Den sidste skjorte har ingen lommer…så der er ingen af os der får noget med herfra..

Queen Elizabeths juveler, alle Hugh Hefners playboy bunnies samt det samme antal milliarder af Bill Gates formue.. det er ens for os alle, uanset hvor velstillede vi er, så er vi tvunget til at efterlade hele vores formue og alt hvad vi har ved sengebordet.

På sengebordet til de efterladte, der ofte bliver uvenner og skændes om sølvtøjet.

Der er en gammel fortælling om en mand der var dødende. Han var så syg, men nægtede at dø, fordi han så måtte give afkald på sin elskede formue. Ikke engang hans kone og børn skulle have formuen.

For at manden kunne få ro og sove ind, måtte konen love ham, at han fik alle pengene med i kisten.

Han gav så slip og døde. Dagen kom hvor han skulle begraves. Alle stod de iklædt sort og da de skulle til at lukke kisten råber enken “Vent lidt”. Hun går hen og ligger en smuk æske ved siden af sin afdøde mand.

Enkens veninde stirrer på hende og siger ” Jeg håber ikke du er skør nok til at give ham pengene med”. “Jo svarede enken, jeg er en god kristen og det lovede jeg ham jo”. Hendes veninde er i chok og udbryder vredt “Vil det sige du lagde alle pengene ned i kisten?”. Hun lignede en der var klar på at hoppe ned i graven.

Selvfølgelig svarede enken og fortsatte: Jeg hævede alle pengene, satte dem ind på min konto og skrev en check til ham”.

Vi får ikke noget med herfra – nok kan vi tage lidt penge eller billeder med i kisten men de vil jo på et tidspunkt rådne op ligesom alt andet.

Nogle mennesker gør en ihærdig indsats for at bruge hver en krone inden de dør. De fester og står faktisk på bordene med dyr champagne og åbenstående skjorte til de falder i graven og det er sikkert også dem, der tænker “hvorfor skal jeg passe på miljøet, jeg er her alligevel ikke om 10 år”.

Det må de naturligvis selv om – det er jo deres guld. Men der er nu noget smukt i at gøre som Bill Gates. Han er god for 507 milliarder kroner og har allerede fortalt sine 3 børn, at de har fået betalt dyre uddannelser, så de må gå egne veje. Selvfølgelig er de sikret, men han mener at ved at give dem hele formuen, så inspireres de ikke til at gøre karriere selv. Så hans formue gå derfor til Gates Foundation der skal skal gå til sundheds og uddannelses formål…

Åh hvor jeg elsker det…

The living pledge hvor man giver tilbage – ikke kun til de pårørende, men til velgørende formål.

Og det er så her min nye helt kommer ind i billedet. Hvem har brug for superman når vi har Kjell Inge Røkke. Den norske rigmand vil bygge et forskningsskib – der sammen med Verdensnaturfonden – skal forsøge at nedbringe mængden af plastik i verdens have. På det 181 meter lange skib, skal der både forskes og skovles plastik op fra havet. The Rev som båden kommer til at hedde vil være istand til at indsamle 5 tons plastik hver dag.

Jeg hader plastik.. hader at se på det og røre ved det. Vi får alle appelsinhud, mænd får bryster og fiskene underlige kønsorganer.

Hvis jeg ikke har mine indkøbsposer med ud at handle, så går jeg gerne 4 gange eller slæber det hele i min sweater, for at undgå at købe en plastikpose. Desværre er det halve af hvad jeg køber (selv øko) også emballage og dermed også ofte plast..og jeg bliver så vred, når jeg pakker mine varer ud og ser det bjerg af overskydende emballage der ligger tilbage..hvorfor??

Tilbage til den “sidste skjorte” vi kan alle selv lave vores egen lille men ikke ubetydelige “living Pledge” – ved at undgå at købe plastikposer, skuresvampe, engangsklude (køb karklude af bomuld istedet), plastflasker, en dildo (ok, ikke lige – men smid den ikke ud i havet) og fleecetrøjer. Det med fleecetrøjer vidste jeg faktisk ikke, men jeg tænker du flytter herned til Spanien til mig, så har du ikke brug for den.

 

Det kan godt være vi ikke får noget med herfra, men lad os efterlade jorden i en ordentlig stand og med god samvittighed.

(K)ærligst

Metta