Jeg tør efterhånden ikke at tage min telefon..

Jeg har 3 tætte veninder og en håndfuld bekendte der er ved at blive skilt.. Hvad sker der med universet?? eller er det den alder jeg bevæger mig ind i (igen)?

Der er et mønster..enten går man mens børnene er små og ellers når børnene først flytter hjemmefra og man finder ud af at man ikke kan snakke om andet end børn og hvem der kører på genbrugs stationen.

Jeg husker en del gik fra hinanden mens vi havde små børn – kærligheden druknede i bleer, modermælks erstatninger og manglende søvn. Vi var så trætte alle sammen – at jeg seriøst tror mange gik i søvne ud af parforholdet og aldrig rigtig vågnede op igen.

Der er ingen tvivl om at børn stjæler alt hvad der hedder søvn, tid og sexlyst..og man ligner en der har været på Roskilde festival i 4 år.

Hvis ikke det var fordi jeg laver så ualmindelig lækre børn og de er så forbandede nuttede, så havde jeg aldrig fået 3 af slagsen.

Man fortrænger hver gang..glemmer veer, natteroderi, ørepiner, gråd og gylp

Det glemmer man også lige den nat hvor man endelig får lyst..man ligger og hviner af glæde over at man overhovedet kan mærke at der er liv i nederste etage.

Barnet eller børnene (for dem der er virkelig gode til at fortrænge) har nu sovet igennem i en uge, lille Emil er smidt hen til nogle pædagoger der kan give dig en pause og lidt ro..til at mærke at du lever, er voksen og kvinde.

Og alle ved vi at når en kvindes lyst er væk, skal hun bare have en pause. En uge er som regel nok – og så springer vi alle ud som små sommerblomster og lader os befrugte.

Lader os befrugte og nogle håber på at netop dette barn kan redde forholdet der er på vej ud over kanten og ellers tror de (lige som jeg) at de er superwoman og man kan klare alt.

Du kan måske klare alt – eller ihvertfald overleve, men det kan kærligheden ikke altid.

Og lige pludselig en dag så sidder du i jeres fælles seng, der nu er til salg på den blå avis og græder. Det er så sorgfyldt og du føler dig så alene. Den seng i har haft vild elskov i, hvor du har haft veer (gange flere) og hvor du har været syg med feber og han kom med kolde omslag og et glas vand hver halve time.

Nu har han lige været – kom igen med et glas vand. Et koldt glas vand du helt uforberedt fik smidt i hovedet – serveret med skilmissepapirer og en ny ung bonus mor til jeres børn.

Vi spørger os selv.. hvorfor? hvordan kom det der til? os som var uadskillelige.

Gid jeg havde svaret siger jeg til min veninde da hun ringer og stiller det samme spørgsmål 114 gange. Jeg ønsker for alt i verden jeg kan tage den uudholdelige smerte fra hende som hun gennemgår..for hun græder som om verden er ved at gå under.

men det er hendes verden jo også, ihvertfald for en tid.

Men det smukke i det er – at vi som veninder kryber sammen. Du kommer med vand og koldeomslag, selv om det ikke er det samme som da han gjorde det. Styk for styk samler du hende op eller bare får hende til, noget så simpelt, som at spise.

Men hun er naturligvis ikke sulten, for lige nu sluger hun store gigantiske kameler. Unødvendige og urimelige kameler som rent ud sagt sidder på tværs i halsen – men hun synker og får dem langsomt ned, blot for ikke at skade børnene.

Når jeg ser på min veninde på afstand og så alligevel så tæt – så er det utroligt hvor stærke vi er. Dag for dag rejser hun sig, langsomt, stolt og stærk

Gid hun havde vidst dette ville ske, da han gik.

Og en dag ringer hun..og fortæller at hun i den seng der aldrig blev solgt på den blå avis igen er liv….Eller hun sagde ikke liv, hun sagde vidst ” vi knaldede som aldrig før, og jeg kan ikke gå i dag… he is the one”.

Jeg griner og glædes, ligger telefonen på og tænker – hvor er det godt at hjernen har en evne til at fortrænge, glemme alt smerten, skuffelserne og ham. Ham hun havde kommet op på en piedestal han overhovedet ikke kunne være på, er nu hvor han skal være.

Jeg griner for mig selv og tænker, bare hun nu ikke fortrænger så meget at hun igen lader sig befrugte og vil bygge rede, og istedet bare nyder ham den nye soulmate, tosomheden og sengen fra den blå avis.

Smil

Metta

Ps. Tak fordi du læser med ❤