Vi kender det alle… sænkede skuldre, foroverbøjet hovede og et tungt hjerte. Du ligner præcis det du føler.

Vi er hvad vi føler og tænker.

Selvom du forsøger at skjule, dit knuste hjerte, dine skuffelser, din skam eller din vrede, så ser verden det, det er bøjet i neon..
Omend du gerne vil, så kan du ikke snyde dine omgivelser. 90% af dit sprog er kropssprog, der sjældent lyver – så du behøver slet ikke sige det højt, når du ønsker din chef hen hvor peberet gror…han eller hun burde vide det.

En ting er at chefen eller manden burde vide det, en anden ting er om han gør eller vil. Godt nok er 90% af dit sprog nonverbalt, men det er ikke alle der behersker dette sprog.

Det kan der være mange årsager til, mange går med skyklapper igennem livet og ser f.eks aldrig når deres kone er ked af det eller hvis en af børnene virker lidt fjern.

Skyldes det ligegyldighed eller manglende evner?? er det store spørgsmål..

Men der er sikkert en grund til at nogle mennesker vælger at opbygge et panser eller sidder forskellige “ansigter” op alt efter hvem der er sammen med, så de ikke behøver at forholde sig til hvad andre føler.

Jeg tror mennesker som har mange “ansigter” – gør det for at skjule deres eget.

For det med følelser er komplekst og meget skræmmende for nogen. Det er derfor de fleste flygter, så snart de ser hende hvis mand lige har begået selvmord. De skynder dem ind i en butik, over på det andet fortov, kigger væk eller andre manøvre der forhindrer dem i at skulle konfronteres med alle de voldsomme følelser – de ikke aner hvad de skal stille op med, og ved ikke hvilket ansigt de skal stille op..

Problemet er at de føler de behøver at sige noget – af høflighed eller for at fjerne en lille flig af alt den smerte enken gennemgår.

Men det gode er – der behøves ingen ord. Et kram, forståelse og det at du lytter er nok. Igen det nonverbale og ægte sprog, som enken straks vil mærke og finde trøst i.

De svære følelser og alle de mange tanker fylder – og er en del af os. Vi kan ligeså godt se det smukke i at vise vores sårbarhed og det at være menneske, for vi kan ikke skjule smerten og alle vores mange følelser alligevel..

Igennem en periode havde jeg det svært. Jeg mærkede tydeligt hvordan nogle tæt på mig undgik at tale om det, mens andre bare ønskede at fixe det for mig.

Omend det føles ensomt, så er sandheden at det kun er MIG der kan hjælpe MIG og MIG der skal gennemgå at det sorte og grimme. Det er så skræmmende og uhyggeligt på samme tid, men det er også her der ligger en gave (meget godt) begravet.. en gave der hedder udvikling, læring og livserfaring, som vi kan tage med os.

Men hvad jeg lærte var at jeg godt kan “snyde” mig selv..

En af de morgener hvor verden spændte ben for mig, så tvang jeg mine tennissko på og efter jeg havde kørt børnene i skole – så gik jeg en meget lang tur.

Mit kropssprog i starten var noget i retningen af en kvinde der lå ned og var trist. Men min viden omkring kropssprog, selvudvikling og selvkærlighed samt erfaring i hvordan man samler sig selv op – gjorde at jeg snød mig selv på kærlig vis.

Jeg ændrede bevidst mit eget kropssprog – jeg var bevidst omkring min kropsholdning, mit tempo og min attitude – og forsøgte ovenikøbet at smile. Måske kan man ikke snyde andre med et falsk smil, men du snyder faktisk dig selv eller din krop til at tro at du er glad.

Forskning viser, at både når du smiler, og når du griner, udløser hjernen hormonerne endorfiner, som gør dig glad. Selv med et overfladisk smil, kan du narre hjernen til at udløse disse hormoner.

Jeg kender en kendt fordragsholder der inden han går på scenen – laver et kropstegn som er han superman, for at “snyde” sig mere powerful.

Det er i virkeligheden ret komisk, men det virker.

Og det gør motion også. Men det er ikke Superwoman jeg efterligner på min morgentur, men måske en bevidst (og nogen gange faked) Supermette.

Leg lige med på tanken…hvis man kan snyde sig selv til at tro at man er grim, dum og forkert, så kan man vil også fake sig smuk, klog og fantastisk.

Det er et forsøg værd…

Jeg sidder her i Key West under en parasol, mens det regner…ret hyggeligt egentlig.

Skøn dag til dig.

 

K (ærligst)

Metta