eneste kvinde i Danmark, der har det ok med at have menstruation. Pigerne i stuen orker det ikke, min datter fortæller at alle hendes veninder syntes det er ulækkert og de fleste mænd er nok heller ikke fan.

Men helt ærlig. Folk er efterhånden så ligeglade, det hele skal bare være så nemt. Vi skal føde uden smerter, underlivet skal have døgnåbnet og jeg tror at mange unge piger, syntes det er ulækkert og ubelejliget, netop fordi deres mødre (og måske også fædre) har denne holdning.

Kald mig bare økofisse. Det er lige så naturligt at have menstruation, som det er at lade vandet hver dag. Det er det der gør at vi kvinder er frugtbare, det er altså en naturlig del af vores cyklus og det smukke ved at være kvinde.

Det er også grunden til jeg kender min krop så godt. Den har lært mig at der er perioder i min cyklus, hvor jeg skal passe lidt bedre på mig selv. Jeg mærker også de dage hvor jeg er frugtbar og kender de dage hvor jeg er i overskud og kan klare hele verden.

Jeg tror på at grunden til at så mange kvinder svinger så meget i humør og hormoner i løbet af en måned (mange i løbet af en dag) er, at de ikke mærker efter og lærer deres krop at kende.

Jo, mere jeg kender min kvindelige cyklus, jo mere er jeg i balance. Det betyder at jeg bedre rummer mine børn, ikke bider hovedet af min mand, vrisser af kollegaen og undgår menstruations smerter og craving af chokolade, kaffe, red bull mm.

Så mens jeg befinder mig på toilettet og de griner nede i stuen, så griner jeg for mig selv og tænker at jeg ved bedst.

I gamle dage når en kvinde menstruerede gik hun ud på savannen (alt efter hvor man befandt sig) og passede på sig selv. Jeg er godt klar over at jeg kommer til at stå alene ude på savannen, mens de andre kvinder knokler videre, har tusind bolde i luften, glemmer at stoppe op og forsøger at klare og overleve i denne meget maskuline verden. Til gengæld må de så leve med bivirkningerne som er følgende:

Jeg går nedenunder til mine ellers meget skønne veninder. Vi griner videre og deler historier om den første gang. Nogle troede de skulle dø, da de så en blodplet. Andre var stolte og fik næsten lyst til at vise trussen til hele byen. En fortalte om dengang hun bad til Gud om at få sin menstruation, efter en lidt uheldig tur i byen, mens en anden bad til Gud om ikke at bløde, da de så brændende ønskede et barn.

Alle havde vi prøvet at bløde igennem. Være til en fest hvor ingen havde fortalt, at man havde en stor plamage på bagen.

Hver gang jeg går forbi en bestemt restaurant i Spanien, så bliver jeg lidt flov og griner. Hvis man tilfældigt vender en af stolehynderne her, så vil man se at jeg har sat min signatur.

 

Smil

Metta

Ps. forresten så er der noget om at bloddonere og menstruerede kvinder lever længere, men det skal vi ikke træde mere rundt i :-))