Ikke så spændende at bo tæt på mig..

Lige nu holder jeg mig for øre og øjne imens jeg krummer tæer…

Som i nok ved er vi ved at lave en ombygning af vores Spanske casa og i den forbindelse laver vi nogle udgravninger eller graver os ind i bjerget for at lave en ny terrasse.

I 5 dage har vi derfor haft en gravko i haven..En ting er larmen, men det har også svinet for vildt. Vi troede vi var hårdt ramt, indtil en af vores naboer bankede på.

En skøn ældre Finsk kvinde stod i døren og hun så ikke specielt glad ud. Med vred stemme og sur mine fortalte hun at de i fredags skulle have en fest. De havde inviteret 15 mennesker og gjort terrassen fin, med nye planter og fin dug.

Lige indtil vi startede vores udgravning..

2 timer før gæsterne skulle komme gik hun ud for at inspicere sin fine terrasse, og udgravningen var åbenbart flyttet over til hende. Overalt lå der et lag jord – alt var brunt –  kaffekopperne, den hvide dug og hendes nyvaskede fliser.

vores egne terrasser lignede også noget der var løgn.

Vi kunne ikke gøre andet end at undskylde..og undskylde og undskylde..

Det er så her Mads og Monopolet dilemmaet kommer ind i billedet??

Hvordan kompenserer man for støv og larm samt det restaurant besøg de 15 gæster måtte søge tilflugt til??

Det blev en meget dyr eftermiddag. Vi valgte at betale 500 euro som et tilskud til deres restaurant besøg, de 500 euro vi havde brugt en halv formiddag på at forhandle os frem til, i rabat hos vores elektriker. Desuden lovede vi at vi fik et rengørings firma til at ordne deres pool, terrasse samt vinduer inden de om 3 uger kommer retur fra Finland.

Så jeg har nu købt chokolade, hævet 500 euro og skal gå den tunge gang over til hende for at sige undskyld..IGEN. Naboen til den anden side – har kun været forstyrret af støj og de får en flaske Mōet, det plejer at bløde enhver finner eller englænder (mine skønne naboer) lidt op.

Jeg vil seriøst gå længere end langt for at holde mig gode venner med mine naboer eller dem der står mig nær. Harmoni junkien i mig, kan ikke leve med vrede og utilfredse personer.

Jeg vil gerne have glade og postive mennesker omkring mig – hvis ikke, må jeg give slip på dem. Men det er lidt svært med naboen, vi skal stadig dele ligusterhæk eller i dette tilfælde palme.

Smil

Metta

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s