Skru op for varmen og charmen..

Gud sagde “Let there be sexy people”..og så skabte han italienerne.

Vi har efterårsferie og er i Milano i denne uge og her er så irriterende smukt og frækt.

Italien er som den pige man misunder der altid kommer for sent til festen og når hun endelig dukker op, hviler alles øjne på hende. Hun har ikke brug for ord….hendes krop og hænder har sit helt eget sprog. Alle ønsker en bid af hende, for hun smager – er godt krydret, eksotisk og så alligevel så simpel. Hun oser af sex, temperament og klasse. Hun er stiletten i et rum fyldt med flade og udtrådte.

Hun er den bedste elsker, kan være din bedste ven og på et splitsekund blive din værste fjende. Hun er typen der vil skyde dig på stedet og så møder hun op på hospitalet og fodre dig med lasagne. For Miss Italy er loud og proud….

6c2ba1a51a1b193f572facfd1a96a041--italian-women-sofia-loren

Aldrig har jeg været i et land eller i en by som Milano, hvor man klær sig så godt. Man forstår godt landet har dårlig økonomi, for det ser ud som om alle går i Armani og Gucci. Mændenes skjorte er så perfekt strøget, at jeg mistænker deres mor for at have gjort det. Men igen, de fleste Italienske mænd bor også hjemme til de bliver gift og selv herefter forbliver mama Italy nummer et i deres liv. For hvilken kvinde kan lave mad som mama, hun har stopfodret ham med amore, spagetti og den skjulte ingrediens ost… det er som om alt kan reddes med lidt ekstra parmigiano på toppen her i Italien.

Man kan ikke andet end at blive en smule varm i varmen hernede – mine sanser er så meget på overarbejde, mine smagsløg er i ekstase, mit syn kærtegnes, og her dufter så himmelsk.

Kvalitet syntes at være kodeordet og de kan bare det der med design. De er en Ferrari – med veldrejede kurver og aggressive fart, de er en Vespa op imod en Puch maxi og de er de eneste der kan få en lille bil, som en Fiat 500 til at ose af sex. Når man ser den køre forbi, selv på en grå regnvejrs dag i Danmark, så smiler man og fornemmer straks vinmarkerne og de rød/hvid ternede duge i Italien.

Tror faktisk en del af Italiens succes er deres sans for kvalitet og storytelling…der er tilpas meget kærlighed og drama i alt hvad de laver.

Hvis man prøver at overføre deres succes til sig selv. Så uanset om ens liv er gået helt i spagetti så drys lidt parmesan henover. Hvis ikke der er råd til den samme bil som naboens, så køb en Vespa – og lad være med at konkurrere på fart men på historie. Istedet for biograf og popcorn, så sid på et tæppe i det høje græs men en flaske druer og kig hinanden i øjnene. Når du spiser – så spis få men udsøgte råvarer, spis langsomt, i godt selskab og nyd. Sidst men ikke mindst følg din passion – elsk og vær glad.

I Norden er vi kendt for at være lidt kolde og tilbagetrukket. Selv om det er koldt udenfor og vi er hoppet i den langhalsede og sidder med kold næsetip. Så er det altså muligt at skrue lidt op for varmen og charmen som man gør i Italien…Vælg HOT why NOT.

22879122_10155159476364499_1116974994_o

Efter 2 dage i Milano skruer vi op for varmen og kører imorgen til Alba i Piemonte. Vi skal på trøffeljagt, ud i vinmarkerne og smage på Italien.

Smil

Metta

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s