Hvorfor elsker vi spøgelseshuse, besøger hjemsøgte steder, ser gyser film og holder Halloween hvor vi skræmmer livet af vores børn.

Mine børn har på et tidspunkt været bange for Tandfeen og Julemanden – overvej lige hvordan verden ser ud, når man kigger op på mor med en kniv i hovedet og blod tværet rundt i ansigtet og ens far løber rundt efter hende med en motorsav.

Godt nok griner de, men hvor er Halloween altså en sindssyg tid.

Hele året rundt pakker vi børn ind i vat, sørger for de er trygge og at de ikke ser for voldelige Disney film i fjernsynet. Men når der er Halloween, så må børn skræmmes fra vid og sans, proppes med sødt og ulækkert og vi hylder det mørke.

Vi er alle vilde når manden med leen dukker op i oktober, men er skræmt for livet når vi ser ham i maj.

Forstil dig du uheldigvis bliver overfaldet på Halloween dag og går ned af gaden med blod ud over det hele, åben kraniebrud og højre arm der kun hænger i en sene. Hvor er det bare uheldigt at folk bare griner af en, råber trick and treat og begynder at stoppe slik ned i lommerne på dig.

Mine børn elsker det.. jeg hader Halloween – det er som at se fredag den 13 igen og igen i en hel måned.

Det eneste jeg kan finde på der er fedt er, at jeg ikke behøver at støve af i hele Oktober måned og tro mig det er ikke alle hekse der er taget til Bloksbjerg.

Nabokonen er nu forklædt som det hun er og det er helt ok at kalde hende heks.

Og du griner inderst inde når du råber “heks” tværs over gaden. Endelig er det payback time for den gang hun spredte rygtet om, at du ingen trusser havde på til gadefesten.. Det var jo sandt, men det behøvede heksen jo ikke at fortælle alle.

Halloween dagene er så uhyggelige og lige så usmagelige som årets årlige julefrokost kl 4 om natten, de dage hvor Brøndby har tabt, januar udsalget, dagene efter slankekure i højsæsonen eller ramadanen eller dengang hvor der var general strejke og alle hamstrede gær, toiletpapir og fyldte fryseren op med døde dyr.
Også her bliver folk uhyggelige og holder deres egen Halloween og risikerer gerne liv og lemmer, børn og ansigt.

For nogen er Halloween en dag – for andre er det en livsstil. De skræmmer livet af folk hele året.

Jeg har nu tænkt mig at sætte en stopper for alle de gange nogen har skræmt mig, …den der ler sidst – ler bedst.

Så jeg har besluttet at jeg hvert år i maj, holder min egen Halloween. Jeg er sikker på at reaktionen bliver langt sjovere og kraftigere når der er blodige fodspor igennem huset i maj måned.

Hele året rundt servere man døde dyr på sit barns tallerken – men denne dag kommer jeg ketchup på og lyver om at det er blod.

Samme overdrevede reaktion som med de blodige fodspor fåes nok også når jeg tager mobilen og foran børnene faker, at deres far er indlagt og han nok aldrig kommer hjem igen.

Når natten falder på og børnene har grædt dem i søvne, så påtænker jeg mig at klæde mig ud som manden m leen. Jeg går så en aftentur og banker på byens vinduer, specielt dem med gardiner med Disney figurer.

Det pudsige er at ingen af os tror på spøgelser i løbet af dagen, der er vi alle seje – men sjovt nok er vi alle lidt mere openminded når det bliver mørkt.

Efter at have skræmt livet af byens børn, så kører jeg som spøgelsesbilist igennem byen og tænker jeg tager et sygebesøg el to på byens alderdomshjem, tror de dør af grin når de ser manden med leen.

Happy halloween – vi ses lige pludselig et mørkt sted i maj

Smil Mette

NB. Remember you are booo..tiful