Jeg er på besøg hos mine dejlige forældre og har lige slået øjnene op i mit gamle pigeværelse..

Her har jeg ligget mange gange og kigget op i loftet. Kærligt lagt i seng, både som søde Mett’ og skidte Mett’.

Jeg elskede mit dengang lyserøde værelse, kunne sidde i timer og tegne, drømme og stå i vindueskarmen og synge. Lige så social jeg var, lige så meget tankede jeg op og nød mit eget selskab og roen på de trygge 12 kvm.

Det var her jeg legede doktor m Kurt, den stakkels mand må stadig have traumer. Det var her jeg sørgede over at George Michael blev homoseksuel og det var her jeg og alle mine veninder grinede hele natten, mens vi lyttede til kassettebånd.

Os der ikke kunne tæmmes og som inde på dette pigeværelse, lovede hinanden at ingen mand nogensinde ville komme imellem os. Vi var uovervindelige, skøre, ufornuftige og impulsive.

Armene blev længere og livets udfordringer større..

Veninderne er der stadig, vi flyttede eller flygtede væk fra den lille andedam, væk fra ligusterhækken og ud i verden. En enkelt skiftede navn, da navne som Tina, Dorte og Mette var alt for småborgerligt..og vibrationen eller energien var forkert. Vi andre ledte blot efter et nyt efternavn og Thomsen samt Petersen blev så skiftet ud, da vi fandt en der havde en energi vi troede på og som var stærk nok.

Man behøver ikke være synsk eller numerolog for at vide, at der førte en anden energi med sig og et andet ansvar med dette nye efternavn. For pludselig en dag vågner man og det lyserøde pigeværelse er erstattet med hvide vægge. Der står nogle alt for store højtalere på gulvet, som man vælger at leve med for at bevare den gode energi. Der hænger tegninger og billeder af børn alle vegne, de ligner dig forbavsende meget.

Lysten til at hoppe i sengen, løbe ud i natten eller at elske bag et træ i skoven forsvandt lidt, jo flere der gjorde brug af efternavnet. For hver gang vi kom hjem fra hospitalet med en lille ny i liften, så faldt vibration en smule, fordi vi blev tynget af ansvar, evig dårlig samvittighed men også en grænseløs kærlighed.

Vores verdener er ikke længere så lyserøde og verden føles knap så tryg, da vi nu ser på den med andre briller og har så meget mere at miste. Den naive forestilling om evig kærlighed er væk, da enkelte måtte slippe hinanden samt efternavnet da energien slap op.

Energien dengang på det lille lyserøde værelse var anderledes end den er lige nu. Jeg ønsker ikke at bytte. Men jeg tror det er sundt engang imellem at give sig selv lov til at være ubekymret, naiv, fjollet og pænt lyserød.

K(ærligst)

Metta